BMF1.dk's Power Ranking 2020: Kørerne

Formel 1-sæsonen er slut og det er tid at foretage et tilbageblik på de enkelte køreres præstationer. Her kan du læse BMF1.dks dom.

Bahrains Grand Prix 2020. Første omgang. Copyright Red Bull Contentpool

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1.dk Peter har været en del af BMF1.dk næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

KATEGORIER

Formel 1
Motorsportsmedier verden over udarbejder hvert år en vurdering, en såkaldt “Power Ranking”, over årets kørere og teams i Formel 1. Det samme gør BMF1.dk naturligvis, og vi bringer herunder redaktionens bedømmelser for hver kører.

Årets Power Rating er baseret på et gennemsnit af vurderingen fra redaktionens otte skribenter. Samtlige kørere er vurderet på en skala fra 1-10, hvor 10 er bedst.

Hvis du er uenig eller enig, er du velkommen til at afgive din egen stemme i feedet under artiklen eller på BMF1.dks Facebook-side.

KØRERNE

Abu Dhabis Grand Prix 2020. Kørerne samles for sidste gang i år til gruppebilledeAbu Dhabis Grand Prix 2020. Kørerne samles for sidste gang i år til gruppebillede
Copyright Mercedes AMG


1. Lewis Hamilton - 9,9
Det kommer næppe som en overraskelse, at en syvdobbelt verdensmester indtager førstepladsen. Lewis Hamilton har kørt med en helt utrolig stålsat vilje og vindermentalitet, hvor en andenplads anses for det samme, som at tabe. Briten laver yderst sjældent fejl og er i total symbiose med den suveræne Mercedes, så førstepladsen er en ‘no-brainer’.

2. Max Verstappen - 9,7
Hvis Mercedes AMG ikke fandtes på gridden, hed verdensmesteren Max Verstappen. Den unge hollænder kører med stor autoritet, og hvis ikke tekniske problemer eller småfejl indtraf, var det blevet til flere sejre end de to, han hentede i 2020. Verstappen sluttede som treer i mesterskabet, kun 9 point fra Valtteri Bottas’ andenplads. En bemærkelsesværdig præstation i et privat team.

3. Daniel Ricciardo - 9,1
Den sympatiske humørspreder fra Australien burde nok være blevet hos Red Bull, men ikke desto mindre har han i denne sæson været stærkt medvirkende til Renault F1s femteplads i konstruktørmesterskabet. Iøvrigt samme position, han selv sluttede på. Ricciardo sætter sjældent en speeder- eller bremsefod forkert. 31 podieplaceringer i karrieren taler for sig selv.

4. George Russell - 8,9
Trods sædet i en af griddens langsomste biler, Williams, har George Russell vist sig som en særdeles hurtig kører. I 2019 gik det ud over Robert Kubica og i år blev teamkammeraten Nicolas Latifi kørt fuldstændig over. Da Russell med sit korte Mercedes-vikariat i Sakhirs GP endelig fik en hurtig bil, satte han øjeblikkelig Valtteri Bottas til vægs. Man kan kun begræde, at briten ikke sidder i et topteam.

5. Sergio Perez - 8,7
Det ville været meningsløst, hvis Sergio Perez havde forladt Formel 1 efter denne sæson, men heldigvis fandt han sammen med Red Bull, hvor karrieren forsætter i 2021. Vi har givet mexicaneren samme placering, som han sluttede på i verdensmesterskabet for Racing Point. Gang på gang har Perez sat teamejerens søn, Lance Stroll, på plads, og vi venter spændt på første løb i Melbourne, hvor den anden side af garagen besiddes af Max Verstappen.

Sakhirs Grand Prix 2020. Sergio Perez vinder løbet!Sakhirs Grand Prix 2020. Sergio Perez vinder løbet og må siges at have haft en flot sæson!
Copyright BWT Racing Point


6. Carlos Sainz Jr. - 8,4
Man glemmer næsten, at Carlos Sainz Jr. startede samtidig med Verstappen hos Toro Rosso i 2015. Det senere skifte fra Renault F1 til McLaren, hvor han afløste barndomshelten Fernando Alonso, har formet sig perfekt for Sainz i 2020. Spanierens sjetteplads har været stærkt medvirkende til at trække McLaren op af hængedyndet og give dem tredjepladsen i konstruktørmesterskabet.

7. Lando Norris - 8,3
Mange var bekymrede for, om Lando Norris ville lide samme skæbne hos McLaren, som Stoffel Vandoorne, men det har været ubegrundet. Norris er en begavet ung rookie med en glad og positiv personlighed samt godt blik for racet. Især har hans kvalifikationstider været bemærkelsesværdige, og en P9 i sin kun anden F1-sæson er godtaget. Norris bliver interessant at følge med Ricciardo i den anden side af McLaren-garagen i 2021.

