Lawson forlænger med Racing Bulls

Endnu en gang måtte Liam Lawson vente længe på at høre om sin fremtid, men denne gang var nyheden god. Racing Bulls beholder både newzealænderen og Arvid Lindblad i 2027, og stjerneskuddet Nikola Tsolov må vente på sin tur.

Hollands Grand Prix 2026. Liam Lawson hos Red Bull som afløser for Isack Hadjar der er skadet. Copyright Red Bull Contentpool

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1.dk Peter har været en del af BMF1.dk næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

KATEGORIER

Formel 1

Racing Bulls har bekræftet, at Liam Lawson bliver hos holdet i sæsonen 2027, hvor han for andet år i træk skal køre sammen med Arvid Lindblad.

Det var ikke en selvfølge. Racing Bulls var det eneste hold, der endnu ikke havde annonceret en eneste kører til næste sæson, og tre kørere kæmpede om de to ledige sæder. Det har været en stoleleg, hvor musikken spillede i flere måneder.

Point var ikke nok

Ser man kun på tallene, burde sagen have været afgjort for længst. Lawson og Lindblad har i år kørt Racing Bulls op på femtepladsen i konstruktørmesterskabet, og det tegner til at blive holdets bedste resultat nogensinde. Lawson har scoret point i 15 af sæsonens 20 grandprixer og klarede sig flot som afløser i tre løb hos Red Bull, efter at Isack Hadjar brækkede håndleddet i sommerpausen.

Liam Lawson. Singapores GP 2026Liam Lawson. Singapores GP 2026
Copyright Red Bull Contentpool / Getty Images

Alligevel var hans fremtid usikker. Selv om Lawson har stået for 89 point, dobbelt så mange som rookien Lindblad, skulle Racing Bulls afveje resultater her og nu mod det erklærede mål om at uddanne unge kørere til moderholdet Red Bull Racing. Altså et klart dilemma.

Tsolov var udfordreren

Den, der pressede Lawson, var den unge bulgarer Nikola Tsolov. Red Bull-junioren har vundet løb i F2 og ligger nummer toer i stillingen i sin første sæson i serien. Ved sin F1-debut i første træning i Mexico blev han sammenlignet direkte med Lindblad og var kun en tiendedel langsommere.

Liam Lawson foran Oscar Piastri. Brasiliens GP 2026Liam Lawson foran Oscar Piastri. Brasiliens GP 2026
Copyright Red Bull Contentpool

Der var også interesse for ham højere oppe i systemet. Red Bulls østrigske moderselskab skulle angiveligt være særligt begejstret for Tsolovs potentiale. Den tidligere Red Bull-rådgiver Helmut Marko pressede også på for Tsolov i medierne, men teamchef Alan Permane og Red Bulls Laurent Mekies mener altså, at Lawson fortjener et år mere.

Lawson fik vendt det på banen

Det afgørende vendepunkt kom sent på sæsonen. Ifølge Autosports kilder var der et stort pres for, at topledelsen skulle satse på Tsolov, men Lawsons præstationer i de tre løb i træk på det amerikanske kontinent fik vægten til at tippe tilbage til hans fordel. Han svarede på kritikken med resultater.

Liam Lawson foran Pierre Gasly og Arvid Lindblad. Hollands GP 2026Liam Lawson foran Pierre Gasly og Arvid Lindblad. Hollands GP 2026
Copyright Red Bull Contentpool / Getty Images

Tsolov bliver dog ikke glemt. Han kommer ind som reservekører i 2027. Man kan sige, at Red Bull reelt udskyder Tsolov-dilemmaet et år, forudsat at Lindblad og Lawson fortsætter med at levere på et højt niveau. Diskussionen vender med andre ord sandsynligvis tilbage næste efterår.

Glade miner i Faenza

Alan Permane er i hvert fald tilfreds med afgørelsen.

"Vi er glade for at Liam og Arvid fortsætter sammen i 2027,” lyder det i en pressemeddelse.

Lawson er sjovt nok også meget glad for at fortsætte hos Racing Bulls og kan glæde sig over, at han har fået sin afgørelse tidligere end sidst. Denne gang kommer beslutningen med tre løb tilbage af sæsonen og ikke helt i sidste øjeblik.

Tre løb tilbage

Lawson ligger i øjeblikket nummer otte i kørermesterskabet med Lindblad på 11.-pladsen forud for sæsonens sidste tre afdelinger i Las Vegas, Qatar og Abu Dhabi.

Med kontrakten i hus kan han køre mere frit de sidste løb uden at skulle bekymre sig om sin fremtid.

BMF1.dk debat

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.

