Belgiens GP: Løbet LIVE. Vettel vinder

Det er tid til at se Formel 1 igen. Hamilton er på Pole, med Vettel ved sin side, så der er maksimal spænding fra starten. Force India har deres to biler oppe som nummer 3 og 4.

Løbet LIVE. . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/8 2018 klokken 14:08

Med Valteri Bottas startende som nummer 17, har Hamilton ikke nogen til at hjælpe sig fra starten, hvilket betyder at Hamilton har et meget stort behov for at lave en helt perfekt start.

Det er koldt i Belgien, ikke så koldt som de andre dage, hvilket kan blive udfordrende. Det ser ikke ud til, at løbet vil blive præget af regn.

Bilerne er linet op på gridden og nationalmelodien er blevet afspillet. Vi nærmer os løbsstart.

Hos HAAS er der optimisme at spore, med en tro på, at de kan hente og komme forbi Force India bilerne.

Det er meget afgørende for løbet, at der bliver lavet en ren start og at alle kommer godt gennem det skarpe første sving, hvor det bliver meget tæt.

1. sving har ofte budt på uheld og med Ocon og Perez ved siden af hinanden, kan man frygte at det vil gå galt helt i fronten af feltet, men lad os håbe at de giver hinanden den plads de har behov for.

StartlysStartlys
Copyright Daimler Benz


De grønne lamper er tændt og kørerne er sendt ud på opvarmningsomgangen.

Alle de bil er, der starter fra gridden er kommet godt rundt og der lines nu op til starten.

Alle er på plads. Nu gøres der klar til starten.

De røde lamper tændes.

Starten er gået.

Hamilton laver en fin start, men presses hårdt af Vettel.


Alonso kollidere og flyver ud af løbet, sammen med Hülkenberg, der rammer Alonso bagfra.
Leclerc rammes også.


Vettel går forbi Hamilton, lige inden der kommer Safty Car.

Räikkönen er punkteret og Ricciardo er ude, efter at han også blev ramt.

Magnussen slap gennem det hele og er oppe som nummer 7.

Verstappen er forbi Grosjean, så de to HAAS racere lige nu er 6 og 7, mens sikkerhedsbilen fortsat holder feltet i skak.

Gentagelse af situationen hvor Vettel kommer forbi Hamilton, viser at begge de to Force India racere også var tæt på at komme med forbi.

Så meldes det ud, at sikkerhedsbilen trækker ind efter denne omgang.

Vettel tager farten ud af feltet.

Hamilton er helt med men Vettel trækker fra i front.

Magnussen kommer ikke optimalt fra start, men er kommer efter det og er oppe bag Grosjean.

Den nyudnævnte Red Bull kører, Pierre Gasly i Toro Rosso, presser Kevin.

Perez er oppe som nummer 3, mens Verstappen presser Ocon i kampen om 4. pladsen.

Kimi Räikkönen taber tid, nede bagerst i feltet. Det virker som om der er skader på hans bil, der går ud over hans bil.

Verstappen laver en smuk overhaling på Ocon.

Omgang 7/44 Vettel trækker fra i front, mens Bottas overhaler Hartley.
Räikkönen i pit. Men bliver sendt ud igen.

Kevin taber tid til Grosjean og bliver presset af Gasly.

Bottas tager en placering mere, da han går forbi Sainz.

Omgang 9/44 Räikkönen trækkes ud af løbet.

Verstappen har lukket hullet op til Perez. Nu gør han klar til at overhale ham.

Verstappen drøner udenom Perez og er nu oppe som nummer 3.
Den Red Bull kører perfekt.

Der er meget langt op til Hamilton, som er Verstappens næste mål.

Sebastian Vettel har lavet et hul på lidt over 3 sekunder ned til Hamilton.

Grosjean nærmer sig så småt Ocon. Magnussen holder afstanden på omkring 3 sekunder til Grosjean, mens han øger en anelse til Gasly.

Max Verstappen melder tilbage, at han er yderst tilfreds med sin racer, men han taber tid til Hamilton og Vettel i front.

Omgang 14/44 Løbet er faldet lidt til ro, mens vi nærmer os de første planlagte pitstop.
Vettel fortsætter med at øge i front, mens Hamilton også øger til Verstappen, der er stukket af fra Perez og Ocon.

Grosjean taber tid til Ocon, mens Magnussen holder sin afstand til Grosjean og øger en anelse til Gasly.

Bottas er nu oppe i pointene på P10.
Næste mand han sigter mod, er Marcus Ericsson.

Ericsson opmuntres til at presse sin Alfa Romeo Sauber yderligere, så han kan komme forbi Gasly, efter han er blevet overhalet af Bottas, der nu er oppe som nummer 9.

Bottas kører stille og roligt forbi Gasly, der giver ham plads, frem for at kæmpe. Bottas har nu sat sit sigte mod Magnussen.

Omgang 19/44 Der er dømt Hammertime. Briten tager tid på Vettel, samtidig med at vi nærmer os de første rigtige pitstop.

Hamilton melder tilbage til pitten, at han er godt tilfreds med sine dæk.
Vi kan dog tydeligt se, at der er en hel stribe med blister på hans venstre baghjul.

Magnussen holder Bottas bag sig.

Hamilton pitter på omgang 22 . Super stop der sender ham ud igen, som nummer 3.

