Corona-krisen har sørget for den længste safetycar-kørsel i Formel 1 historisk set: Flere grandprixer er allerede aflyst, og selv om Canadas grandprix på papiret skulle blive årets første løb, så hænger det også i en tynd tråd.
Nu siger flere F1-eksperter, at det bedste ville være at starte sæsonen i Europa, bl.a. Martin Brundle: "Jeg tror, at vi kommer til at se hele den første havdel af sæsonen i Europa,” udtaler Brundle iht. det tyske bilmagasin auto motor und sport.
Det giver god mening, især hvis man kigger på de logistiske forhold: Grænserne kommer nok til at blive åbnet i Europa før de åbnes i Nordamerika. Og i Europa kan man fragte hele materiellet via lastbiler og er ikke afhængig af fly. Det er en fordel, da cargo-flytrafikken i øjeblikket ikke har de store kapaciteter.
Brundle mener, at det ville være bedst at starte sæsonen på Silverstone forudsat, at man har fået styr på corona-krisen: "Syv F1-teams har deres base i England. Derfor ville det rent organisatorisk være den nemmeste løsning.“
Martiin Brundle og Max Verstappen
Copyright Getty Images/Toro Rosso
Der er dog 2 andre F1-løb på kalenderen før Silverstone den 19. juli, nemlig Frankrigs GP den 28. juni og Østrigs GP den 5. juli.
Historisk set kunne det også være interessant at starte sæsonen i England. Så ville man kunne fejre Formel 1’s 70-årige fødselsdag, da det var her, at det hele startede den 13. maj 1950.
Den planlagte fejring af Formel 1’s fødselsdag i London den 16. og 17. maj bliver nok næppe til noget.
BMF1.dk debat
Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.
Kommentarer er lukket for artikler ældre end en måned.