Belgiens GP: 1. frie træning - Verstappen hurtigst

Trods problemer med bagvingen i de to seneste løb, havde Max Verstappen fuld tiltro til raceren og satte hurtigste tid, foran de to Ferrarier.

Belgiens Grand Prix 2022. Copyright Red Bull Contentpool

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1.dk Nicolai grundlagde BMF1.dk sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

KATEGORIER

Formel 1
Som BMF1.dk har skrevet tidligere, så er Red Bull tilbage på en helt alm. bagvinge der ikke drejer rundt. Selvom det ikke ser helt så dynamisk ud, så var hastigheden helt i orden.

Der har været mange spekulationer omkring hvad Max Verstappen gør nu, hvor han er udgået af både en kvalifikation og et løb pga tekniske problemer. Generelt er han ikke tilfreds med hvordan teamet udvikler raceren og der er mange rygter om at han skulle være på vej til McLaren eller Mercedes.

Isack Hadjar blev nummer 4 i den anden Red Bull, og viser endnu engang at han kan holde sig tæt på den 4-dobbelt verdensmester i en Red Bull racer.

Ferrari har stadig et flot momentum og tager P2 og P3, med Lewis Hamilton igen foran Leclerc.

McLaren stadig ikke i toppen

McLaren kommer også til Spa med en anden bagvinge, men i modsætning til Red Bull, så går det fremad i versionsnummer på bagvingen. Den nye bagvinge skal også give McLaren-kørerne mere topfart på langsiderne. Norris har flere gange indrømmet at McLaren simpelthen mangler topfart, især i forhold til Ferrari.

McLaren var 5. og 7. hurtigste i træningen, hvilket er er et skridt i den rigtige retning, men ikke noget de vinder løb på.

Aston Martin var det eneste team som kørte FP1 med en reserverkører. Fernando Alonso havde overladt sin racer til Jak Crawford, der som ventet sætter 22. hurtigste tid, lige bag ved Lance Stroll i den anden Aston Martin.

Den 2. frie træning køres i eftermiddag kl 17 og kan bl.a. ses på Viaplay og F1TV.