Alonso forudser kedelige løb

De nye biler vil, ifølge Fernando Alonso, fjerne en stor del af fornøjelsen ved at kører og gøre løbene mere kedelige. Måske fordi han er nervøs for at han ikke selv kan finde ud af at bruge de mange nye systemer.

USAs Grand Prix 2025. Fernando Alonso. Copyright Aston Martin Aramco F1 Team

Af: Allan Rud Haslund (arh@bmf1.dk) d. 02/10 2026 klokken 15:02

Der er kommet mange nye tiltag til i forbindelse med lanceringen af de nye Formel 1 biler, der debuterer i Australien til marts.

Men noget tyder på, at det er de unge, der bruger megen tid i SIM, der vil stå stærkest, mens de mere gammeldags racerkørere, som Alonso og Hamilton, nok vil blive mere udfordret.

Alonso ser det allerede selv, men selvfølgelig er det ikke ham, der er blevet gammel, men løsningerne der er blevet for moderne.

"Nye regler medfører altid, at der er mange nye ting man skal sætte sig ind i," kom det fra Alonso i et interview med PlanetF1.

"Med de nyeste regler, er der en del mere man skal lære at bruge, hvilket jeg er bange for, kan gå hen og tage noget ud af fornøjelsen ved at kører racerbil," tilføjede han.

"Der vil blive meget mere strategi i, hvor og hvornår man bruger den elastiske power man har, hvilket jeg er bange for vil gøre løbene mere kedelige," sluttede han.

Om det er fordi, han er bange for at han ikke kan overskue hele konsekvensen ved at bruge de mange systemer, eller om det er helt reelt, at han tror at alle vil spille det samme strategiske spil, så det kun er de sidste omgange der virkelig vil blive kørt på, må vi vente med at se, til vi kommer til Melbourne.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1.dk Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.