Syv kilo Mercedes-historie på 736 sider

Boganmeldelse: Med et værk om en af motorsportens største konstruktører stempler journalisten og fotografen Peter Nygaard ind med endnu en bog i sværvægtsklassen.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1.dk Peter har været en del af BMF1.dk næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

KATEGORIER

Formel 1
Bedømmelse: 6/6

2021 var året, hvor journalisten og fotografen Peter Nygaard satte en, selv efter international målestok, bemærkelsesværdig rekord, idet han rundede sæson nr. 40 i Formel 1 og motorsport generelt. Det giver naturligvis basis for en masse viden og spændende historier fra sportens øverste hylde.

De mange grandprix-weekends har da også resulteret i flere bøger om emnet - og Formel 1 i særdeleshed - fra journalistens hånd. Senest 7-kilosagen 'Ferrari i Formel 1' fra 2020, hvor forfatteren går tæt på det legendariske team fra Maranello.

En sværvægter



Nu er Nygaard på asfalten igen med endnu en (bogstavelig talt) mastodont i sværvægtklassen, nemlig den ligeledes ca. 7 kilo tunge sag ‘Mercedes i Formel 1’. Nu er der ligesom balance i tingene, kan man sige. Dertil kommer, at bogen ikke så nemt bliver væk.

Efter gennemlæsning kan det fastslås, at 'værket' ganske enkelt er et ‘must’ for enhver Formel 1- eller motorsportsentusiastisk M/K’er, eller dem, der mener at befinde sig derimellem.

Mercedes har en imponerende historie i Formel 1. Her Lewis Hamilton i Mexicos GP 2021Mercedes har en imponerende historie i Formel 1. Her Lewis Hamilton i Mexicos GP 2021
Copyright Mercedes AMG F1 - LAT Images


I vanlig stil og med et glimt i øjet krydrer Nygaard de 736 sider med anekdoter, skæve vinkler på motorsporten og indsigtsfuld viden, heraf en ikke ringe del, som denne anmelder ikke anede, at han havde brug for.

Fra damp til benzin



Forfatteren lægger ud med Mercedes’ (Daimler) start i motorsporten i 1894, hvor den tyske fabrik leverede dampmotorer til landevejsløbet Paris-Rouen. Nygaard oplyser, at løbet var lidt af en milepæl, idet arrangøren udelukkende inviterede ‘ikke hestetrukne køretøjer’ til at deltage. Adgangskrav FIA dog er gået bort fra siden.

Læseren får også historien om, hvorfor Mercedes malede sine biler røde i landevejsløbet Targa Florio i 1924 (ingen spoiler her), selv om farven ellers var reserveret til de italienske biler. Man får også svaret på, hvorfor bilerne kom til at hedde ‘Sølvpile’. Det handlede faktisk om vægt.

Et kapitel beskriver indgående hvordan Mercedes får sin egentlige debut et godt stykke tid efter 2. verdenskrig, i 1954, og Nygaard videregiver meget detaljeret de tekniske nyskabelser, fabrikken i Stuttgart dengang lancerede.

Vi får også en grundig gennemgang af den gruopvækkende ulykke på Le Mans i 1955, hvor 82 tilskuere blev dræbt af en flyvende Sølvpil. Men fem dage senere kører man motorløb på Zandvoort, som om ingenting var hændt.

Billede fra bogen:Juan Manuel Fangio i laksko (tv) og legendariske Alfred Neubauer (med hat) før træningen til Monacos Grand Prix 1955Billede fra bogen:Juan Manuel Fangio i laksko (tv) og legendariske Alfred Neubauer (med hat) før træningen til Monacos Grand Prix 1955
Copyright Grand Prix Photo


Ikke desto mindre havde motorsporten og Stuttgart-fabrikken, om end på en alvorlig baggrund, skabt det første ‘dream team’ bestående af legenderne Juan Manuel Fangio, Sterling Moss og Karl Kling.

Den lange pause



‘Dream Team’ eller ej. 1955 blev også året, hvor Mercedes-fabrikken trak sig fra aktiv deltagelse i motorsport med eget konstruktørteam. Pausen var dog relativ, idet Stuttgart helt frem til 1992 leverede motorer til både rally-, standardvognsløb og sportsvognsløb.

Nygaard beskriver indsigtsfuldt Mercedes’ tilbagevenden til Formel 1 i 1993, hvor tyskerne indgik aftale om motorleverancer til McLarens F1-team, og dermed ignorerede det årelange samarbejde med schweiziske Sauber, som i stedet måtte hente maskineri hos Ford og senere Ferrari.

