Østrigs GP: Løbet LIVE

Vi er klar til endnu et Formel 1 løb. Red Bull Ring ligger asfalt til Østrigs Formel 1 Grand Prix og HAAS er med helt fremme, der hvor det er rigtigt sjovt.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1.dk Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

KATEGORIER

Formel 1
Der er lagt op til et spændende løb, med et frontfelt der har fået selskab af HAAS.

Grosjean sikrede HAAS en super startplacering, mens Kevin Magnussen starter en anelse lengere nede, hvor han vil blive hårdt presset af Renault i starten.


Nedtællingen er startet og feltet er ved at være klar til, at komme ud på den første opvarmningsomgang.

Valteri Bottas sikrede sig Pole foran Lewis Hamilton, mens Sebastian Vettel blev sendt 3 pladser tilbage, så han nu starter som nummer 6. lige efter Grosjean i HAAS.

Räikkönen starter som nummer 3 og vil derfor være ham, der skal gøre det svært for Mercedes, fra starten af løbet.

Verstappen starter som nummer 4, mens Ricciardo starter som nummer 7, lige foran Magnussen.

Det 30. løb på denne bane, er klart til at blive skudt igang.

Klokken 15.10 blev de sluppet løs for første gang, inden de kørte i deres startbåse for den endelige start.
Fernando Alonso vil starte fra pitten.

Bilerne er linet op og de rødelamper tændes.

Start De røde lamper slukkes og bilerne er afsted.
Bottas midster starten, mens Räikkönen rykker op mellem de to Mercedeser.

Vettel kommer også hurtigt frem, men bliver klemt og ryger tilbage.

Ricciardo rykker forbi Grosjean.
Räikkönen falder tilbage og Hamilton og Verstappen rykker forbi.

Magnussen er nummer 8, lige efter Grosjean.

Bottas er igen oppe som nummer 2, efter en dobbelt overhaling af Kimi og Max.

Vettel har svært ved at følge med de hurtigste, mens Hülkenberg presser Magnussen.

Ricciardo er helt oppe bag Räikkönen, mens vi allerede nu ser fronten af feltet overhale Vandoorns McLaren med en omgang.


Omgnag 9/71 Kampen mellem Räikkönen og Ricciardo, betyder at Vettel nu nærmer sig de to.

Magnussen trækker fra Hülkenberg, men er 2.5 sekunder efter Grosjean.

Replay fra 1. omgang viser, at Verstappen rammer Räikkönen da han overhaler finnen.

Radio fra Alonso, tyder på at han er klar til at forlade løbet. Han vil ikke slutte sidst (næstsidst).

Renault motor eksplosion Hülkenberg er ude, efter hans Renault motor blæste af på startmål langsiden.

Det betyder at det nu er Ocon i Force India og Sergio Perez, der står til at udfordre Magnussen.

Bottas ude Valteri Bottas kører til siden. Han melder at han har mistet hydrauliktrykket, hvorfor der ikke er nogle gear til ham.

Det sender Magnussen en plads om.

Virtuel Saftycar

Hamilton pitter ikke, men det gør resten af feltet.
Grosjean pitter, men det gør Magnussen ikke.

Der er grønt flag igen og Magnussen er oppe som nummer 5.

Vettel går forbi Magnussen.
Hamilton er 13 sekunder foran Verstappen, der har yderligere 3,5 sekunder ned til Räikkönen, der bliver presset af Ricciardo.

Omgang 19/71. Magnussen øger til Perez, de to skiftede ikke dæk under den Virtuelle sikkerheds bil periode, der lige var. Grosjean presser på for at komme op til Perez.

Ricciardo rykker forbi Räikkönen og op på 3. pladsen.

Ricciardo, der har fødselsdag i dag, sætter samtidig hurtigste omgangstid.

Radiomelding til Hamilton, fortæller ham at han skal finde 8 senunder. Det kom som noget af en overraskelse for Hamilton.

Samtidig taber Hamilton tid til Verstappen på 2. pladsen.

Omgang 24/71 Vettel øger tempoet og nærmer sig Hamiltons vindue. Det varer ikke længe før Vettel er oppe hos Räikkönen.

Omgang 26/71 Hamilton pitter. Han kommer ud lige foran Vettel. Nu er der kamp til stregen mellem de to førende i mesterskabskampen.

I bunden af feltet, er Alonso kommet forbi Sirotkin, efter han pittede.

Omgang 28/71 Perez pitter. Magnussen bliver ude, men har nu kul lidt under 6 sekunder ned til Grosjean, der har friske dæk.

Kevin sætter ny personlig bedste tid og pitter.
Han kommer ud som nummer 9, lige foran Ericsson i Alfa Romeo Sauber.

Hamilton presser på Räikkönen, mens Räikkönen presser Ricciardo.
Vettel nærmer sig denne kamp.

Omgang 32/71. Magnussen har lukket hullet op til Sainz. Der er under et halvt sekund op til ham.
Han overhaler spanieren og er nu nummer 8.

Magnussen har 3,5 sekunder til Ocon og han er markant hurtigere.

