Red Bull tager en ny omgang med FIA

FIA meddelte tidligere på sæsonen, at Red Bull, ifølge deres målinger, har den stærkeste motor. Noget man normalt ville være stolt over, men når det går ud over muligheden for at udvikle videre på motoren, så er det ikke godt. Nu får Red Bull et nyt møde med FIA om forholdet.

Østrigs Grand Prix 2026. Red Bull på hjemmebane. Copyright Red Bull Contentpool

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1.dk Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

KATEGORIER

Formel 1

Ifølge Red Bull holdchef Laurent Mekies, har han fået chancen for et nyt møde med FIA, omhandlende deres AUDO (Additional Development and Upgrade Opportunities) målinger.

Ud fra deres målinger, er den nye Red Bull Ford motor, feltets stærkeste, hvilket betyder at der ikke må udvikles yderligere på den, mens de andre hold får forskellige muligheder for at udvikle på deres, for at gøre det muligt at trække feltet tættere sammen.

Men Mekies er mildest talt ikke enig i den måling, som han finder meget mangelfuld.

"Vi udvæksler stadig gdata med FIA," lød det fra Mekies.

"Og der er noget der antyder at det udvikler sig, i den retning vi havde håbet på," tilføjede han.

Mødet med FIA og Red Bull skulle finde sted lige efter det kommende Grand Prix i Belgien.

Efter udmeldingen oprindeligt kom, i forbindelse med løbet i Monaco, var selv Lewis Hamilton overrasket, selvom han sidder i en af de biler der fik mulighed for at udvikle sig yderligere.