Miljørigtig Formel 1-teknik i hverdagen

For dyrt, for miljøskadeligt og for langt væk fra hverdagen – det er lidt af det image, som Formel 1 må kæmpe mod i en såkaldt woke verden. Men de fleste overser, at Formel 1 rent faktisk har bidraget positivt til den tekniske udvikling på mange områder.

Formel 1 redder liv. Det kan lyde som en overdrevet påstand, men i Formel 1 skal der hele tiden udveksles informationer og data med meget høj hastighed, og det samme gør sig gældende på hospitaler.

Erfaringerne med højhastighedsdatakommunikation i Formel 1 har hjulpet internationale hospitaler med at administrere og sende komplekse data mellem forskellige afdelinger, læger og patienter på en effektiv måde, så f.eks. scanningsresultater, robotassisteret kirurgi og andre komplekse data kan behandles hurtigt og sikkert.

Der anvendes lignende systemer i lufthavne og til trafikstyring i forskellige byer. I Singapore benyttes f.eks. et system, der er udviklet af McLaren, til at administrere afgangs- og ankomsttider for tog og metrotog for dermed at koordinere lyssignaler og sporskifter optimalt. På den måde undgå man køer og får en mere effektiv og miljøvenlig trafikstyring.

Et andet område, hvor Formel 1-teknikken har bidraget til hverdagen, er selvsagt motorer. Selvfølgelig er Formel 1 isoleret set ikke direkte miljøvenligt, men de moderne F1-motorer er de mest energieffektive motorer i verden.

De gamle F1 V8-motorer fra 2013 havde en virkningsgrad på ca. 20 procent (dvs. at 20 procent af den genererede energi blev brugt til fremdrift, resten var spild, for det meste varme). V6-turbo-hybridmotorerne har sammenlignet en virkningsgrad på over 50 procent.

Mercedes V6 turbomotor
Copyright Daimler Benz

Det er en værdi, som selv de mest moderne motorer ikke kan nå endnu: En almindelig moderne dieselmotor har en virkningsgrad på ca. 33 procent, en almindelig benzinmotor har kun ca. 25 procent. Men der går nok ikke længe, før vi begynder at se en lignende virkningsgrad i almindelige bilmotorer.

Et andet synligt eksempel er gearskiftepadler bag rattet, som man efterhånden ser i mange biler – selv dem, der ikke har brug for dem... Men et måske mere usynligt eksempel er teknikken bag genvinding af bremseenergi, som først og fremmest findes i lastbiler, hybridbiler og el-biler, og den kan spores tilbage til KERS-systemet, der blev introduceret i Formel 1 i 2009.

Også udviklingen inden for kulfiber og fiberglas har haft en enorm fordel af erfaringerne fra Formel 1. McLaren har f.eks. grundlagt sit eget cykelmærke „Specialized“, som er en racercykel i kulfiber, der kun vejer to kilo, og som dermed er lettere og mere stabil end almindelige racercykler. Cyklen koster dog knap 75.000 kr.

Red Bull bruger bl.a. sin viden fra Formel 1 inden for sejlsporten og vindsurfing. Med Red Bull som sponsor og teknisk partner har energidrikkens kunder mulighed for at vælge forskelligt udstyr, der er udviklet ud fra F1-erfaringerne, hvad angår vægt, aerodynamik og stabilitet. Det skulle give en stor fordel inden for sejlsport.

Renault billeder fra Enstone. Fabrikkens største autoklave set indefra. Hér bages kulfiberdele så epoxy-limen hærder.
Copyright Renault F1

Sidst men ikke mindst kan du også finde F1-teknik, når du skal ned og købe et stykke ost: nemlig i køledisken. Små aerodynamiske dele, der er udviklet ud fra F1-erfaringerne med aerodynamik, sørger nemlig for, at den kolde luft bliver i køledisken, hvor den skal, og at det kun er mindre kold luft, som strømmer ud i supermarkedet. Dermed kan man spare op til 20 procent strøm til selve kølingen, og desuden får supermarkedet en lavere varmeregning, da der ikke skal kompenseres så meget for den kolde luft fra kølediskene.

Så det kan godt være, at Formel 1 isoleret set ikke er direkte miljøvenligt, men erfaringerne fra motorsporten bidrager alligevel til en bedre og mere miljøvenlig hverdag.