Vælg hvilke cookies du vil tillade. Nødvendige cookies er altid aktive. Læs mere i vores cookiepolitik.
Nødvendige
Kræves for at siden fungerer. Kan ikke slås fra.
Analyse
Anonym trafikmåling via Google Analytics – hjælper os med at forbedre siden.
Marketing
Annoncer via Google AdSense. Uden marketing-cookies vises der stadig annoncer, men uden personalisering.
Ferrari toppede alle tre træningspas i Austin, men i kvalifikationen var magien væk. I stedet satte Kimi Antonelli en omgang, som Toto Wolff kaldte et mirakel, og tog pole 0,179 sekund foran Verstappen. Hadjar blev treer, foran Leclerc og Hamilton.
I løbet lavede Antonelli en drømmestart, mens Verstappen havde problemer med boostet i bilen. De fleste stoppede to gange, men Mercedes satsede på ét stop, og det holdt hele vejen. Antonelli vandt med 13 sekunder.
Titlen blev ikke afgjort i Texas, men den 20-årige italiener fører nu med hele 123 point, og der er kun fem løb tilbage.
Max Verstappen i pit til dækskifte. USAs GP 2026
Copyright Red Bull Contentpool
Det var et mesterskabsløb. Pole-omgangen kom bag på alle, også Mercedes, og præstationen holdt ham fri af kaosset i første sving. Starten var knivskarp, og efter et langt stint på mediumdæk kørte han resten af løbet på hårde dæk. Han måtte låse et hjul, da en langsom Sainz ikke flyttede sig, men ellers kørte han det hjem med iskold ro. Ifølge Wolff var det hans bedste løb til dato.
Skiftende baneforhold slog Ferrari ud af kurs i kvalifikationen, men Leclerc rettede op på det i løbets første sekunder med overhalinger af begge Red Bulls. To stop gav ham friske dæk til slutfasen. Han tog først Norris og derefter Verstappen i sving 12 syv omgange før mål. Det var hans anden P2 i træk.
Kimi Antonelli vinder USAs GP 2026
Copyright Mercedes AMG F1 - Mark Thompson/LAT Images
Verstappen tabte pladser i starten, men var tilbage som toer, før første omgang var slut. Resten af løbet kæmpede han mod både rivalerne og en RB22, han over radioen kaldte "næsten ukørbar". Han var utilfreds med strategien og mistede andenpladsen til Leclerc til sidst, men tog sit sjette podie i træk. Hollænderen hentede meget ud af en bil, der opførte sig som en tyr i en rodeo.
Det var ikke den nemmeste eftermiddag for eksverdensmesteren, som under træningerne var meget hurtig men, som under kvalifikation og grandprix, kæmpede med understyring. Han nåede dog at nedlægge Isack Hadjar og Lando Norris i løbets afsluttende fans, og ved det ternede flag sluttede briten kun lidt over et sekund bag Verstappen. Uden en Virtuel Safetycar sent i løbet, havde han måske kunnet nå podiet.
Piastri var langsommere end Norris i alle tre dele af kvalifikationen og endte kun foran ham, fordi Norris fik en tid slettet. I løbet måtte han give plads til holdkammeraten og sluttede 22 sekunder efter ham på samme strategi. Det, der trækker op, er, at han holdt Russell bag sig i mange omgange.
Gasly røg ud i Q2, men startede som tier efter Lindblads gridstraf. Da alle otte topteambiler kom i mål, var tiendepladsen det bedste, Alpine kunne få, og det er præcis, hvad han tog. Colapinto udgik, så Gasly var reelt hele Alpines weekend. Det var ikke prangende, men det var solidt.
Max Verstappen og Charles Leclerc i nærkamp. USAs GP 2026
Copyright Red Bull Contentpool
Russell var næsten et halvt sekund efter Antonelli i Q3 og startede som sekser. En tidlig kamp med Piastri gav ham fem sekunders straf, som mange syntes var hård, og derefter kom han aldrig forbi McLaren'en. Han endte 54 sekunder efter teamkammeraten. Det mest bekymrende er, at han ikke selv kan forklare, hvor farten blev af.
Albon blev nummer 20 i kvalifikationen og erkendte, at Williams ikke kan rette bilens grundproblemer midt i sæsonen. Han vandt tre pladser i starten, men det kostede en kontakt med Alonso, som bagefter sendte en sviner til bagfeltet. Han sluttede en omgang nede, og Williams har nu ikke scoret point i tre løb.
Haas' hjemmeløb blev en nedtur for Bearman. Han fik slettet en omgangstid i kvalifikationen, stødte ind i Gasly på første omgang og måtte give plads til Ocon, da bilen opførte sig mærkeligt. Senere fik han ti sekunders straf, og til sidst parkerede Haas bilen på grund af skader.
Sergio Perez. USAs GP 2026
Copyright Cadillac F1
Bottas sluttede sidst i kvalifikationen, lige efter teamkammerat Pérez, og kørte bag ham det meste af løbet. I slutfasen parkerede han bilen og udløste en Virtuel Safety Car. Han har stadig nul point i 2026, og rygterne om hans fremtid tager til. Vi foreslår Frederik Vesti som erstatning.
Pointene i vores Power Rating er et subjektivt skøn fra samtlige skribenter og baseret på præstationerne under kvalifikation (20%), sprint- og grandprix med hovedvægten på det sidste. 10 point er maksimum og kolonnen til højre viser standardafvigelsen mellem skribenternes bedømmelser, hvor 0,0 viser fuld enighed.
PLACERING | KØRER | RATING | STD.AFVIGELSE |
1. | Kimi Antonelli | 10,0 | 0,00 |
2. | Charles Leclerc | 9,7 | 0,47 |
3. | Max Verstappen | 9,4 | 0,62 |
4. | Lewis Hamilton | 9,2 | 0,78 |
5. | Lando Norris | 8,8 | 0,89 |
6. | Liam Lawson | 8,5 | 0,41 |
7. | Isack Hadjar | 8,5 | 1,00 |
8. | Pierre Gasly | 8,4 | 0,49 |
9. | Esteban Ocon | 8,0 | 0,67 |
10. | Nico Hülkenberg | 7,8 | 0,24 |
11. | Oscar Piastri | 7,6 | 1,09 |
12. | Fernando Alonso | 7,3 | 0,96 |
13. | Gabriel Bortoleto | 6,8 | 0,50 |
14. | Arvid Lindblad | 6,6 | 0,75 |
15. | Alex Albon | 6,6 | 0,48 |
16. | Lance Stroll | 6,5 | 0,41 |
17. | George Russell | 6,4 | 1,25 |
18. | Sergio Perez | 5,9 | 0,65 |
19. | Carlos Sainz | 5,6 | 0,48 |
20. | Oliver Bearman | 5,3 | 0,50 |
21. | Franco Colapinto | 5,0 | 0,00 |
22. | Valtteri Bottas | 4,4 | 0,48 |
Giv din mening til kende herunder eller på vores Facebook-side.
BMF1.dk debat
Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.