Kevin kunne ikke holde Bottas bag sig mere og han er nede som nummer 8.

Vettel pitter. på omgang 23.


Hamilton har lukket gevaldigt op til Vettel. Er nu kun 1,1 sekund efter tyskeren, samtidig med at han kommer forbi Verstappen.

Der er dømt maksimalt pres i front.


Omgang 24/44 Vettel svarer igen og øger til Hamilton. Det ser ud til at han har styr på sin konkurent.

Hamilton svarer igen og sætter hurtigste omgangstid.

Grosjean pitter på omgang 24 og kommer ud lige efter Ericsson på P10.

Verstappen, der endnu ikke har pittet, har allerede tabt 5 sekunder til Hamilton.

Ocon pitter på omgang 25. Han kommer ud som nummer 8.

Magnussen taber tid og må skulle i pit nu.
Vettel øger i front og sætter hurtigste omgangstid.

Perez pitter på omgang 25 og Gasly på omgang 26.
Kevin bliver ude.

Det virker som en helt forkert strategi fra HAAS, at holde Kevin ude. Han taber markant tid.

Verstappen pitter på omgang 27. Super stop af Red Bull.

Valteri Bottas er rykket op som nummer 4, men mangler at pitte.

Magnussen pitter på omgang 27. Han er ude som nummer 8, men er meget langt efter Grosjean.

Omgang 28/44 Vettel øger i front. Han nærmer sig et forspring på 4 sekunder.

Ericsson og Hartley kæmper hårdt om 10. pladsen. de skiftes til at holde den.

Magnussen øger tempoet. Han trækker fra Gasly og henter på Grosjean.

Ericsson overhaler Hartley. Nu er han oppe som nummer 10 og ser ud til at slå et hul ned til ham.

Bottas pitter. 30 omgange inde i løbet, pitter Bottas og kommer ud som nummer 6.


Krevin Magnussen henter kraftigt ind på Grosjean.

Ricciardo ude. Red Bull vælger at trække Ricciardo ud af løbet, som en følge af de mange skader han fik i starten af løbet.

Verstappen spørger over radion, om der er en chance for at der skulle falde lidt regn, hvilket bliver pure afvist.

Vettel har nu mere end 5 sekunder ned til Hamilton.

Ny banerekord. Valteri Bottas sætter ny banerekord.
Han er samtidig forbi Ocon og er nu oppe på P5. Stærkt løb af finnen.

Kevin har nu under 8 sekunder op til Grosjean, samtidig med at han har øget til næsten 7 sekunder ned til Gasly.
Det ser rigtigt godt ud for danskeren.

Bagerst af de biler, der fortsat kører, er det ikke overraskende Stoffel Vandoorne i McLaren.
Dette kunne meget vel gå hen og blive hans sidste løb.

Omgang 37/44 Top 10 stillingen er lige nu: Vettel, Hamilton, Verstappen, Perez, Bottas, Ocon, Grosjean, Magnussen, Gasly og Ericsson.

Magnussen her nu kun 6 sekunder op til Grosjean.

Bottas nærmer sig kraftigt Perez. Mexicaneren holder næppe sin placering ret længe.

5 omgange til mål Vettel øger fortsat, mens Bottas er meget tæt på Perez.

Magnussen har nu kun 5 sekunder op til Grosjean, der vinder lidt på Ocon.

Bottas rykker forbi Perez. Han er nu oppe som nummer 4.

Magnussen presser fortsat på og nærmer sig kraftigt Grosjean.
Samtidig roser pitten Grosjean for hans indsats.

Kevin er nu lige over 4 sekunder efter Grosjean.

2 omgange til mål. Vettel har nu 10 sekunder ned til Hamilton, der har yderligere 22 sekunder ned til Verstappen.

Kevin er nu kun 3,5 sekunder efter Grosjean.

Sidste omgang.

Vettel kører over stregen som vinder af Belgiens Formel 1 Grand Prix., foran Hamilton og Verstappen.

Grosjean kommer ind som nummer 7 mens Magnussen bliver nummer 8, under 2 sekunder efter Grosjean. Godt løb for HAAS.

Med sejren til Vettel, lukker han lidt af hullet op til Hamilton.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 2. Sebastian Vettel Ferrari
P
1T23:34.476 2 25
2. 1. Lewis Hamilton Mercedes AMG
P
1T23:45.537 2 18
3. 7. Max Verstappen Red Bull Racing
P
1T24:05.848 2 15
4. 20. Valtteri Bottas Mercedes AMG
P
1T24:38.081 2 12
7. 5. Romain Grosjean Haas F1 Team
P
1T25:00.429 2 6
8. 9. Kevin Magnussen Haas F1 Team
P
1T25:02.115 2 4
12. 16. Sergey Sirotkin Williams
P
43 omg. 2 0
13. 17. Lance Stroll Williams
P
43 omg. 2 0
15. 18. Stoffel Vandoorne McLaren
P
43 omg. 2 0
DNF / Ikke-fuldførte
16. 8. Daniel Ricciardo Red Bull Racing
P
28 omg. 2 0
17. 6. Kimi Räikkönen Ferrari
P
8 omg. 2 0
19. 15. Fernando Alonso McLaren
P
0 omg. 2 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Er Leclerc på vej til Haas? Vettel nu 3. mest vindende F1 kører nogensinde »