Triumfen



Årene fra 2010, hvor Mercedes igen beslutter sig for at satse på eget fabriksteam, beskrives indgående med mange interessante detaljer fra en person, som tydeligvis har været tæt på begivenhedernes centrums evigt roterende rygtemølle.

Årene fra relanceringen i 2010 og igennem succesårene fra 2014 til 2021 er beskrevet indgående og med en kenders tastatur. Ikke mindst balladen mellem Lewis Hamilton og Nico Rosberg er dækket indgående. Resten er som bekendt en succeshistorie af dimensioner.

Kørerne



En væsentlig del af bogen er dedikeret til de kørere, som helt eller delvist har været involveret i Mercedes.

Billede fra bogen: Jan Magnussen i fartmonstret 300 SLR, der dominerede sportsvogns VM i 1950erneBillede fra bogen: Jan Magnussen i fartmonstret 300 SLR, der dominerede sportsvogns VM i 1950erne
Copyright Grand Prix Photo


Således er afsnittet delt op i ‘Fabrikskørere’, startende med Juan Manuel Fangio til George Russell. Herefter følger afsnittet ‘Partnerkørere’, hvor vores egen Jan Magnussen også er med baseret på hans tid hos McLaren. Endelig finder man et udførligt afsnit om Mercedes’ såkaldte ‘Kundekørere’.

Nygaard har også gjort plads til noget statistik fra årene 1954 til 2020, et teknikkapitel samt et interessant afsnit om cheferne hos Stuttgart-fabrikken, der lægger ud med alle teamchefers ‘mor’, den omfangsrige Alfred Neubauer (til højre på forsidebilledet), som på et sjovt foto forgæves forsøger at presse sig selv ned i en Mercedes 300SL. En umulig opgave, kan det her afsløres.

Imponerende billedmateriale



Og er man ikke til de indgående og analyserende tekstmængder, er der rigeligt at tage fat på på billedsiden. Det er tydeligvis her Nygaards hjerte ligger.

Billede fra bogen: Et nærmest ikonisk skud af to Formel 1-mestre. Forrest Michael Schumacher i Mercedes og bag ham Lewis Hamilton i kundebilen fra McLarenBillede fra bogen: Et nærmest ikonisk skud af to Formel 1-mestre. Forrest Michael Schumacher i Mercedes og bag ham Lewis Hamilton i kundebilen fra McLaren
Copyright Grand Prix Photo


Således er en stor del af billedmaterialet forfatterens egne kreationer (Grand Prix Photo), men bogen prydes også af fotografkollegaers gode arbejde fra 1894 til 2020. Så er man mere til at bladre i motorsportsbilledbøger, er ‘Mercedes i Formel 1’ et godt valg.

Bogen indeholder en serie imponerende dobbeltopslag (tosiders billeder), hvor Nygaard selv har været på færde med kameraet samt adskillige fotografiske perler fra dengang Formel 1 hed Grand Prix Racing.

I lighed med forgængeren fra sidste år er ‘Mercedes i Formel 1’ et ‘must have’ for enhver motorsportsentusiast. Man skal blot sikre sig, at hylden kan klare bogens 7 kilos kampvægt.

Pris: 'Mercedes i Formel 1' sælges for 85,75 kr/kg.

Om forfatteren:
Peter Nygaard er uddannet cand. jur. i 1987, men har lige siden arbejdet i Formel 1 som journalist. Er hvert år med til alle Formel 1-løb. Medlem af Club 500 for journalister, der har overværet mere end 500 Formel 1-løb. Indehaver af Grand Prix Photo. Har bl.a. skrevet bøgerne "Formel 1", "Racing uden Filter", "Det hurtige Dusin”, “Ferrari i Formel 1” m.m. Er gift med Tina og far til Lotte, Lise og Lucas. (kilde: BT)

BMF1.dk debat

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.

Kommentarer er lukket for artikler ældre end en måned.