Skriv herunder hvis du har noget på hjerte



Seneste nyheder

Formel 1 eksperten. Hamilton har en chance tilbage

Formel 1 eksperten. Hamilton har en chance tilbage

F1 Nyheder 2026-11-11 14:23:00
Charles Leclerc nægter at lade sig degradere til andenkører, samtidig ved Lewis Hamilton at han nærmer sig slutningen på karieren. Det giver gnidninger, der ikke hjælper holdet og det er skidt for alle parter.
[Læs mere]

Trods krig: F1 kører i Mellemøsten

Trods krig: F1 kører i Mellemøsten

F1 Nyheder 2026-11-10 19:42:00
Formel 1 holder trods krig og trusler om kommende amerikanske angreb i regionen fast i de sidste løb i Qatar og Abu Dhabi. Imola kommer på trods af det første italienske F1-verdensmester ikke til at afholde F1-finalen.
[Læs mere]

Ingen nye ekstra motoropgraderinger

Ingen nye ekstra motoropgraderinger

F1 Nyheder 2026-11-10 14:00:00
Formel 1’s motorproducenter får ingen yderligere opgraderingsmuligheder efter årets tredje ADUO-vurdering. De tidligere tildelte tilladelser gælder fortsat.
[Læs mere]

Wolff: 2027 bliver vanskeligt for Mercedes

Wolff: 2027 bliver vanskeligt for Mercedes

F1 Nyheder 2026-11-09 16:39:00
Mercedes har vundet begge verdensmesterskaber for første gang siden 2020. Men Mercedes-teamchefen Toto Wolff tror ikke på, at succesen fortsætter ind i næste sæson.
[Læs mere]

BMF1.dk's Power Rating: Brasiliens GP

BMF1.dk's Power Rating: Brasiliens GP

F1 Nyheder 2026-11-09 13:18:00
Regn, sol, regn igen, og et startfelt der lignede noget, en hund havde rodet rundt i. Interlagos leverede kaos i bedste brasilianske stil. Nogle kørere svømmede ovenpå, andre sank som en sten i Bico de Pato.
[Læs mere]

Brasiliens GP: Post løbsstraffe

Brasiliens GP: Post løbsstraffe

F1 Nyheder 2026-11-09 10:52:00
Det er efterhånden ved at være helt almindeligt, at der uddeles straffe efter et Formel 1 Grand Prix. Brasiliens GP er ingen undtagelse, men heldigvis er der kun en enkelt der får indflydelse på resultatet.
[Læs mere]

Brasiliens GP: Løbsresumé

Brasiliens GP: Løbsresumé

F1 Nyheder 2026-11-09 10:51:00
Lando Norris startede søndagens Formel 1 Grand Prix fra Pole og sluttede også som vinder. Det kunne lyde som opskriften på et kedeligt løb, men det var langt fra så nemt og kedeligt.
[Læs mere]

Brasiliens GP: Norris tager pole i vild kvalifikation ramt af motorstraffe

Brasiliens GP: Norris tager pole i vild kvalifikation ramt af motorstraffe

F1 Nyheder 2026-11-07 21:08:00
Lando Norris sikrede sig pole position i en meget våd kvalifikation i Brasiliens. Hamilton, Leclerc og Verstappen rammes alle af straffe efter motorskift.
[Læs mere]

Brasiliens GP: 1. frie træning

Brasiliens GP: 1. frie træning

F1 Nyheder 2026-11-06 20:03:00
Formel 1 feltet er taget til Brasilien, hvor de kører sæsonens 20. Grand Prix weekend. Her er højdepunkterne fra 1. frie træning.
[Læs mere]

Farvel til AJ: Williams’ første verdensmester Alan Jones er død

Farvel til AJ: Williams’ første verdensmester Alan Jones er død

F1 Nyheder 2026-11-05 13:59:00
Han var hårdtslående og ærlig, og han skruede hverken ned for speederen eller for meningerne. Alan Jones, manden der i 1980 gav Williams holdets allerførste VM-titel, er død, 80 år gammel. Formel 1 har mistet en af sine mest kantede og elskede personligheder.
[Læs mere]

Schack's sidste løb

Schack's sidste løb

F1 Nyheder 2026-11-05 13:04:00
Det kommende Formel 1 Grand Prix i Brasilien, bliver afslutningen på en glorværdig karriere som Formel 1 mekaniker, for danske Ole Schack, der har været med på hele rejsen med Red Bull.
[Læs mere]

Antonelli var tæt på at udgå

Antonelli var tæt på at udgå

F1 Nyheder 2026-11-04 19:44:00
Kimi Antonelli er verdensmester i 2026, men den unge italiener var få omgange fra ikke at gennemføre løbet.
[Læs mere]

Se alle nyheder »