Omgang 34/71 Red Bull ligger 1 og 2, men de taber begge tid til de efterfølgende.
Räikkönen melder til pitten, at han kan se at der er store blister på Ricciardos dæk.

Vettel er oppe bag Hamilton.

Hamilton taber tid til Räikkönen, der ligger op til at gå forbi Ricciardo.

Omgang 38/71 Räikkönen rykker forbi Ricciardo. Australieren går i pit. Hans dæk er helt færdige.

Vettel overhaler Hamilton. Virkelig en flot overhaling, der får Wolff til at ryste på hovedet.

Hamilton får besked på, at han skal lade sine dæk køle lidt af.

Omgang 41/71 Magnussen har lukket hullet op til Ocon. Samtidig er Vettel markant hurtigere end Räikkönen.

Hamilton taber tid til de førende, samtidig med at han brokker sig over den forfejlede strategi.

Magnussen presser Ocon. Det er tæt på at han kommer forbi franskmanden. Det er tydeligt at danskeren har mere bid i dækkene, men Ocon er dygtig til at forsvarer sig.

Hamilton har fået gang i sin Mercedes igen, så han presser Vettel igen.

Magnussen lader sig falde lidt tilbage. Han har angiveligt behov for at køle dækkene lidt, inden han igen vil angribe Ocon.

Verstappen øger i front, mens Vettel nu lukker hullet helt op til Räikkönen.

Omgang 49/71. Magnussen rykker forbi Ocon og er nu nummer 7.

Hamiltons venstre bagdæk er ved at falde fra hinanden. Han taber markant tid til Vettel.
Verstappen taber tid, men melder tilbage, at han føler sig godt tilpas.

Med 20 omgnge til mål, har Verstappen lige over 6 sekunder ned til Räikkönen, der kun er omkring 1½ sekund foran Vettel.

Magnussen lukker hullet op til Grosjean. De ligger 6 og 7.

Hamilton siger at hans dæk ikke kan holde.

Omgang 53/71. Hamilton pitter igen. Han er ude bag Ricciardo som nummer 5.

RICCIARDO ude. Der var ingen fødselsdagsgave til australieren.
Det var en defekt Renault motor.

Magnussen er nu oppe som nummer 6.

Omgang 56/71 Verstappen taber tid, samtidig med at Brendon Hartley må udgå i Toro Rosso raceren.
Skidt periode for Red Bull.

Verstappen har nu under 5 sekunder ned til Räikkönen, der har trukket lidt fra Vettel.
Hamilton på 4. pladsen, er 21 sekunder efter Vettel.

Ny bane rekord Hamilton med friske dæk, sætter ny banerekord. Men han har fortsat 21 sekunder op til Vettel.
Verstappen har nu kun 4 sekunder ned til Räikkönen.

Ferrari melder ud, at de har styr på deres dæk, så Kimi får lov til at presse på til slut.
Vettel øger også tempoet og de nærmer sig begge Verstappen.

Hamilton ude Ligner samme fejl som Bottas havde.

Grosjean er oppe som nummer 4 mens Magnussen er nummer 5.
Magnussen lukker samtidig op til Grosjean.

Räikkönen tættere på Verstappen. Der er 6 omgange til mål.

Alonso oppe som nummer 8 i McLaren raceren.

Gasly taber to placeringer. Ericsson og Leclerc i Alfa Romeo Sauber rykker forbi.

5 omgange til mål Raïkkönen sætter ny banerekord. Han er nu kun 2,7 sekunder efter Verstappen.

Magnussen er nu under 4 sekunder efter Grosjean.

Marcis Ericsson er gået forbi Leclerc i den anden Sauber. Han jagter nu Alonso.

Verstappen har nu kun 2,4 sekunder ned til Räikkönen, der ligger lidt over et sekund foran Vettel.

Sidste omgang Verstappen holder Raïkkönen bag sig.

Max Verstappen vinder løbet, hårdt presset af Räikkönen, der sluttede med at sætte ny banerekord.
Vettel bliver nummer 3, hvilket sender ham i front af mesterskabet igen, med et enkelt point.

Grosjean sikre sig sine første point i år, med en fantastisk 4. plads.
Kevin Magnussen slutter som nummer 5, kun 1,5 sekund efter franskmanden.

Kevin rykker op som nummer 7 i mesterskabskampen.

Sessionsresultat

P. Grid Kører Team Tid
1 4 Max Verstappen ORA 1T21:56.024
2 3 Kimi Räikkönen SCU + 0:01.504
3 6 Sebastian Vettel SCU + 0:03.181
4 5 Romain Grosjean TGR - 1 omg.
5 8 Kevin Magnussen TGR - 1 omg.
6 11 Esteban Ocon FIN - 1 omg.
7 16 Sergio Perez FIN - 1 omg.
8 13 Fernando Alonso MCL - 1 omg.
9 18 Charles Leclerc ALF - 1 omg.
10 20 Marcus Ericsson ALF - 1 omg.
11 12 Pierre Gasly SCU - 1 omg.
12 9 Carlos Sainz Jr. REN - 1 omg.
13 14 Lance Stroll WIL - 2 omg.
14 17 Sergey Sirotkin WIL - 2 omg.
15 15 Stoffel Vandoorne MCL - 6 omg.
16 2 Lewis Hamilton MER - 9 omg.
17 19 Brendon Hartley SCU - 17 omg.
18 7 Daniel Ricciardo ORA - 18 omg.
19 1 Valtteri Bottas MER - 58 omg.
20 10 Nico Hülkenberg REN - 60 omg.

