Saudi Arabiens GP; løbsresumé: Perez vinder i sikker stil

Sergio Perez havde styr på begivenhederne fra start til slut og sikrede sig sin første sejr i sæsonen. Max Verstappen leverede en magtdemonstration og kørte sig fra en startplads som nummer 15 og op på andenpladsen. Fernando Alonso sikrede sig selv og Aston Martin endnu en podieplads og fortsatte dermed deres gode fremgang.

Bahrains Grand Prix 2023. Max Verstappen på pole position foran Sergio Perez og Charles Leclerc. Copyright Red Bull Contentpool

KATEGORIER

Formel 1
Sergio Perez og Fernando Alonso var efter de første meter side om side ind i første sving, og Alonso trak det længste strå og bragte sig i front. Der var flere placeringsskift ned gennem feltet, men alle kom godt igennem de første omgange. Det var kun Oscar Piastri, der meldte om skade på sin bil og måtte have skiftet sin frontvinge.

Fernando Alonsos tid på førstepladsen blev dog overskygget af en straf til spanieren for ikke at have parkeret korrekt i sin boks ved starten. Fem sekunder blev han tildelt.

Efter de første fem omgange havde Perez generobret førstepladsen fra Alonso, efterfulgt af Russell, Stroll, Sainz, Ocon, Hamilton, Gasly, Leclerc og Zhou. Verstappen, der ikke gennemførte kvalifikationen igår og startede som nummer 15, var på daværende tidspunkt nummer 11.

Leclerc og Verstappen begyndte efterhånden at køre sig frem i feltet. Efter de første 10 omgange var Leclerc nummer otte, mens Verstappen havde kørt sig forbi Zhou og op på tiendepladsen. Perez havde på nuværende tidspunkt et forspring på lidt over to sekunder til Alonso. Haas havde indtil videre ikke helt fundet vejen frem, og Hülkenberg og Magnussen var hhv. nr. 11 og 18.

Fem omgange senere var Verstappen at finde på sjettepladsen og havde sat jagten ind på Leclerc, der var små to sekunder foran. Samtidig begyndte de første pitstop at blive afviklet, men det rykkede ikke de store placeringer. Verstappen havde stort set fanget Leclerc, men fik placeringen foræret, da Leclerc gik i pit og kom ud som nummer otte, mens Verstappen nu indtog fjerdepladsen.

Kort tid efter blev Lance Stroll beordret til at stoppe bilen på banen, og det fremkaldte naturligvis en safetycar, der spillede direkte i hænderne på dem, der endnu ikke havde været i pit, blandet andet for Perez og Russell. Verstappen blev også kaldt ind til service, og Alonso fulgte efter og tog samtidig sin straf. Han forblev på andenpladsen efter Perez, Russell, Verstappen, Sainz, Hamilton, Leclerc, Tsunoda Ocon og Gasly.

På omgang 20 var løbet igen i gang, og Perez fik skabt god afstand. Alonso var under pres fra Russell, men fik afværget truslen. Der gik ikke længe inden Verstappen fløj forbi Russel og op på nederste podieplads. Samtidig var Sainz og Hamilton i gang med en god indbyrdes kamp, som Hamilton trak sig sejrrigt ud af og op som nummer fem.

Halvvejs i løbet på omgang 25 var Perez cirka fem sekunder foran Alonso på andenpladsen, der til gengæld havde en raket i form af Verstappen lige bag sig. Det varede heller ikke længe før de to byttede plads. Russell og Hamilton besatte plads fire og fem, mens Sainz og Leclerc, Ocon, Tsunoda og Gasly udgjorde resten af top 10. Efter genstarten var Magnussen nu forbi Hülkenberg og på 11. pladsen. Albon blev dagens anden mand til ikke at gennemføre, da problemer med bremserne satte en effektiv stopper for hans videre deltagelse.

Med 10 omgange tilbage kunne man på radioen høre Verstappen blive tiltagende nervøs over problemer med drivakslen, som også var årsagen til, at han ikke gennemførte kvalifikationen i går. Perez holdt stadig fast i sin føring og havde mulighed for at sikre sig føringen i mesterskabet, såfremt han kunne holde fast i det ekstra point, der følger med hurtigste omgang. Perez meldte dog samtidig om udfordringer med sin bremsepedal.

Perez kørte sejren hjem i sikker stil foran Verstappen, som slap med skrækken og kunne være tilfreds med at begrænse tabet fra gårsdagens problemer maksimalt og køre i mål på andenpladsen. Hollænderen sikrede sig samtidig hurtigste omgang og det ekstra point og fastholdt sin føring i mesterskabet. Alonso sikrede sig tredjepladsen og fortsat fremgang for Aston Martin. Russell, Hamilton, Sainz, Leclerc, Ocon, Gasly og Magnussen tog sig af de resterende pointgivende placeringer. Der var tiltrængt oprejsning til Haas og Kevin Magnussen, der kunne sætte et enkelt point ind på kontoen ved at overhale Yuki Tsunoda med tre omgange tilbage.

To uger fra nu venter Australiens Grand Prix, og dagens løb indikerede for flere teams, at der er arbejde at gøre endnu.

