Monza koger stadig, som vi skrev til 1. frie træning. Temperaturen er over 34 grader og i morgen bliver det endnu varmere. Der er meldt 0% chance for regn i dag.
Det giver en banetemperatur på 53 grader, så racerne - og kørerne - bliver presset til det yderste på "The temple of speed" som Monza-banen også kaldes.
Træningen blev domineret af Mercedes og Ferrari, men der var meget tæt i toppen og hele top 10 var indenfor ét sekund. Top 6 bestod udelukkende af Mercedes, Ferrari og McLaren.
Gabriel Borteleto havde en god første fri træning, men måtte slutte anden frie træning lidt før tid. Brasilianeren klagede over "misfires" fra Audi motoren, som ellers er helt ny til denne weekend. Det kan være dårligt nyt hvis motoren skal skiftes helt, allerede.
Træningen var helt fri for røde flag, men Charles Leclerc havde en hurtig snurretur på vej rundt i den anden chikane. Han kunne dog køre videre uden større dramatik.
Næsten alle ude fra start
Første frie træning havde mange gæstekørere, så for Max Verstappen, Pierre Gasly, Alex Albon og Sergio Perez er det deres første tur ud på banen midt i Monza park.
Så snart det grønne lys er tændt for enden af pitlane, kører 19 racere ud. Kun Gasly, Perez og Alonso er stadig tilbage i garagen.
Fra starten er Ferrari med fremme, men pludselig har Mercedes meldt sig ind i kampen og tager P1 og P3, med Antonelli som hurtigste mand.
Senere ligger Mercedes og Ferrari og bytter tider i toppen.
Fra starten klager Verstappen over total mangel på downforce, så teamet hiver ham ind og justerer frontvingen. Under træningen udtrykker Verstappen at raceren ikke kan bremse og slet ikke står fast. Senere havde hollænderen problemer med at raceren hoppede på forhjulene når han kørte på langsiderne. Generelt en dårlig træning for Verstappen, som kun bliver P9.
Ferrari SF-26 med F310 bemaling. Speciel bemaling til Italiens Grand Prix på Monza, hyldest til Michael Schumacher
Copyright Ferrari
Audi uden opdateringer
10 teams har taget opdateringer med til Monza, hvilket efterlader Audi som eneste team der ikke har noget med. Fx har Ferrari både et nyt sidespejl, gulv og bagvinge med som er optimeret til Monza banen. Og det ser ud til at fungere for de stejlende hingste.
Racing Bulls har nogle spændende opdateringer med, blandt andet en ny bagvinge, men teamet har også lavet nogle unikke tiltag på deres frontvinge og den måde den aktive aerodynamik åbnes på.
Italiens Grand Prix 2026. Racing Bulls frontvinge med stempler til aktiv aerodynamik placeret ovenpå vingen.
Copyright BMF1.dk