Er Vettel på vej til Mercedes?

I et nyligt TV-interview afviser eksverdensmesteren Sebastian Vettel ikke, at han kan være på vej tilbage til Formel 1.

Aserbajdsjans Grand Prix 2022 . Copyright Aston Martin

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 4/4 2024 klokken 13:04

Den firedobbelte tidligere verdensmester i Formel 1, Sebastian Vettel, pensionerede sig fra motorsportens topklasse ved afslutningen af 2022-sæsonen, men har siden, som flere andre store stjerner fra F1, holdt liv i motorsportskarrieren.

Således foretog tyskeren i sidste ugen en test for Porsche Penske Le Mans-team på Aragon Motorland i Spanien, som var teamets forberedelse til årets 24-timersløb på Le Mans i Frankrig.

I et interview med Sky Sports F1 understreger Vettel, at han aldrig har udelukket muligheden for at vende tilbage til F1 i en eller anden sammenhæng. Hvis der kommer et tilstrækkeligt attraktivt tilbud, kan det sagtens lokke den tidligere Red Bull-verdensmester op af familiens skød.

Og et af tilbudene kan komme fra Mercedes og Toto Wolff, som Vettel hele tiden har været i tæt dialog med og som eksverdensmesteren mener stadig er et af de attraktive topteams.

Sebastian Vettel i sin Aston Martin i 2022.Sebastian Vettel i sin Aston Martin i 2022.
Copyright Aston Martin


"Jo bedre bilen er, jo bedre teamet er, jo mere spændende er det i forhold til at have mulighed for at blive en succes," sagde han til Sky Sports.

"Det er klart... jeg følger sporten, jeg ser, hvad der foregår. Og det kan være tiltalende og interessant, men det afhænger virkelig af den fulde pakke."

”For det kræver også et stort engagement med alle de andre ting, der foregår uden for køreaktiviteterne."

"Så for seriøst at overveje det, afhænger det selvfølgelig i høj grad af hele pakken."

Abu Dhabis Grand Prix 2020. Sebastian Vettel i sin sidste fredagsgtræning for FerrariAbu Dhabis Grand Prix 2020. Sebastian Vettel i sin sidste fredagsgtræning for Ferrari
Copyright Ferrari


Vettel, der tilsyneladende henviste til andre kørere med høj alder, såsom Fernando Alonso og Lewis Hamilton, som stadig kører rundt og underskriver nye kontrakter, tilføjede sagde han med et smil:

"Set fra et aldersmæssigt synspunkt føler jeg mig usædvanligt ung, når jeg ser alle de fyre, der stadig hænger ved og som underskriver store kontrakter."

"Det ser ud til, at jeg kunne få yderligere 10 år i sporten!"

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Optakt til Japans Grand Prix Japans GP: 1. frie træning »