BMF1.dk debat

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.

Kommentarer er lukket for artikler ældre end en måned.

Seneste nyheder

Bahrains GP: Verstappen tager sæsonens første pole

Bahrains GP: Verstappen tager sæsonens første pole

F1 Nyheder 2026-10-03 11:55:00
Max Verstappen sikrede sig sin første pole position i år i Bahrains Grand Prix, foran Lewis Hamilton og Isack Hadjar.
[Læs mere]

Bahrains GP i Malaysia: 1. frie træning

Bahrains GP i Malaysia: 1. frie træning

F1 Nyheder 2026-10-02 20:28:00
Formel 1-feltet holder Bahrains GP, men de er slet ikke i Bahrain. Forvirret? Det behøver du ikke at være. Her er højdepunkterne fra den første frie træning til Bahrains GP i Malaysia.
[Læs mere]

Her er de fem kandidater til Ocons Haas-sæde

Her er de fem kandidater til Ocons Haas-sæde

F1 Nyheder 2026-09-30 11:35:00
Esteban Ocon er på vej ud af døren hos Haas, og nu er jagten på Oliver Bearmans nye holdkammerat gået ind. En Ferrari-junior har overhånd, men både McLaren-talent, lidt Red Bull-rester og en Le Mans-vinder melder sig i køen.
[Læs mere]

Ocon er fortid hos Haas F1

Ocon er fortid hos Haas F1

F1 Nyheder 2026-09-30 10:31:00
Som vanligt rumsterer rygterne i F1-paddocken et stykke tid, før de breaker, men nu er det officielt, at Esteban Ocon er fortid hos Haas F1.
[Læs mere]

Formel 1 til Sydafrika i 2031?

Formel 1 til Sydafrika i 2031?

F1 Nyheder 2026-09-30 09:54:00
Blue Mountain Racing vil bygge en ny FIA Grade 1-bane uden for Cape Town og bringe Formel 1 tilbage til Afrika med et sydafrikansk Grand Prix i 2031
[Læs mere]

Alonso udskyder pensionen – fortsætter i 2027

Alonso udskyder pensionen – fortsætter i 2027

F1 Nyheder 2026-09-29 11:01:00
Der har været spekuleret længe, men nu er det en kendsgerning, at Fernando Alonso fortsætter i Formel 1 i næste sæson
[Læs mere]

BMF1.dk's Power Rating: Aserbajdsjans GP

BMF1.dk's Power Rating: Aserbajdsjans GP

F1 Nyheder 2026-09-28 09:19:00
Hvad der startede som et langt Formel 1-tog sluttede i stor spænding. Vi bringer her redaktionens Power Rating og dermed vurdering af kørernes indsatser.
[Læs mere]

Bahrains GP: TV-tiderne

Bahrains GP: TV-tiderne

F1 Nyheder 2026-09-28 06:13:00
Formel 1 feltet rykker i den kommende weekend til Malaysia, hvor de skal afvikle Bahrains Formel 1 Grand Prix. Lidt specielt, men sådan er det når der er krig i området og man meget gerne vil have afviklet landets løb, og penge måske ikke betyder så meget.
[Læs mere]

Baku Dagen Derpå: Falklandskrig i Formel 1?

Baku Dagen Derpå: Falklandskrig i Formel 1?

F1 Nyheder 2026-09-27 11:08:00
Hvis man havde forventet en spændende løb lige fra start efter et kedeligt løb i Madrid, blev man slemt skuffet i Baku. Til gengæld fik vi en hæsblæsende afslutning og en indblanding fra Argentinas udenrigsminister.
[Læs mere]

Aserbajdsjans GP: 2. frie træning

Aserbajdsjans GP: 2. frie træning

F1 Nyheder 2026-09-24 15:58:00
Formel 1 er tilbage efter en kort pause, og nu er feltet klar til at give den gas igen i Aserbajdsjan. Her er højdepunkterne fra torsdagens anden frie træning.
[Læs mere]

Aserbajdsjans GP: 1. frie træning

Aserbajdsjans GP: 1. frie træning

F1 Nyheder 2026-09-24 15:03:00
Formel 1 er tilbage efter en kort pause, og nu er feltet klar til at give den gas i Aserbajdsjan. Her er højdepunkterne fra den første frie træning.
[Læs mere]

Red Bull forlænger med Hadjar

Red Bull forlænger med Hadjar

F1 Nyheder 2026-09-23 10:46:00
Til trods for en skade, der har holdt Isak Hadjar ude af Formel 1 i 3 løb, har Red Bull besluttet sig for at forlænge kontrakten med det unge talent.
[Læs mere]

Se alle nyheder »