Kampen om Cadillac-sædet: Køen bag Bottas vokser

Pérez' plads hos Cadillac er sikret til 2029, men Valtteri Bottas venter stadig på en forlængelse. Finnen har kontrakt for 2027, men holdet vil ikke love noget, og flere kørere har allerede meldt deres interesse. BMF1.dk ser på, hvem der er med i opløbet.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1.dk Peter har været en del af BMF1.dk næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

KATEGORIER

Formel 1

Indtil for nylig regnede man med, at Cadillac ville stille med samme kørersammensætning i 2027. Det ændrede sig i Austin.

Teamchef Marcin Budkowski blev her spurgt, om Pérez og Bottas fortsætter, og svarede, at pressen er det sidste sted, han vil kommentere førerkontrakter, og at den slags bliver meddelt i officielle udmeldinger, når tiden er inde. Det fik paddocken i svingninger.

Onsdag fik Pérez fået sin forlængelse, så det er kun Bottas' sæde, der kan blive ledigt. Formelt sidder han godt: Han har kontrakt for næste sæson, men hans præstationer i forhold til holdkammeraten har sat spørgsmålstegn ved, om Cadillac vil ændre kører-lineuppet.

Englands Grand Prix 2026. Motorhomes i paddocken. CadillacEnglands Grand Prix 2026. Motorhomes i paddocken. Cadillac
Copyright BMF1.dk

Der er heller ikke enighed om, hvor solid aftalen er. Ifølge nogle kilder menes Pérez at være på en toårig kontrakt med option på et tredje år, mens Bottas kun er bundet til 2026 med option på endnu en sæson.

Det er især i løbene, at Bottas halter bagefter. Før sommerpausen var Pérez 0,640 procent hurtigere end Bottas i race-pace i fri luft. I Formel 1 er det en forskel, der får chefer til at begynde at kigge på alternativer.

Herta: Hjemmeholdets darling

Den oplagte arving til sædet er Colton Herta, der er holdets reservekører. Hans år i F2 har været skuffende, men det generer ikke Cadillac. Holdet vidste, at skiftet ville blive hårdt, og alt i alt har Cadillac været imponeret af hans arbejde under træningerne i F1-bilen.

Desuden har Cadillac længe sagt, at det gerne vil have en amerikansk kører, hvis han kan gøre sig fortjent til sædet, og Herta er det mest logiske bud. Opbakningen kommer helt fra toppen. Da CEO Dan Towriss blev spurgt, om Herta stadig kan få en chance, svarede han, at der "altid er en chance".

Det, der står i vejen, er papirarbejdet.

Colton HertaColton Herta
Copyright Penske Intertainment

Efter FP1 i Austin har Herta 38 superlicenspoint, og grænsen ligger på 40. Til gengæld ser det ud til, at Cadillac selv vil sørge for at løse det: Det forlyder nemlig, at Herta skal køre endnu en FP1 inden årets udgang, så han når op på 40 point og kan komme i betragtning til 2027.

Tsunoda: Erfaringen banker på

Hvis Herta ikke er klar, står Yuki Tsunoda parat. Red Bulls reservekører vil gerne tilbage til gridden på fuld tid efter sit uventede comeback over tre løb hos Racing Bulls tidligere i år, og hans folk har kontaktet Cadillac om en mulighed i 2027.

Brasiliens Grand Prix 2025. Yuki TsunodaBrasiliens Grand Prix 2025. Yuki Tsunoda
Copyright Red Bull Contentpool

Japaneren har heller ikke mistet fart. Tsunoda mistede sit Red Bull-sæde ved udgangen af sidste år, men var hurtig med det samme, da Isack Hadjars skade udløste en rokade over tre løb. Han er på samme alder som Herta, men har langt flere løb på cv'et.

Lawson og Ocon: Outsiderne

Liam Lawson er også nævnt. Mens Nikola Tsolov truer hans plads hos Racing Bulls, skulle Lawsons lejr være i indledende samtaler med Cadillac om muligheden for at overtage Bottas' plads, hvis det amerikanske hold vælger ikke at holde fast i hans kontrakt.