8. Charles Leclerc - 8,2
Den unge monegasker var 2019-sæsonens stjerneskud, da han skiftede fra Sauber F1 til Ferrari, hvor han, med sejre på Spa og Monza, sluttede sæsonen på fjerdepladsen foran den firedobbelte verdensmester Sebastian Vettel. I 2020 indhentede virkeligheden dog Leclerc, som i en lammesvag Ferrari sluttede på ottendepladsen samlet. Der er stadig udviklingspotentiale i Leclerc, som under pres dog ofte kører mere med hjertet end med hjernen.

9. Pierre Gasly - 8,1
Hvis nogen på F1-gridden ved hvilken rutchebane Formel 1 kan være, så er det Pierre Gasly. “Fast” sæde hos Toro Rosso i 2018. Året efter opgradering til Red Bull, hvor teamkammeraten uheldigvis hed Max Verstappen. Midt i sæsonen degradering til Toro Rosso, hvor han til gengæld har strålet med en mindeværdig P2 i Brasilien foran Hamilton og i år en samlet P10 i mesterskabet for AlphaTauri, det nye navn for Toro Rosso. Vi kommer helt sikkert til at se mere til franskmanden.

10. Nico Hülkenberg - 7,9
Selv om han kun optrådte tre gange (som stand-in for Sergio Perez), har vi alligevel taget Hulken med i vores Power Ranking. Tyskeren fik en uforskyldt DNF i første løb, men trods fraværet fra F1 hentede den rutinerede tysker ikke desto mindre en P7 på Silverstone og en P8 på Nürburgring, hvor en enkelt kørefejl dog fratog ham en ellers sikker podieplacering, iøvrigt karrierens eneste.

Abu Dhabis Grand Prix 2020. Kevin Magnussen har haft en svær sæson i en svag bilAbu Dhabis Grand Prix 2020. Kevin Magnussen har haft en svær sæson i en svag bil.
Copyright Haas F1


11. Kevin Magnussen - 7,1
Der er ikke mange højdepunkter at se tilbage på for Kevin Magnussen i 2020, men alle iagttagere er enige om, at danskeren er en “true racer” af den gamle skole. En formidabel starter, kompromisløs i sin kørsel og svær at komme forbi - hvilket desværre også er den rolle vi har set Magnussen have i en konsekvent langsom Haas-racer. Som dansker er det svært at frigøre sig fra tanken om, hvor det kunne have været endt, hvis den 28-årige dansker havde siddet i et team med mesterskabspotentiale. Fra næste sæson bliver det IMSA-serien, men meget kan ske i Formel 1, så forhåbentlig ser vi Magnussen igen.

12. Romain Grosjean - 6,6
På sine gode dage er Romain Grosjean utrolig hurtig, især i kvalifikationerne, men schweiz-franskmanden svinger for meget i sine præstationer, hvilket har kostet ham adskillige gode placeringer de seneste år. Retfærdigvis skal det siges, at Haas F1, i lighed med Kevin Magnussen, ikke har givet Grosjean de bedste betingelser med deres notorisk elendige bil. Desværre er 2020 sidste sæson i Formel 1 for den sympatiske kører.

13. Esteban Ocon - 6,2
Mercedes’ udviklingskører Esteban Ocon var spået en glorværdig fremtid i Formel 1, men det er langtfra gået, som planlagt. Det skyldes ikke mindst Sergio Perez, som hos daværende Force India langsomt men sikkert fik stjerneglansen til at falme hos den unge franskmand. Det betød et år på reservebænken, men hos Renault F1 er det ikke gået meget bedre i denne sæson. Også her er Ocon blevet sat grundigt på plads, denne gang af Daniel Ricciardo. F1 er ubarmhjertig.

14. Daniil Kvyat - 6,1
Blandt venner kaldt “Det russiske Missil” efter nogle spektakulære hændelser for et par sæsoner siden. Med P14 i mesterskabet har Daniil Kvyat ikke været i stand til at matche teamkammeraten Pierre Gasly hos AlphaTauri. Af samme årsag faldt Dr. Markos hammer og russeren er uden F1-sæde i 2021. Bedste resultat var en flot fjerdeplads i Emilia Romagnas GP, men ellers har sæsonen været præget af midterplaceringer. Kvyat kan være hurtig, men hvad hjælper det, når Gasly er så meget bedre.

