F1-teknikekspert: Dækkene er ikke problemet hos Haas

Haas har prøvet på at forstå bilen ved at køre med to forskellige specifikationer af VF-19 i et par løb. Indtil videre har dækkene fået skylden for de meget svingende præstationer, både under løbene og i kvalifikationerne.

Sidste uge kørte Magnussen en omgang på 1:16.122 minutter i Q1 ved Ungarns grand prix, og få minutter senere var det kun muligt at sætte en tid på 1:17.081 i Q2. Hvad sker der?

Gary Anderson mener, at bilens aerodynamiske bund spiller en afgørende rolle. Det er ikke nødvendigvist selve bunden, der er årsagen til problemet, men hvordan luftstrømmen omkring de såkaldte bargeboards genereres.

Grundlæggende mener han, at bilens bund er med til at forårsage problemerne, som ”bliver værre ved højere luft- eller banetemperaturer."

Anderson forklarer: "Mere downforce gør altid bilen bedre i langsomme sving. Bilens frihøjde er ikke så lav som i hurtige sving. Derfor lider bunden ikke så meget, når luftstrømmen afbrydes [i langsomme sving]“. "Men jo hurtigere man kører, desto tættere kommer bunden på asfalten, og desto værre bliver problemet", forklarer Anderson.

Han tror, at problemerne ikke er så ekstreme med Melbourne-bunden, mens den nye specifikation forstærker problemet.

"Når der findes et aerodynamisk problem, som bringer bilen i ubalance, så kan køreren ikke gøre andet end at køre langsommere", forklarer Anderson og tilføjer: "Normalt er det bagenden som lider, når bundens aerodynamik ikke er optimal."

"Det betyder, at køreren mister tilliden til bilen i et [hurtigt] sving og begynder at dreje tidligere. Dermed får man problemer med understyring midt i svinget. Og i sidste ende betyder det, at dækkene skrider, og at dækkene så begynder at overophede.”

Derfor mener Anderson ikke, at dækkene som sådan er problemet. "Dækkene er et sekundært problem og ikke den primære årsag", formoder han.

Haas garagen
Copyright Bil Magasinet BMF1.dk

Men det er svært at finde årsagen, fordi problemerne optræder så "pludseligt". Anderson forklarer: "Man kan sætte alle mulige målegitre på [bilen], men man ved ikke rigtigt, om man på måletidspunktet har et problem eller ej, og derfor er det svært at identificere og afhjælpe det.”

Anderson, der i mange år arbejdede hos Jordan, mindes at have haft et lignende problem: "Jeg havde en god bil, som havde de samme problemer: Under vintertestene var alt meget godt, og balancen var i orden. Så kom vi hen på varmere baner, og så blev bagenden urolig under nedbremsning, og køreren havde ingen tillid [til bilen] i sving."

"Jo hårdere du kørte, desto værre blev det. Det var svært at finde årsagen til problemet, da ingen af vores værktøjer kunne måle aerodynamikkens transiente effekt. Vi foretog en lille ændring på diffusoren, og bilen blev til et helt anderledes bæst".

Hos Haas er man stadig i gang med at lede efter årsagen til det problem, der gør bilen til et bæst.