Hollands Grand Prix 2026. Liam Lawson hos Red Bull som afløser for Isack Hadjar der er skadetHollands Grand Prix 2026. Liam Lawson hos Red Bull som afløser for Isack Hadjar der er skadet
Copyright Red Bull Contentpool

Esteban Ocon har den mest højlydte fortaler. Ralf Schumacher har sagt, at han personligt med det samme ville hente Ocon, og gav samtidig Bottas et råd om at stige på cyklen og nyde livet. Det er et råd, der nok bliver forstået af en mand, der har cyklet hele vejen fra Malaysia til et Grand Prix i Singapore.

Østrigs Grand Prix 2026. Esteban OconØstrigs Grand Prix 2026. Esteban Ocon
Copyright Haas F1

Cadillac ser dog ud til at have sagt nej: Ifølge F1 Oversteer kommer Ocon ikke til holdet næste år, hverken som makker til Pérez eller som reservekører, og hvis Bottas bliver erstattet, står valget mellem Herta og Tsunoda.

Frederik Vesti: Den danske outsider

Som dansker sidder man selvfølgelig og venter på at Frederik Vesti, test- og 3.-kører hos Mercedes AMG i Formel 1, snart får en chance i et fast sæde. Problemet er bare, at "chance" er et nærmest ikke-eksisterende begreb i F1. Især fordi det i høj grad handler om penge. Mange penge.

Der er dog nogle faktorer, som kan åbne en dør. Men kun på klem.

Således har Vesti foden pænt inden for hos det amerikanske brand qua sin kontrakt med Cadillac Whelen, som han kørte for i Le Mans i 2025 samt i IMSA sportvognsserien i 2026. I sidstnævnte blev det til 1 sejr, 2 polepositioner, 1 hurtigste omgang og 4 podieplaceringer.

Toto Wolf og Frederik Vesti. Belgiens GP 2026Toto Wolf og Frederik Vesti. Belgiens GP 2026
Copyright Mercedes AMG - Jiri Krenek

Vesti får endnu en god chance for at gøre sig positivt bemærket, idet han skal køre FP1 (1. træning) på fredag op til Mexicos Grand Prix i kommende weekend. Her får han i det mindste mulighed for at vise muskler.

Bottas er endnu ikke færdig

Ingen bør erklære en tidobbelt grandprix-vinder for færdig. Nogle medier ser Bottas som førstevalget, fordi han giver stabilitet og lader holdet bevare sit momentum.

Cadillac har desuden tid nok: Holdet har ingen hast med at træffe den endelige beslutning, da ingen af kandidaterne har muligheder for et racesæde andre steder. Et skifte vil også koste noget, for holdet er tvunget til at finde en form for ordning, fordi finnen har en flerårig aftale.

Favoritten

Herta er favorit, men kun hvis han får sit sidste superlicenspoint. Tsunoda er den mest sikre løsning, Lawson er et udefrakommende bud, og Ocon ser ud til at være ude.

Hold øje med FP1-listerne i de sidste løb: Hvis Herta igen sidder i Bottas' bil fredag, skal man nok ikke tolke det som en almindelig træningstur.

BMF1.dk debat

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.

Skriv herunder hvis du har noget på hjerte



Seneste nyheder

Aston Martin rækker ud efter hjælp

Aston Martin rækker ud efter hjælp

F1 Nyheder 2026-10-29 09:05:00
Aston Martin, med Adrian Newey som overordnet teknisk chef, havde store forventninger forud for denne sæson, men det har vist sig som værende et mareridt, især på grund af Hondas motor. Det ønsker man at ændre på.
[Læs mere]

Cadillac forlænger med Pérez til 2029

Cadillac forlænger med Pérez til 2029

F1 Nyheder 2026-10-28 19:46:00
Sergio Pérez har skrevet under på en flerårig kontraktforlængelse med Cadillac F1, så han er en del af det amerikanske projekt til og med mindst 2029. I denne uge kører mexicaneren sit 300. grandprix på hjemmebanen i Mexico City.
[Læs mere]