15. Kimi Räikkönen - 6,0
Er det ved at være tid til pensionering for en tilsyneladende uinspireret Kimi Räikkönen? Tilsyneladende ikke. Den 41-årige finne fortsætter nemlig hos Alfa Romeo i 2021, men P16 i mesterskabet, á-point med teamkammeraten Antonio Giovinazzi, er langt fra tilfredsstillende. Man spørger sig selv, hvad Räikkönen egentlig vil i F1, når han i en vis forstand sidder fast hos Alfa Romeo. Men finnen må åbenbart være vild med gamet i F1, selv om han på vanlig vis ikke lige frem udstråler begejstring. Alligevel synes vi, at der burde være plads til yngre kørere.

BottasValtteri Bottas. Kunne andre have gjort det lige så godt?
Copyright Mercedes


16. Lance Stroll - 6,0
Lance Stroll er sig pinligt bevidst, at han udelukkende sidder hos Racing Point (næste sæson Aston Martin) på grund af sin fars bankkonto og aktierandel i den engelske sportsvognsfabrik. Det skal indrømmes, at Stroll af og til brillerer med flotte kvalifikationsresultater og to podiebesøg i 2020, men prædikatet som betalingskører klæber til canadieren, som har måttet lide den tort at se Sergio Perez slutte på P4 og sig selv nede på P11 i mesterskabet. Men sædet hos Aston Martin i 2021 er fast, uanset hvad, for hvem vil drømme om at fyre sin egen søn?

17. Antonio Giovinazzi - 5,9
I 2019 blev Antonio Giovinazzi adskillige gange udraderet af teamkammeraten Kimi Räikkönen, men i denne sæson er det gået bedre. Således slutter begge kørere med samme antal point i mesterskabet. Sæsonens bedste resultat var en P9, og da Giovinazzi er Ferrari-akademikører vil han være selvskrevet til sædet hos Alfa Romeo, som han også fortsætter hos i 2021.

18. Valtteri Bottas - 5,4
Hvordan kan nr. 2 i verdensmesterskabet ende med så lav rating? Det spørgsmål besvarede George Russell, da han ydmygede Valtteri Bottas i Sakhirs GP, hvor han passerede teamkammeraten hele to gange - den sidste gang i forbindelse med et fejlslagent pitstop. Det viste, at finnen ganske enkelt ikke har det, der skal til, for at vinde et verdensmesterskab. Men sidder man i en Mercedes, slutter man enten som vinder eller toer i verdensmesterskabet.

19. Sebastian Vettel - 5,2
Med imponerende 4 verdensmesterskaber, 121 podieplaceringer og 53 sejre i bæltet er 2020-sæsonen langt fra, hvad man havde forventet af Sebastian Vettel. Det har været en sæson, hvor intet fungerede for hverken Ferrari eller tyskeren - bortset fra en tredjeplads i Tyrkiet. I sin slutsæson for Ferrari har Vettel endvidere vist tydelige svaghedstegn i forhold til Charles Leclerc, der sluttede hele 65 point bedre, på ottendepladsen, end den firedobbelte verdensmesters P13. Næste år rykker Vettel til det nye Aston Martin, hvor han både skal genopfinde både sig selv og sin motivation.

20. Alex Albon - 3,5
Med otte top 6-placeringer i sin halve 2019-debutsæson så det lovende ud for Alex Albon. Men i 2020 blev den sympatiske thai-brite, i helt identisk udstyr, på det nærmeste ydmyget af en altfortærende Max Verstappen. Albons syvendeplads i mesterskabet, 109 færre point end teamkammeratens og 0-17 i kvalifikationerne blev til sidst for meget for Red Bull. Sædet er nu givet til Sergio Perez for 2021-sæsonen. Presset fra Verstappen har været enormt, og F1 er bare for meget for følsomme kørere, som Alex Albon.

Har Nicholas Latifi formatet til at køre i Formel 1?Har Nicholas Latifi formatet til at køre i Formel 1?
Copyright Williams F1


21. Nicolas Latifi - 2,6
Årets bundskraber udgøres af endnu en betalingskører, Nicolas Latifi. Godt nok sluttede han lovende som toer i F2 i 2019, men den venlige canadier er faldet fuldstændig igennem i Formel 1, hvor George Russell gang på gang har udstillet Latifis manglende talent. At han fortsat er hos Williams skyldes udelukkende en stærk finansiel backup, som teamet i den grad har brug for. Så hellere leve med en mere end middelmådig kører. Og det skal vi også se på i 2021.

Enig? Uenig? Skriv gerne din mening i tråden herunder.

BMF1.dk debat

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.

Kommentarer er lukket for artikler ældre end en måned.