Sessionsresultat

P. Grid Kører Team Tid
1 1 Sergio Perez RBR 1T21:14.894
2 15 Max Verstappen RBR + 0:05.355
3 3 Fernando Alonso AST + 0:20.728
4 4 George Russell MER + 0:25.866
5 8 Lewis Hamilton MER + 0:31.065
6 5 Carlos Sainz Jr. FER + 0:35.876
7 2 Charles Leclerc FER + 0:43.162
8 7 Esteban Ocon ALP + 0:52.832
9 10 Pierre Gasly ALP + 0:54.747
10 13 Kevin Magnussen HAS + 1:04.826
11 16 Yuki Tsunoda SCU + 1:07.494
12 11 Nico Hülkenberg HAS + 1:10.588
13 12 Guanyu Zhou ALF + 1:16.060
14 18 Nyck de Vries SCU + 1:17.478
15 9 Oscar Piastri MCL + 1:25.021
16 20 Logan Sargeant WIL + 1:26.293
17 19 Lando Norris MCL + 1:26.445
18 14 Valtteri Bottas ALF - 1 omg.
19 17 Alexander Albon WIL - 23 omg.
20 6 Lance Stroll AST - 34 omg.

BMF1.dk debat

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.

Kommentarer er lukket for artikler ældre end en måned.

Seneste nyheder

Lawson forlænger med Racing Bulls

Lawson forlænger med Racing Bulls

F1 Nyheder 2026-11-12 11:14:00
Endnu en gang måtte Liam Lawson vente længe på at høre om sin fremtid, men denne gang var nyheden god. Racing Bulls beholder både newzealænderen og Arvid Lindblad i 2027, og stjerneskuddet Nikola Tsolov må vente på sin tur.
[Læs mere]

Formel 1 eksperten. Hamilton har en chance tilbage

Formel 1 eksperten. Hamilton har en chance tilbage

F1 Nyheder 2026-11-11 14:23:00
Charles Leclerc nægter at lade sig degradere til andenkører, samtidig ved Lewis Hamilton at han nærmer sig slutningen på karieren. Det giver gnidninger, der ikke hjælper holdet og det er skidt for alle parter.
[Læs mere]

Trods krig: F1 kører i Mellemøsten

Trods krig: F1 kører i Mellemøsten

F1 Nyheder 2026-11-10 19:42:00
Formel 1 holder trods krig og trusler om kommende amerikanske angreb i regionen fast i de sidste løb i Qatar og Abu Dhabi. Imola kommer på trods af det første italienske F1-verdensmester ikke til at afholde F1-finalen.
[Læs mere]

Ingen nye ekstra motoropgraderinger

Ingen nye ekstra motoropgraderinger

F1 Nyheder 2026-11-10 14:00:00
Formel 1’s motorproducenter får ingen yderligere opgraderingsmuligheder efter årets tredje ADUO-vurdering. De tidligere tildelte tilladelser gælder fortsat.
[Læs mere]

Wolff: 2027 bliver vanskeligt for Mercedes

Wolff: 2027 bliver vanskeligt for Mercedes

F1 Nyheder 2026-11-09 16:39:00
Mercedes har vundet begge verdensmesterskaber for første gang siden 2020. Men Mercedes-teamchefen Toto Wolff tror ikke på, at succesen fortsætter ind i næste sæson.
[Læs mere]

BMF1.dk's Power Rating: Brasiliens GP

BMF1.dk's Power Rating: Brasiliens GP

F1 Nyheder 2026-11-09 13:18:00
Regn, sol, regn igen, og et startfelt der lignede noget, en hund havde rodet rundt i. Interlagos leverede kaos i bedste brasilianske stil. Nogle kørere svømmede ovenpå, andre sank som en sten i Bico de Pato.
[Læs mere]

Brasiliens GP: Post løbsstraffe

Brasiliens GP: Post løbsstraffe

F1 Nyheder 2026-11-09 10:52:00
Det er efterhånden ved at være helt almindeligt, at der uddeles straffe efter et Formel 1 Grand Prix. Brasiliens GP er ingen undtagelse, men heldigvis er der kun en enkelt der får indflydelse på resultatet.
[Læs mere]

Brasiliens GP: Løbsresumé

Brasiliens GP: Løbsresumé

F1 Nyheder 2026-11-09 10:51:00
Lando Norris startede søndagens Formel 1 Grand Prix fra Pole og sluttede også som vinder. Det kunne lyde som opskriften på et kedeligt løb, men det var langt fra så nemt og kedeligt.
[Læs mere]

Brasiliens GP: Norris tager pole i vild kvalifikation ramt af motorstraffe

Brasiliens GP: Norris tager pole i vild kvalifikation ramt af motorstraffe

F1 Nyheder 2026-11-07 21:08:00
Lando Norris sikrede sig pole position i en meget våd kvalifikation i Brasiliens. Hamilton, Leclerc og Verstappen rammes alle af straffe efter motorskift.
[Læs mere]

Brasiliens GP: 1. frie træning

Brasiliens GP: 1. frie træning

F1 Nyheder 2026-11-06 20:03:00
Formel 1 feltet er taget til Brasilien, hvor de kører sæsonens 20. Grand Prix weekend. Her er højdepunkterne fra 1. frie træning.
[Læs mere]

Farvel til AJ: Williams’ første verdensmester Alan Jones er død

Farvel til AJ: Williams’ første verdensmester Alan Jones er død

F1 Nyheder 2026-11-05 13:59:00
Han var hårdtslående og ærlig, og han skruede hverken ned for speederen eller for meningerne. Alan Jones, manden der i 1980 gav Williams holdets allerførste VM-titel, er død, 80 år gammel. Formel 1 har mistet en af sine mest kantede og elskede personligheder.
[Læs mere]

Schack's sidste løb

Schack's sidste løb

F1 Nyheder 2026-11-05 13:04:00
Det kommende Formel 1 Grand Prix i Brasilien, bliver afslutningen på en glorværdig karriere som Formel 1 mekaniker, for danske Ole Schack, der har været med på hele rejsen med Red Bull.
[Læs mere]

Se alle nyheder »