Ungarns GP: 1. frie træning

Formel 1-feltet er rykket til Ungarn, hvor sæsonens 12. Grand Prix skal køres. Her venter der kørerne en begivenhedsrig weekend på Hungaroring, hvor der bl.a. er nye krav til dækkene under kvalifikationen. Her er højdepunkterne fra 1. frie træning.

Starten i Ungarn. Carlos Sainz foran Charles Leclerc. Ungarn GP 2022 . Copyright Ferrari Media

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 21/7 2023 klokken 15:07

Formel 1-feltet er taget til Ungarn. Her skal de give den gas, på det der plejer at være sidste løb inden sommerpausen. I år er det dog Spa-Francorchamps, der har fået æren af den tjans.

Hungaroring er med sine 4,381 km og 14 sving en af de mindre baner på kalenderen, men det gør den ikke mindre spændende for hverken kørere eller TV-seere.

Dækkene til weekenden er de hårde C3-dæk, C4 og C5, hvilket er den blødeste ende af skalaen.

Vejret er 25 grader og overskyet, med en stor risiko for regn. Man kan faktisk se på billederne, at det regner ude i horisonten. Banetemperaturen er også små 33 grader.

Som de fleste nok har set, er Daniel Ricciardo tilbage i Formel 1. Han har overtaget De Vries’ sæde.

Der er heftige aktivitet fra start. Faktisk har alle kørere været ude, da der er gået to min.

Zhou melder over radioen om alt er okay, da han mister meget energi. Det er formentlig den elektiske del, der driller kineserens racer.

Sergio Perez kører i væggen efter 3 min inde i sessionen. Venstre side af fronten er smadret og hele frontvingen. Sergio Perez har kommet for langt ud, så venstre hjulsæt rammer græsset midt i bremsezonen, så bilen spinner rundt. Det koster et rødt flag og ikke mindst røde ører til mexicaneren, da det var en "Fejl-40". Han kan mærke, at Ricciardo ånder ham i nakken.

Det er heller ikke ideelt for de andre kørere, som håber de kan få vigtige omgange på tørvejrsdækkene - i tilfælde af regnen kommer.

10 min inde i sessionen er der grønt flag igen, og racerne kigger ud på asfalten. Det bliver dog en kedelig fornøjelse, da der kommer regn tre min. senere, mens kørerne er på deres “ud-omgang”.

Kørerne fortsætter dog, men de passer på. Bottas snurrer i det glatte føre. Kørerne når ikke at køre fordi målstregen, fordi de smider håndklædet i ringen og pitter.

21 minutter inde i sessionen regner det stadig, men Hamilton tager et smut ud på Intermediate-dæk. Det bliver dog kun til en omgang. Ocon triller også ud tre minutter senere, også på inters.
Ocon kører dog langsomt, planen er bare ude at skrubbe dækket, så de er klar.

Sainz og Albon kigger også ud. De laver samme manøvre og pitter.

Leclerc tager samme tur.

42 minutter inde forsøger Bottas, Sargeant og Albon sig. Bottas kører forbi målstregen, så det er "rigtig" kørsel. Han får dog en massiv overstyring. Der er også meget vand.

De andre fortsætter også, og det får Ricciardo til at komme med ud. Han har nok også en sjat rust, der skal bankes af.

45 minutter inde kigger Verstappen og Sainz også ud på banen. Sainz skrider ud. Bunden rider på kernen, og han sidder fast. Bagdækket kører bare rundt

Han skred ud og kørte langs barrieren, og i det han kører, så kiler bilen sig fast.
Det fremkalder endnu et rødt flag. En hel flok banefolk får dog skubbet raceren fri, og han kan fortsætte.

Der er grønt flag igen 49 minutter i sessionen.

Bottas, Russell, Stroll, Norris, Hülkenberg, Alonso og Leclerc kører ud på banen, efterfulgt af Sargeant, Albon Magnussen, Zhou og Piastri. Dermed er der heftig aktivitet. Dog er der stadig masser af vand. De kører dog omgange, og de får en føling under vejrforholdene.

Albon må dog en tur ud af banen, hvilket ikke koster nogle dele.

Tsunoda får også smadret sin frontvinge, venstre endplate knækker af.

Vejret gør det svært at se et ordentligt styrkeforhold i tiderne. Banen bliver bedre og bedre til sidst. Der er kun 13, der har sat en tid, og der er 7,755 sekunder mellem første og 13-pladsen.

Russell slutter i front med Piastri lige i hælene. Stroll napper tredjepladsen med den anden McLaren i bakspejlet.

Hülkenberg og Magnussen slutter på 10. og 11-pladsen.

Du kan se alle køreres tider nedenfor.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. George Russell Mercedes AMG
I
1:38.795 + 0.000 13
2. Oscar Piastri McLaren
I
1:39.154 + 0.359 14
3. Lance Stroll Aston Martin F1 Team
I
1:40.013 + 1.218 10
4. Lando Norris McLaren
I
1:40.277 + 1.482 13
5. Fernando Alonso Aston Martin F1 Team
I
1:40.687 + 1.892 8
7. Charles Leclerc Ferrari
I
1:41.142 + 2.347 11
9. Logan Sargeant Williams
I
1:41.416 + 2.621 15
10. Nico Hülkenberg Haas F1 Team
I
1:42.706 + 3.911 12
11. Kevin Magnussen Haas F1 Team
I
1:42.906 + 4.111 14
12. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
I
1:45.575 + 6.780 7
13. Alexander Albon Williams
I
1:47.403 + 8.608 10
14. Daniel Ricciardo Scuderia AlphaTauri
I
0:00.000 - 7
15. Carlos Sainz Jr. Ferrari
I
0:00.000 - 6
16. Sergio Perez Red Bull Racing
I
0:00.000 - 2
17. Esteban Ocon Alpine F1
I
0:00.000 - 4
18. Pierre Gasly Alpine F1
I
0:00.000 - 3
19. Max Verstappen Red Bull Racing
I
0:00.000 - 4
20. Lewis Hamilton Mercedes AMG
I
0:00.000 - 3
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Optakt til Ungarns Grand Prix Ungarns GP: 2. frie træning »