Canada dagen derpå: Underholdning på højt niveau!

Canadas Formel 1-grandprix blev sæsonens mest underholdende løb, hvor især danske Kevin Magnussen stod formåede at imponere i den første del af løbet. Flere af kørerne må dog leve med dybe ridser i lakken efter løbet.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1.dk Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

KATEGORIER

Formel 1
Canadas Formel 1-grandprix leverede endelig den hårdt tiltrængte spænding og action efter et kedeligt løb i Monaco.

Vi startede ud med en ufattelig tæt kvalifikation, hvor George Russell og Max Verstappen satte præcis den samme tid – noget, som ikke er set siden løbet i Jerez tilbage i 1997, hvor Jacques Villeneuve, Michael Schumacher og Heinz-Harald Frentzen alle satte identiske tider.

Og selv om løbet endte med at få en måske forudsigelig vinder med Max Verstappen, så var der spænding om resultatet lige til det sidste:

Canadas Grand Prix 2024. Sejr til Max Verstappen i et vådt løb. PodietCanadas Grand Prix 2024. Sejr til Max Verstappen i et vådt løb. Podiet
Copyright Red Bull Contentpool


Verstappen måtte kæmpe hårdt mod både George Russell og havde af og til svært ved at holde bilen på banen. Det var en arbejdssejr for hollænderen, der krævede kørekunst på højt niveau – og Verstappen leverede varen.

Lando Norris var uheldig med en safety car, som blev udløst af Logan Sargeant, der på trods af en lovende kvalifikation har for vane at parkere sin Williams-racer i barrieren under løbene.

Danske Kevin Magnussen bidrog i høj grad til underholdningen på de første omgange af løbet, da Haas havde valgt at starte på de såkaldte full wet-dæk, hvilket gav danskeren meget bedre vejgreb på den våde bane. Magnussen formåede at køre sig op på en 4. plads, men et kikset pitstop ødelagde drømmene om point til danskeren i Canada.

Canadas Grand Prix 2024. Kevin Magnussen i regnenCanadas Grand Prix 2024. Kevin Magnussen i regnen
Copyright Haas F1


Desværre bliver vi nødt til at tale om Red Bulls interne personalebesætning: Sergio Perez har netop forlænget med Red Bull for yderligere 2 år, og indtil videre har han kvitteret med at udgå i Q3 og crashe for hårdt i både Monaco og Canada.

Perez formåede at udgå i Q1, ødelægge sin Red Bull under løbet, udgå og endda få en placeringsstraf til næste løb i Spanien og en bøde på ca. 190.000 kr. til teamet fordi mexicaneren kørte sin smadrede bil tilbage i pitten og strøede vragdele ud over hele banen.

Det virker underligt, at Red Bull har valgt at fortsætte med Sergio Perez ved siden af Max Verstappen de næste 2 år, når det østrigske team har unge lovende talenter i både Yuki Tsunoda og Liam Lawson.

Mon det er Perez’ mexicanske sponsorpenge, der vejer tungest hos Red Bulls HR-afdeling?

Canadas Grand Prix 2024. George Russell på pole position med præcis samme tid som Max VerstappenCanadas Grand Prix 2024. George Russell på pole position med præcis samme tid som Max Verstappen
Copyright Mercedes AMG


Mercedes virker til at have fundet farten i bilen: Russell førte de første 20 omgange af løbet, og briten var tydeligt skuffet på trods af en 3. plads og en tur for podiet, for Mercedes var hurtige nok til at vinde – mente Russell.

Umiddelbart virker det til, at Mercedes-raceren nu har ramt samme niveau som McLaren og måske endda Red Bull, hvilket er et godt tegn for resten af sæsonen, og måske har Mercedes en potentiel vinderbil med de nyeste opgraderinger.

Og det er interessant, for Max Verstappen har endnu ikke udelukket at skifte til Mercedes. Jos Verstappen, Max Versstappens velkendte far, skulle efter sigende have fortalt Toto Wolff, at hvis bilen bliver hurtigere, så kunne man godt finde på at tale om tingene.

I øjeblikket tyder det dog på, at Mercedes henter Kimi Andrea Antonelli til Mercedes som erstatning for Lewis Hamilton.

Lewis Hamilton var ualmindeligt selvkritisk efter løbet og kaldte det for et af hans værste på trods af en godkendt 4. plads: Den 7-dobbelte verdensmester tabte for lang tid bag Fernando Alonso i starten af løbet, og startede som nr. 7 efter en ringe kvalifikation. Mercedes kunne have vundet, mente Hamilton efter løbet.

Lewis Hamilton. Canadas GP 2024Lewis Hamilton. Canadas GP 2024
Copyright Mercedes AMG F1 - LAT Images


Løbet i Canada endte som en kæmpe maveplasker for Ferrari:

Charles Leclerc havde ellers lige vundet Monacos grandprix, og forventningerne var høje, men både Leclerc og Sainz røg ud i Q2 under kvalifikationen. ”Vi er simpelthen for langsomme”, udtalte Leclerc efter kvalifikationen.

Værre gik det for Ferrari under løbet, hvor Leclerc fik motorproblemer, hvilket igen førte til forkerte sats på det forkerte dæk på det forkerte tidspunkt – og udgå til sidst.

Endnu værre gik for Carlos Sainz, som spandt på den halvvåde bane, og tog stakkels Alexander Albon med i faldet.

Australiens Grand Prix 2024. Sejr til Carlos Sainz Jr. efter at Max Verstappen måtte udgåAustraliens Grand Prix 2024. Sejr til Carlos Sainz Jr. efter at Max Verstappen måtte udgå
Copyright Ferrari


Hvis Sainz har forhåbninger om at fortsætte sin Formel 1-karriere hos Williams, så har han næppe fået flere venner hos det britiske team, efter han smadrede ind i Albons bil og – igen – var en årsag til masser af uforudsete udgifter for det lille Williams-team.

