Canadas GP - Kvalifikationen: Verstappen på pole

Her kan du følge kvalifikationen til Canadas Grand Prix

Canadas Grand Prix 2022 . Copyright Haas F1

Af: Andreas Hansen (ah@bmf1.dk) d. 17/6 2023 klokken 22:06

Velkommen til kvalifikationen til Canadas Grand Prix.

Vejret er vådt, og det forventes at regnen vil ramme i løbet af kvalifikationen

Q1

Flere kørere har problemer på den våde bane. Blandt andet har Nick De Vries og Oscar Piastri været en tur i græsset, efter de begge låste forhjulene ind i første sving.

Rødt flag allerede. Zhou har motorproblemer men formår at få liv i bilen igen og kravler tilbage til pitten.

Begge Haas biler skifter til nye intermediates som de første

Hamilton melder om problemer med at se i sine spejle. Han nævner dog ikke, om det skyldes spray eller skidt på spejlene.

Magnussen nu med hurtigste 2. sektor af alle.

Det ternede flag er faldet og Magnussen er 9'er, men alle forbedrer sig i øjeblikket.

Magnussen er videre til Q2. Hülkenberg slutter som nummer 15 og sniger sig lige præcis med videre. Verstappen er hurtigst, og et godt stykke foran Alonso på andenpladsen.

Gasly brokker sig højlydt over radioen. Han er ude af Q1. Han blev blokeret i sidste sving, hvilket han tydeligt er frustreret over.

Q1 er ovre og disse kørere er blevet elimineret:

16. Tsunoda
17. Gasly
18. De Vries
19. Sargeant
20. Zhou

Stewards melder nu, at de kigger på situationen med Gasly, hvor Hülkenberg blokerede franskmanden.

Q2

Og vi er allerede igang igen med Q2.

Vi har Albon ude på soft som første mand. Leclerc melder til teamet, at han også gerne vil på soft-dækket.

Stroll skrider af banen kortvarigt, men er hurtigt tilbage på banen igen. Stroll rammer faktisk muren i situationen, men formår altså at køre videre.

Verstappen er i pit og skifter nu til soft.

De fleste kørere er efterhånden kommet på soft, så nu bliver det spændende, om der er greb i dækkene.

Albon med hurtigste omgang, men det begynder at regne på banen, så det bliver meget glat på soft-dækkene.

Magnussen ligger i øjeblikket P13.

Fem minutter tilbage, og kørerne er stadig ude på soft. Ferrari melder, at der kommer kraftig regn om 2-3 minutter.

Magnussen ligger lige nu P14, og det ligner desværre, at han har misset det vindue, hvor soft-dækkene var hurtigst.

Regnen er nu begyndt at tage til. Soft er uden tvivl ikke det hurtigste dæk mere.

Tiden er løbet ud. Magnussen P14, og dermed ude efter Q2. Det samme gælder Leclerc og Perez, hvilket må siges at være en stor overraskelse.

Det er tredje gang i træk, at Perez ikke kommer i Q3. Han har en stor opgave foran sig i morgen.

Hülkenberg er videre til Q3 som 8’er.

Vi trækker lige luft ind inden Q3. Disse kørere er elimineret:

11. Leclerc
12. Perez
13. Stroll
14. Magnussen
15. Bottas

Q3

Grønt flag og Q3 er startet.

Leclerc er tydeligvis ikke tilfreds med teamet, som ikke havde slicks klar til ham


Verstappen er hurtigst. Det ser ud til, at regnen tager til, så spørgsmålet er nu, om de tider vi ser nu, bliver de hurtigste her i Q3.

Piastri er i væggen og ude af Q3. Rødt flag med det samme.

Hülkenberg nåede lige at sætte en tid inden det røde flag. Den tid sender ham op som P2.

Det forlyder at regnen tager til. Får vi en Haas på P2?



Alonso melder på radioen, at han ikke forventer, at nogen vil forbedre deres tider, efter regnen er taget til.

Der er igen grønt flag i Q3.

Regnen er taget så meget til, at flere kørere vender tilbage til pitten. Det giver ikke mening at køre mere.

Det tyder på, at der er en straf på vej til Sainz. Han skal en tur forbi stewards efter kvalifikationen.

Alle er i pit. Der bliver ikke kørt mere nu. Dermed kan vi sætte to streger under, at Verstappen starter på pole.

Hülkenberg starter 2’er mens Alonso starter 3’er. Alonso vil være skuffet over at starte 3’er, men burde ikke få problemer med at kommer forbi Hülkenberg under løbet.

Hvis Sainz får tre pladsers straf, så starter Ferrari nummer 11 og 12. Ikke en god lørdag for det italienske team.

Her er den uofficielle startgrid til løbet i morgen:


Og med det slutter vi vores livedækning af kvalifikationen til Canadas Grand Prix. Verstappen starter på pole, mens Hülkenberg noget overraskende starter bag ham.

Canadas Grand Prix køres i morgen aften kl. 20:00. Løbet kan som altid følges på F1 TV, TV3+ samt Viaplay.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Max Verstappen Red Bull Racing
P
1:25.858 26
2. Nico Hülkenberg Haas F1 Team
P
1:27.102 25
3. Fernando Alonso Aston Martin F1 Team
P
1:27.286 25
4. Lewis Hamilton Mercedes AMG
P
1:27.627 26
5. George Russell Mercedes AMG
P
1:27.893 25
6. Esteban Ocon Alpine F1
P
1:27.945 25
7. Lando Norris McLaren
P
1:28.046 26
8. Carlos Sainz Jr. Ferrari
P
1:29.294 26
9. Oscar Piastri McLaren
P
1:31.349 24
10. Alexander Albon Williams
P
0:00.000 24
Udelukket efter perioden
11. Charles Leclerc Ferrari
P
1:20.615 22
12. Sergio Perez Red Bull Racing
P
1:20.959 23
13. Lance Stroll Aston Martin F1 Team
P
1:21.484 20
14. Kevin Magnussen Haas F1 Team
P
1:21.678 21
16. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
P
1:22.746 11
17. Pierre Gasly Alpine F1
P
1:22.886 11
18. Nyck de Vries Scuderia AlphaTauri
P
1:23.137 12
19. Logan Sargeant Williams
P
1:23.337 14
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Andreas fra BMF1 Andreas er studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Canadas GP: 2. frie træning Straf til Hulken »