Schumacher '94 dokumentar får premiere 2. oktober

BMF1.dk var inviteret til Schumacher Lounge på Monza banen, for at se traileren til Schumacher 94 dokumentaren, der snart får premiere på Netflix. Se traileren hér!

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1.dk Nicolai grundlagde BMF1.dk sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

KATEGORIER

Formel 1
Traileren blev præsenteret af Sabine Kehm, der var manager for både Michael Schumacher og hans søn Mick Schumacher. Filmen er produceret af Janek Romero for Netflix, og han fortalte om hvordan dokumentaren var blevet til - i hans optik har 1994-sæsonen alt hvad der skal til for at fortælle en god historie, hvor man følger rivalerne Michael Schumacher og Damon Hill i deres kamp om VM i samme sæson, hvor Formel 1 mister både Roland Ratzenberger og Ayrton Senna.

Damon Hill har dog ikke ønsket at være med i dokumentaren, som i stedet har interviews med Corinna Schumacher (Michael Schumacher kone) og mange af de kørere som kørte på samme tidspunkt som Schumacher.

Dokumentaren fortæller historien med et fokus på Michael Schumachers evne til at hengive sig 100% til målet og hans ledelse af holdet, som sikrede et team hvor alle ydede deres bedste.

Schumacher Lounge

Schumacher Lounge er et nyt tiltag på Monza hvor fans kan se løbet fra, omgivet af historiske genstande, herunder Michael Schumacher Benetton-racer fra 1994 og en masse kører-dragter og hjelme.

Fra Loungens overetage, kan gæsterne gå ud på en altan som ligger lige ud til start-langsiden, så herfra kan man se feltet køre forbi 5 sekunder efter at starten er gået.

Italiens Grand Prix 2026. Schumacher LoungeItaliens Grand Prix 2026. Schumacher Lounge
Copyright BMF1.dk


Italiens Grand Prix 2026. Schumacher LoungeItaliens Grand Prix 2026. Schumacher Lounge
Copyright BMF1.dk


Italiens Grand Prix 2026. Schumacher LoungeItaliens Grand Prix 2026. Schumacher Lounge
Copyright BMF1.dk


Se traileren herunder!