Tilbage i juli var det slut for Christian Horner i Formel 1 – i hvert fald foreløbigt.
Den tidligere Red Bull-teamchef
Christian Horner er åbenbart desperat for at vende tilbage til Formel 1 på trods af et gyldent håndtryk på rundt regnet 450 millioner kroner.
Englands Grand Prix 2024. Christian Horner med hele familien
Copyright Red Bull Contentpool
Op til Singapores F1-grandpric fortalte Aston Martins teamchef Andy Cowell, at Horner „har ringet til næsten alle teamejere“.
Cowell var dog hurtigt ude og lukke ned for alle rygter om, at Christian Horner skulle være på vej til Aston Martin: "Jeg kan helt klart sige, at der ikke er nogen planer om at inddrage Christian [Horner] i en eventuel fremtidig operativ eller investeringsmæssige funktion.”
Alpines direktør Steve Nielsen afviste også, at Horner skulle være på vej til Alpine: "Det er ikke rigtigt, at Christian [Horner] skulle være på vej til Alpine." Men da Alpine er et fransk team med en italiener bag roret tilføjede Steve Nielsen: "Men det betyder ikke, at det ikke kan ske – det er trods alt Formel 1."
Monacos Grand Prix 2025. Christian Horner og Flavio Briatore
Copyright Red Bull Contentpool
Teamchefen hos Williams James Vowles udtalte på teamchefernes pressemøde, at det ville være „dumt“ ikke at tage telefonen, hvis Horner ringede, ”men det ville også være alt."
I torsdags kom det frem, at Horner for knap tre måneder siden havde kontaktet Haas-teamchefen
Ayao Komatsu med henblik på at få et job hos Kevin Magnussens tidligere team.