Baku Dagen Derpå: Falklandskrig i Formel 1?

Hvis man havde forventet en spændende løb lige fra start efter et kedeligt løb i Madrid, blev man slemt skuffet i Baku. Til gengæld fik vi en hæsblæsende afslutning og en indblanding fra Argentinas udenrigsminister.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1.dk Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

Der var ikke den store tvivl om, at George Russell ville vinde Formel 1-grandprixet i Aserbajdsjan – og det gjorde han da også, 19 meter foran Max Verstappen, altså med knap 2 tiendedele af et sekund takket være safetycar og gule flag.

Sejren var balsam for Russells hårdt prøvede sjæl efter flere nederlag og en reel status som andenkører hos Mercedes, hvor Antonelli ligner den helt store VM-favorit.

Hvis man havde sat sine penge på enten McLaren eller Ferrari, der kom med et par opdateringer til Baku, måtte man vinke farvel til sine penge. Red Bull ser ud til at ånde Mercedes i nakken - eller gjorde det i det mindste i Baku, som er en meget speciel bane, som måske passer Red Bulls pakke bedst. Mercedes' opdateringer kommer først i Malaysia.

George Russell foran Max Verstappen. Canadas GP 2025George Russell foran Max Verstappen. Canadas GP 2025
Copyright Mercedes AMG / LAT Images

Med sejren fra Baku i lommen er Russell ”kun” 66 point efter Antonelli, der begik en fejl under kvalifikationen og måtte starte tilbage som nr. 16.

Til forskel fra Imola, hvor Antonelli startede som nr. 19 og endte med at vinde løbet, var der ingen hurtige overhalinger denne gang, hvor det blev til en respektabel 5. plads.

Men på trods af at Russell vandt i Baku, kan han ikke af egen kraft vinde verdensmesterskabet, da selv hvis alle planlagte løb bliver afholdt inklusive dem i Mellemøsten og Russell vinder alle, behøver Antonelli blot blive nr. 2 i alle løb for at hente verdensmesterskabet i år med et forspring på 5 point.

Antonellis 5. plads var delvist betinget af flere afkørsler og kollisioner – ikke mindst Franco Colapintos alt for sene bremsning i første sving efter en safetycar-genstart, der førte til en dyr form for bowling med Formel 1-biler, der satte ham selv, teamkammerat Pierre Gasly og ikke mindst Lando Norris ud af spillet.

Colapinto var hurtig til at undskylde over radioen, men sagen slutter ikke her:

Lando Norris udtalte efter løbet, at Colapinto burde blive spærret for et løb som straf – argentineren endte med af få en straf på fem pladser til næste løb.

Lando Norris. Hollands GP 2026Lando Norris. Hollands GP 2026
Copyright McLaren F1 Team

Men britiske Norris’ kommentar gik ikke upåagtet hen i Argentina, og der gik ikke længe, før den argentinske udenrigsminister Pablo Quirno på de sociale medier postede en sviner til Lando Norris for dennes kollision med Piastri i Canada 2025.

Her kunne Piastri fortsætte, mens Norris udgik.

Men hov, hvad?

Hvorfor blander en argentinsk udenrigsminister sig i et Formel 1-løb? Har han ikke andet at lave?

Forklaringen er kompleks og politisk:

Japans Grand Prix 2026. Franco ColapintoJapans Grand Prix 2026. Franco Colapinto
Copyright Alpine F1

Der har længe været problemer med den argentinske fanbase i Formel 1. Ved det sidste løb i Madrid gik de argentinske F1- og Colapinto-fans så meget amok på Alpine og Gasly på nettet, at Alpines uofficielle teamchef Flavio Briatore, gik ud og sagde, at hvis der ikke kom ro på, ville han ikke længere udtale sig til argentinske medier.

Efter den argentinske udenrigsministers post på de sociale medier svarede Alpine igen med en erklæring på de sociale medier, hvor der kort fortalt bliver sagt, at man ikke vil finde sig i, at kørere fra andre teams bliver svinet til, i dette tilfælde Lando Norris.

Det er svært at undgå at sammenligne situationen mellem Alpine, de argentinske fans og Lando Norris med det, der skete under VM i fodbold i år, især fra de argentinske spilleres krav på Falklandsøerne efter fodboldkampen mod England.

Det grundlæggende problem er, at sport er blevet politiseret i en sådan grad, at folk har svært ved at beherske sig på nettet eller på banen, fordi man som fan føler sig truet eller udfordret på den nationale stolthed.

Max Verstappen og hollandske fans. Østrigs Gp 2023Max Verstappen og hollandske fans. Østrigs Gp 2023
Copyright Red Bull Contentpool

Og nu ser de politiske stridigheder ud til at ramme Formel 1.

Efter løbet udtalte Briatore: „Jeg ved, at Franco [Colapinto] har påtaget sig det fulde ansvar, hvilket han også burde. Han bremsede alt for sent i forhold til løbssituationen og i genstarten efter safetycar-fasen. Det var et meget dårligt træk for en kører med hans erfaring.”

Spørgsmålet er, at Briatore kunne finde på at fyre Colapinto: Han fyrede Jack Doohan ret hurtigt i 2025, så spørgsmålet er om man vil undgå fremtidige konflikter med Argentina ved at smide Colapinto på porten.

Monacos Grand Prix 2025. Christian Horner og Flavio BriatoreMonacos Grand Prix 2025. Christian Horner og Flavio Briatore
Copyright Red Bull Contentpool

Colapinto starter som tidligere nævnt 5 pladser tilbage ved næste løb næste uge i Malaysia, som vender tilbage til F1-kalenderen, fordi der er krig og konflikter i Mellemøsten.

