Der er ikke nogen tvivl om, at Formel 1 er motorsportens absolutte kongeklasse. Det er her alle unge gokartkørere drømmer sig hen, og det er her alle Formel 1-fans ville elske at komme i paddocken.
Nu viser det sig så, at verdens fedeste job åbenbart også kan blive for meget. Derfor har en af de tre F1-topchefer valgt at sige sin stilling op.
Det er den kommercielle-chef for Formel 1 Sean Bratches, der har valgt at stoppe.
Sean Bratches
Copyright FIA Formula 1
Bratches har siddet i stillingen siden januar 2017, og derfor er det blevet til tre interessante år på posten.
Hvis du sidder og undrer dig over, hvad sådan en kommerciel-chef egentlig laver, så er han ansvarlig for at styrke den økonomiske del af forretningen, gennem løbsarrangører, sponsorater, og TV-aftaler.
Bratches er en familiefar bosiddende i USA, men hans faste arbejdsplads er i London, og i samtlige løbsweekender skal han rejse med rundt til løbene.
Derfor er det en stilling som kræver enormt meget tid væk hjemmefra. Tid som den 60-årige familiefar nu hellere vil bruge med sin kone og fire børn.
BMF1.dk debat
Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.
Kommentarer er lukket for artikler ældre end en måned.