Af: Allan Rud Haslund (arh@bmf1.dk) d. 03/27 2026 klokken 10:03
Piastri, der endnu ikke har kørt en eneste omgang i et Formel 1 Grands Prix i år, viste sig at være den hurtigste af alle, efter dagens anden frie træning.
Kimi Antonell kom igen ind som næst hurtigste, denne gang 0,092 sekund efter Piastri, men mere end en tiendedel hurtigere end hans holdkammerart Russell.
Lando Norris blev noteret for 4. hurtigste tid, men det var ikke en helt glad Norris der mødte pressen efter træningen, da han endnu engang oplevede udfordringer med sin bil.
Ferrari fortsatte med at være 3. bedste hold, mens Verstappen faldt ned som nummer 10.
Racing Bulls rookie, Arvid Lindblad, havde udfordringer med sin bil og fik ikke sat en tid, men af dem der fik sat en tid, var det igen Aston Martin der var i bunden, denne gang med Lance Stroll som bundprop, mens det lykkedes for Alonso at komme forbi Cadillac kører Sergio Perez og dermed op som nummer 19.
Valteri Bottas i den anden Cadillac var markant hurtigere end hans holdkammerart, med en tid der var 1,1 sekund hurtigere, men det var stadig kun nok til at sikre ham P18.
Alexander Albon gav Williams lidt håb, da han formåede at få sin Williams helt op på P8, hvorfor man kan forestille sig, at den kommende pause vil være god for dem, i forhold til at få barberet noget af deres overvægt af.