Efter en ellers stærk start på sæsonen ser Carlos Sainz ud til at være faldet i værdi hos de enkelte teams, hvilket gør forhandlingerne med Williams, Audi/Sauber og eventuelt Haas vanskeligere. Mercedes har allerede afvist Sainz og Ocon med henvisning til Kimi Antonelli.

Næste løb køres i Spanien om godt 2 uger, og her skal det blive interessant at se, om Mercedes, McLaren og eventuelt Ferrari har lukket hullet til Red Bull, så kørertalentet bliver den afgørende faktor for at vinde et F1-grandprix.

BMF1.dk debat

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.

Kommentarer er lukket for artikler ældre end en måned.

Seneste nyheder

BMF1.dk's Power Rating: Singapores GP

BMF1.dk's Power Rating: Singapores GP

F1 Nyheder 2026-10-12 13:26:00
Max Verstappen kunne endelig krydse Singapore af på sin to do-liste, mens Liam Lawson kørte sit livs weekend. George Russell fik en lektion i våd maling, og Lando Norris lærte, at holdkammerater ikke nødvendigvis bremser for en. Her redaktionens bedømmelser af kørernes indsatser i Singapore.
[Læs mere]

Singapore Dagen Derpå: Max’ revanche, Hamiltons egotrip

Singapore Dagen Derpå: Max’ revanche, Hamiltons egotrip

F1 Nyheder 2026-10-12 07:07:00
Singapores Formel 1-grandprix bød på meget få virkelige overraskelser og mindre action end sprintløbet. Men Red Bull har vendt skuden og har nu den bedste pakke. Ferrari fejler igen på strategien.
[Læs mere]

Singapores GP: Sejr til Verstappen, men Antonelli nærmer sig titlen

Singapores GP: Sejr til Verstappen, men Antonelli nærmer sig titlen

F1 Nyheder 2026-10-12 06:36:00
Max Verstappen vandt Singapores Grand Prix fra start til slut, men det var Kimi Antonellis tredjeplads, der tegner det store billede i mesterskabet.
[Læs mere]

Singapores GP: Optakt

Singapores GP: Optakt

F1 Nyheder 2026-10-09 11:20:00
Formel 1 feltet indtager gaderne i Singapore. Her er vores forventninger til weekendens action på den snævre bybane, hvor der tilmed er et varsel for regn.
[Læs mere]

Horner vil tilbage i F1 – Wolff varsler konsekvenser

Horner vil tilbage i F1 – Wolff varsler konsekvenser

F1 Nyheder 2026-10-08 12:22:00
Christian Horner har “unfinished business” i Formel 1 og bliver koblet til flere hold, senest Ferrari. Max Verstappen trækker på skuldrene, mens Toto Wolff advarer om, at gamle synder ikke er glemt.
[Læs mere]

Verstappen: F1 er mindre stressende uden Horner

Verstappen: F1 er mindre stressende uden Horner

F1 Nyheder 2026-10-08 12:09:00
Christian Horner vandt fire VM-titler sammen med Max Verstappen og Red Bull. Alligevel synes hollænderen, at livet i paddocken er blevet mere afslappet, efter at hans gamle chef pakkede kufferten.
[Læs mere]

Mercedes nedgraderer en af deres biler

Mercedes nedgraderer en af deres biler

F1 Nyheder 2026-10-08 10:57:00
Problemer med at få den store opgraderingspakke Mercedes introducerede i Malaysia, har fået dem til at tage voldsomme midler i brug, når Formel 1-feltet i den kommende weekend indtager Singapore. Det betyder at en af deres biler vil komme til sart med en gamle pakke.
[Læs mere]

Singapores GP: Vejrudsigten

Singapores GP: Vejrudsigten

F1 Nyheder 2026-10-06 08:25:00
I Malaysia fik vi en del regn op til løbet, som startede vådt og meget forsinket, men sluttede tørt. I Singapore ser det også ud til at kunne blive vådt, men næppe i samme ekstreme mængder.
[Læs mere]

Horner langer ud:

Horner langer ud: "Måtte konstant tørre lort op"

F1 Nyheder 2026-10-06 08:02:00
Christian Horner tager i sin kommende biografi et opgør med Helmut Marko og Jos Verstappen og giver dem en stor del af skylden for sit exit hos Red Bull og holdets problemer.
[Læs mere]

Latterlig straf til Audi

Latterlig straf til Audi

F1 Nyheder 2026-10-05 13:03:00
FIA lader til at mangle penge i kassen. Efter Bahrains Formel 1 Grand Prix i Malysia, har de nu valgt at give Audi Revolut holdet en bøde, efter det de kalder et usikkert pitstop.
[Læs mere]

Singapores GP: TV-Tider

Singapores GP: TV-Tider

F1 Nyheder 2026-10-05 12:22:00
3. løb i denne trippleheader skal afvikles i Singapores gader. Løbet er, traditionen tro, et aftenløb, der køres under kunstig belysning, som er med til at give nogle helt specielle billeder fra banen.
[Læs mere]

BMF1.dk's Power Rating: Bahrains GP

BMF1.dk's Power Rating: Bahrains GP

F1 Nyheder 2026-10-05 11:28:00
Det var en hollænder, der vandt i Malaysia, men en anden stjal overskrifterne med en vild comeback-kørsel fra næsten sidstepladsen til podiet. Og en 45-årig viste, at alder ikke nødvendigvis betyder noget i F1. Her er vores Power Rating fra Bahrains Grand Prix i Malaysia.
[Læs mere]

Se alle nyheder »