Seneste nyheder

Kampen om Cadillac-sædet: Køen bag Bottas vokser

Kampen om Cadillac-sædet: Køen bag Bottas vokser

F1 Nyheder 2026-10-29 15:00:00
Pérez' plads hos Cadillac er sikret til 2029, men Valtteri Bottas venter stadig på en forlængelse. Finnen har kontrakt for 2027, men holdet vil ikke love noget, og flere kørere har allerede meldt deres interesse. BMF1 ser på, hvem der er med i opløbet.
[Læs mere]

Aston Martin rækker ud efter hjælp

Aston Martin rækker ud efter hjælp

F1 Nyheder 2026-10-29 09:05:00
Aston Martin, med Adrian Newey som overordnet teknisk chef, havde store forventninger forud for denne sæson, men det har vist sig som værende et mareridt, især på grund af Hondas motor. Det ønsker man at ændre på.
[Læs mere]

Cadillac forlænger med Pérez til 2029

Cadillac forlænger med Pérez til 2029

F1 Nyheder 2026-10-28 19:46:00
Sergio Pérez har skrevet under på en flerårig kontraktforlængelse med Cadillac F1, så han er en del af det amerikanske projekt til og med mindst 2029. I denne uge kører mexicaneren sit 300. grandprix på hjemmebanen i Mexico City.
[Læs mere]

Mexico's GP: Vejrudsigten

Mexico's GP: Vejrudsigten

F1 Nyheder 2026-10-28 12:43:00
Formel 1 feltet rykker sydpå i den kommende weekend, når der afvikles løb i højden i Mexico City. Det tyder på at det bliver under meget sommerlige forhold.
[Læs mere]

BMF1.dk's Power Rating: USA's GP

BMF1.dk's Power Rating: USA's GP

F1 Nyheder 2026-10-26 13:29:00
På Circuit of the Americas i Austin kørte Kimi Antonelli fra pole til sin niende sejr i år og står nu ved døren til VM-titlen. Leclerc snuppede andenpladsen, Verstappen kæmpede med en bil i dårligt humør, og Russell fik en weekend, han helst glemmer. Her er BMF1.dk's Power Rating fra Austin, Texas.
[Læs mere]

Mexico's GP: TV-tiderne

Mexico's GP: TV-tiderne

F1 Nyheder 2026-10-26 12:09:00
Allerede i den kommende weekend skal vi se Formel 1 igen. Denne gang rykkes der lidt længere sydpå, og op i den tynde luft, hvor bilerne vil blive udfordret på en helt anden måde, når der skal køres i Mexico City.
[Læs mere]

Austin Dagen Derpå: Kimi mangler kun 2 point

Austin Dagen Derpå: Kimi mangler kun 2 point

F1 Nyheder 2026-10-26 08:45:00
Kimi Antonelli viste i Texas med al tydelig, at italieneren ikke kun bliver den yngste Formel 1-verdensmester nogensinde, mens også en meget værdig F1-verdensmester.
[Læs mere]

USA’s GP: 2. frie træning

USA’s GP: 2. frie træning

F1 Nyheder 2026-10-24 11:40:00
Formel 1-feltet er tilbage i USA for at køre på en af kalenderens fedeste baner. Nu gælder det løbet i Austin. Her er højdepunkterne fra den anden frie træning.
[Læs mere]

USA’s GP: 1. frie træning

USA’s GP: 1. frie træning

F1 Nyheder 2026-10-24 10:15:00
Formel 1-feltet er tilbage i USA for at køre på en af kalenderens fedeste baner. Nu gælder det løbet i Austin. Her er højdepunkterne fra den første frie træning.
[Læs mere]

Tom K's personlige gadgets på auktion

Tom K's personlige gadgets på auktion

F1 Nyheder 2026-10-22 18:41:00
To armbåndsure, en ATV fra Le Mans og et signeret kunsttryk kommer under hammeren på Bruun Rasmussens Liveauktion After Hours den 27. oktober. Alle fire emner har en direkte forbindelse til den danske racerkører Tom Kristensen og til konkrete øjeblikke i hans karriere.
[Læs mere]

Slater får F1-debut hos Audi

Slater får F1-debut hos Audi

F1 Nyheder 2026-10-22 15:56:00
Han er 18 år, nybagt F3-vicemester og på vej til Formel 2. Nu får Freddie Slater også lov at lege med de store drenges legetøj. Audi sender briten ud i første træning ved både Mexico Citys og São Paulos Grand Prix.
[Læs mere]

USA's GP: Optakt

USA's GP: Optakt

F1 Nyheder 2026-10-22 11:29:00
Kimi Antonelli kan i den kommende weekend sikre sit titlen som Formel 1 verdensmester, hvis alt flasker sig for ham, men det er Max Verstappen der kommer til Circuit of The Americas med momentum, efter sejre i de seneste to løb
[Læs mere]

Se alle nyheder »