Stroll: Hondas opgradering er "slet ikke nok"

Lance Stroll er ikke imponeret over Hondas nye power unit – en dobbelt exit fra kvalifikationens Q1 i Holland har heller gjort stemningen bedre.

En skeptisk Lance Stroll med sin Race Engineer Stephen Glass. Hollands GP 2026. Copyright Aston Martin Aramco F1 Team

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1.dk Peter har været en del af BMF1.dk næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

KATEGORIER

Formel 1

Under kvalifikationen til det hollandske grandprix på Circuit Zandvoort blev Aston Martin ramt af et dobbelt exit fra Q1, og den ene af holdets kørere, ejerens søn Lance Stroll, er ikke i tvivl om, at Hondas opgraderede motor til denne weekend slet ikke lever op til forventningerne.

På spørgsmålet om betydningen af Hondas opgraderinger udtalte Stroll sig meget direkte til medier på Zandvoort, herunder BMF1.dk.

Måske en smule, men slet ikke nok.

Han understregede, at mens chassis-siden har taget et stort skridt frem, er det bilens måde at køre på, og effekten, de næste store udfordringer, som holdet skal arbejde på.

Det er ikke godt. Det er et lotteri. Vi får ikke en konsistent motorbremse, og der er mange problemer med gearnedskift.

Lance Stroll foran Fernando Alonso i sprintløbet. Hollands GP 2026. Lance Stroll foran Fernando Alonso i sprintløbet. Hollands GP 2026.
Copyright Aston Martin Aramco F1 Team

Alonso: "Vanskelig at styre"

Fernando Alonso, der var den langsommeste i Sprint-kvalifikationen, beskrev motoren som vanskelig at styre under opbremsninger, hvilket gjorde det svært at stoppe bilen.

Da Honda er skydeskive for hele problematikken, erkender Shintaro Orihar, Track side Manager for Honda, at der stadig er en del arbejde foran dem.

Vi har set nogle forbedringer, men der skal mere til for at give kørerne den tillid, de har brug for.

Det store spørgsmål er derfor, om Aston Martin (eller rettere Honda) kan rette op på motorproblemerne i tide til at redde sæsonen?

Fernando Alonso starter dagens grandprix fra P18 og Stroll på P19.