Mexico's GP: Vejrudsigten

Mexico's GP: Vejrudsigten

F1 Nyheder 2026-10-28 12:43:00
Formel 1 feltet rykker sydpå i den kommende weekend, når der afvikles løb i højden i Mexico City. Det tyder på at det bliver under meget sommerlige forhold.
[Læs mere]

BMF1.dk's Power Rating: USA's GP

BMF1.dk's Power Rating: USA's GP

F1 Nyheder 2026-10-26 13:29:00
På Circuit of the Americas i Austin kørte Kimi Antonelli fra pole til sin niende sejr i år og står nu ved døren til VM-titlen. Leclerc snuppede andenpladsen, Verstappen kæmpede med en bil i dårligt humør, og Russell fik en weekend, han helst glemmer. Her er BMF1.dk's Power Rating fra Austin, Texas.
[Læs mere]

Mexico's GP: TV-tiderne

Mexico's GP: TV-tiderne

F1 Nyheder 2026-10-26 12:09:00
Allerede i den kommende weekend skal vi se Formel 1 igen. Denne gang rykkes der lidt længere sydpå, og op i den tynde luft, hvor bilerne vil blive udfordret på en helt anden måde, når der skal køres i Mexico City.
[Læs mere]

Austin Dagen Derpå: Kimi mangler kun 2 point

Austin Dagen Derpå: Kimi mangler kun 2 point

F1 Nyheder 2026-10-26 08:45:00
Kimi Antonelli viste i Texas med al tydelig, at italieneren ikke kun bliver den yngste Formel 1-verdensmester nogensinde, mens også en meget værdig F1-verdensmester.
[Læs mere]

USA’s GP: 2. frie træning

USA’s GP: 2. frie træning

F1 Nyheder 2026-10-24 11:40:00
Formel 1-feltet er tilbage i USA for at køre på en af kalenderens fedeste baner. Nu gælder det løbet i Austin. Her er højdepunkterne fra den anden frie træning.
[Læs mere]

USA’s GP: 1. frie træning

USA’s GP: 1. frie træning

F1 Nyheder 2026-10-24 10:15:00
Formel 1-feltet er tilbage i USA for at køre på en af kalenderens fedeste baner. Nu gælder det løbet i Austin. Her er højdepunkterne fra den første frie træning.
[Læs mere]

Tom K's personlige gadgets på auktion

Tom K's personlige gadgets på auktion

F1 Nyheder 2026-10-22 18:41:00
To armbåndsure, en ATV fra Le Mans og et signeret kunsttryk kommer under hammeren på Bruun Rasmussens Liveauktion After Hours den 27. oktober. Alle fire emner har en direkte forbindelse til den danske racerkører Tom Kristensen og til konkrete øjeblikke i hans karriere.
[Læs mere]

Slater får F1-debut hos Audi

Slater får F1-debut hos Audi

F1 Nyheder 2026-10-22 15:56:00
Han er 18 år, nybagt F3-vicemester og på vej til Formel 2. Nu får Freddie Slater også lov at lege med de store drenges legetøj. Audi sender briten ud i første træning ved både Mexico Citys og São Paulos Grand Prix.
[Læs mere]

USA's GP: Optakt

USA's GP: Optakt

F1 Nyheder 2026-10-22 11:29:00
Kimi Antonelli kan i den kommende weekend sikre sit titlen som Formel 1 verdensmester, hvis alt flasker sig for ham, men det er Max Verstappen der kommer til Circuit of The Americas med momentum, efter sejre i de seneste to løb
[Læs mere]

USA's GP: Vejrudsigten

USA's GP: Vejrudsigten

F1 Nyheder 2026-10-20 12:32:00
Formel 1 feltet indtager banen i Austin, Texas, i den kommende weekend for at afvikle USA's Formel 1 Grand Prix. Her kan du se hvordan vejret ser ud til at blive.
[Læs mere]

Se alle nyheder »