Honda fyrer deres motorsportschef

Honda har meldt ud, efter Spaniens Formel 1 Grand Prix, at Tetsushi Kakuda ikke længere vil være chef for deres Formel 1 motorprogram og at hans afløser allerede er på plads.

En skeptisk Lance Stroll med sin Race Engineer Stephen Glass. Hollands GP 2026. Copyright Aston Martin Aramco F1 Team

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1.dk Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Honda har, sammen med Aston Martin, fået en forfærdelig start på deres come-back til Formel 1, hvilket der nu drages konsekvenser af.

Tetsushi Kakuda, der har været manden til at få dem tilbage på sporet, vil blive afløst af hans tidligere assistent, Yoichiro Fukao.

De har begge gjort karriere hos Honda sideløbende, over de seneste 20 år, men selvom det hele tiden har været Kakuda der har været lederen af de to, har man nu besluttet at der skal byttes rundt.

Siden Honda solgte deres viden om Formel 1 motorer til Red Bull Powertrains, og opsagde alle deres ansatte, har de talt om at komme tilbage til sporten.

Nu er de så tilbage, men har måtte begynde helt forfra, hvilket har været sværre end forventet.

Om en ny leder kan få ændret på deres output, må vi så vente med at se. Det forventes selvfølgelig ikke at gøre en forskel på den korte bane, men dog at det vil være bedre i løbet af indeværende sæson.