Det bizarre ved denne situation er, at løbet officielt hedder ”Formula 1 Gulf Air Bahrain Grand Prix in Malaysia” – så Bahrains F1-grandprix er ikke officielt aflyst.

SepangSepang
Copyright Mercedes AMG

Giver det mening?

Umiddelbart ikke, men det skyldes en aftale mellem Formel 1, FIA og de to lande: Bahrain er stadig officiel gæstgiver og arrangør af F1-løbet, selv om løbet køres på Sepang International Circuit, for hovedsponsoren er som sædvanlig det bahrainske luftfartsselskab Gulf Air.

BMF1.dk debat

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.

Kommentarer er lukket for artikler ældre end en måned.

Seneste nyheder

Lawson forlænger med Racing Bulls

Lawson forlænger med Racing Bulls

F1 Nyheder 2026-11-12 11:14:00
Endnu en gang måtte Liam Lawson vente længe på at høre om sin fremtid, men denne gang var nyheden god. Racing Bulls beholder både newzealænderen og Arvid Lindblad i 2027, og stjerneskuddet Nikola Tsolov må vente på sin tur.
[Læs mere]

Formel 1 eksperten. Hamilton har en chance tilbage

Formel 1 eksperten. Hamilton har en chance tilbage

F1 Nyheder 2026-11-11 14:23:00
Charles Leclerc nægter at lade sig degradere til andenkører, samtidig ved Lewis Hamilton at han nærmer sig slutningen på karieren. Det giver gnidninger, der ikke hjælper holdet og det er skidt for alle parter.
[Læs mere]

Trods krig: F1 kører i Mellemøsten

Trods krig: F1 kører i Mellemøsten

F1 Nyheder 2026-11-10 19:42:00
Formel 1 holder trods krig og trusler om kommende amerikanske angreb i regionen fast i de sidste løb i Qatar og Abu Dhabi. Imola kommer på trods af det første italienske F1-verdensmester ikke til at afholde F1-finalen.
[Læs mere]

Ingen nye ekstra motoropgraderinger

Ingen nye ekstra motoropgraderinger

F1 Nyheder 2026-11-10 14:00:00
Formel 1’s motorproducenter får ingen yderligere opgraderingsmuligheder efter årets tredje ADUO-vurdering. De tidligere tildelte tilladelser gælder fortsat.
[Læs mere]

Wolff: 2027 bliver vanskeligt for Mercedes

Wolff: 2027 bliver vanskeligt for Mercedes

F1 Nyheder 2026-11-09 16:39:00
Mercedes har vundet begge verdensmesterskaber for første gang siden 2020. Men Mercedes-teamchefen Toto Wolff tror ikke på, at succesen fortsætter ind i næste sæson.
[Læs mere]

BMF1.dk's Power Rating: Brasiliens GP

BMF1.dk's Power Rating: Brasiliens GP

F1 Nyheder 2026-11-09 13:18:00
Regn, sol, regn igen, og et startfelt der lignede noget, en hund havde rodet rundt i. Interlagos leverede kaos i bedste brasilianske stil. Nogle kørere svømmede ovenpå, andre sank som en sten i Bico de Pato.
[Læs mere]

Brasiliens GP: Post løbsstraffe

Brasiliens GP: Post løbsstraffe

F1 Nyheder 2026-11-09 10:52:00
Det er efterhånden ved at være helt almindeligt, at der uddeles straffe efter et Formel 1 Grand Prix. Brasiliens GP er ingen undtagelse, men heldigvis er der kun en enkelt der får indflydelse på resultatet.
[Læs mere]

Brasiliens GP: Løbsresumé

Brasiliens GP: Løbsresumé

F1 Nyheder 2026-11-09 10:51:00
Lando Norris startede søndagens Formel 1 Grand Prix fra Pole og sluttede også som vinder. Det kunne lyde som opskriften på et kedeligt løb, men det var langt fra så nemt og kedeligt.
[Læs mere]

Brasiliens GP: Norris tager pole i vild kvalifikation ramt af motorstraffe

Brasiliens GP: Norris tager pole i vild kvalifikation ramt af motorstraffe

F1 Nyheder 2026-11-07 21:08:00
Lando Norris sikrede sig pole position i en meget våd kvalifikation i Brasiliens. Hamilton, Leclerc og Verstappen rammes alle af straffe efter motorskift.
[Læs mere]

Brasiliens GP: 1. frie træning

Brasiliens GP: 1. frie træning

F1 Nyheder 2026-11-06 20:03:00
Formel 1 feltet er taget til Brasilien, hvor de kører sæsonens 20. Grand Prix weekend. Her er højdepunkterne fra 1. frie træning.
[Læs mere]

Farvel til AJ: Williams’ første verdensmester Alan Jones er død

Farvel til AJ: Williams’ første verdensmester Alan Jones er død

F1 Nyheder 2026-11-05 13:59:00
Han var hårdtslående og ærlig, og han skruede hverken ned for speederen eller for meningerne. Alan Jones, manden der i 1980 gav Williams holdets allerførste VM-titel, er død, 80 år gammel. Formel 1 har mistet en af sine mest kantede og elskede personligheder.
[Læs mere]

Schack's sidste løb

Schack's sidste løb

F1 Nyheder 2026-11-05 13:04:00
Det kommende Formel 1 Grand Prix i Brasilien, bliver afslutningen på en glorværdig karriere som Formel 1 mekaniker, for danske Ole Schack, der har været med på hele rejsen med Red Bull.
[Læs mere]

Se alle nyheder »