Seneste nyheder

Kampen om Cadillac-sædet: Køen bag Bottas vokser

Kampen om Cadillac-sædet: Køen bag Bottas vokser

F1 Nyheder 2026-10-29 15:00:00
Pérez' plads hos Cadillac er sikret til 2029, men Valtteri Bottas venter stadig på en forlængelse. Finnen har kontrakt for 2027, men holdet vil ikke love noget, og flere kørere har allerede meldt deres interesse. BMF1 ser på, hvem der er med i opløbet.
[Læs mere]

Aston Martin rækker ud efter hjælp

Aston Martin rækker ud efter hjælp

F1 Nyheder 2026-10-29 09:05:00
Aston Martin, med Adrian Newey som overordnet teknisk chef, havde store forventninger forud for denne sæson, men det har vist sig som værende et mareridt, især på grund af Hondas motor. Det ønsker man at ændre på.
[Læs mere]

Cadillac forlænger med Pérez til 2029

Cadillac forlænger med Pérez til 2029

F1 Nyheder 2026-10-28 19:46:00
Sergio Pérez har skrevet under på en flerårig kontraktforlængelse med Cadillac F1, så han er en del af det amerikanske projekt til og med mindst 2029. I denne uge kører mexicaneren sit 300. grandprix på hjemmebanen i Mexico City.
[Læs mere]

Mexico's GP: Vejrudsigten

Mexico's GP: Vejrudsigten

F1 Nyheder 2026-10-28 12:43:00
Formel 1 feltet rykker sydpå i den kommende weekend, når der afvikles løb i højden i Mexico City. Det tyder på at det bliver under meget sommerlige forhold.
[Læs mere]

BMF1.dk's Power Rating: USA's GP

BMF1.dk's Power Rating: USA's GP

F1 Nyheder 2026-10-26 13:29:00
På Circuit of the Americas i Austin kørte Kimi Antonelli fra pole til sin niende sejr i år og står nu ved døren til VM-titlen. Leclerc snuppede andenpladsen, Verstappen kæmpede med en bil i dårligt humør, og Russell fik en weekend, han helst glemmer. Her er BMF1.dk's Power Rating fra Austin, Texas.
[Læs mere]

Mexico's GP: TV-tiderne

Mexico's GP: TV-tiderne

F1 Nyheder 2026-10-26 12:09:00
Allerede i den kommende weekend skal vi se Formel 1 igen. Denne gang rykkes der lidt længere sydpå, og op i den tynde luft, hvor bilerne vil blive udfordret på en helt anden måde, når der skal køres i Mexico City.
[Læs mere]

Austin Dagen Derpå: Kimi mangler kun 2 point

Austin Dagen Derpå: Kimi mangler kun 2 point

F1 Nyheder 2026-10-26 08:45:00
Kimi Antonelli viste i Texas med al tydelig, at italieneren ikke kun bliver den yngste Formel 1-verdensmester nogensinde, mens også en meget værdig F1-verdensmester.
[Læs mere]

USA’s GP: 2. frie træning

USA’s GP: 2. frie træning

F1 Nyheder 2026-10-24 11:40:00
Formel 1-feltet er tilbage i USA for at køre på en af kalenderens fedeste baner. Nu gælder det løbet i Austin. Her er højdepunkterne fra den anden frie træning.
[Læs mere]

USA’s GP: 1. frie træning

USA’s GP: 1. frie træning

F1 Nyheder 2026-10-24 10:15:00
Formel 1-feltet er tilbage i USA for at køre på en af kalenderens fedeste baner. Nu gælder det løbet i Austin. Her er højdepunkterne fra den første frie træning.
[Læs mere]

Tom K's personlige gadgets på auktion

Tom K's personlige gadgets på auktion

F1 Nyheder 2026-10-22 18:41:00
To armbåndsure, en ATV fra Le Mans og et signeret kunsttryk kommer under hammeren på Bruun Rasmussens Liveauktion After Hours den 27. oktober. Alle fire emner har en direkte forbindelse til den danske racerkører Tom Kristensen og til konkrete øjeblikke i hans karriere.
[Læs mere]

Slater får F1-debut hos Audi

Slater får F1-debut hos Audi

F1 Nyheder 2026-10-22 15:56:00
Han er 18 år, nybagt F3-vicemester og på vej til Formel 2. Nu får Freddie Slater også lov at lege med de store drenges legetøj. Audi sender briten ud i første træning ved både Mexico Citys og São Paulos Grand Prix.
[Læs mere]

USA's GP: Optakt

USA's GP: Optakt

F1 Nyheder 2026-10-22 11:29:00
Kimi Antonelli kan i den kommende weekend sikre sit titlen som Formel 1 verdensmester, hvis alt flasker sig for ham, men det er Max Verstappen der kommer til Circuit of The Americas med momentum, efter sejre i de seneste to løb
[Læs mere]

Se alle nyheder »