Englands GP - kvalifikationen: Verstappen på pole

Max Verstappen satte hurtigste tid under kvalifikationen til Englands Grand Prix. McLaren overraskkede og sluttede P2 og P3. Herunder kan du læse, hvordan kvalifikationen forløb.

Englands GP Ferrari . Copyright Ferrari

Af: Andreas Hansen (ah@bmf1.dk) d. 8/7 2023 klokken 15:07

Velkommen til kvalifikationen til Englands Grand Prix.

Vejret over Silverstone er lidt omskifteligt. Der er blevet meldt om regndråber omkring pitten, så det bliver spændende at se, hvilke forhold der møder kørerne. Måske har vi en overraskelse i vente.

Q1
Der bliver meldt om en kort byge op omkring fem minutter ti minutter inde i kvalifikationen.

De første biler holder allerede klar og flere er på soft. Magnussen holder også klar, men han er på intermediates.

Banen ser forholdsvis tør ud, så måske er intermediates ikke det rigtige valg endnu.

Magnussen siger på radioen, at det er knastørt. Vi må forvente at han pitter for at får soft på.

Magnussen er i pit og får soft-dæk på.

Lewis Hamilton tager en snurretur. Han er på soft-dækket så det ser svært ud. Han kommer tilbage på banen igen.

Alonso er lige nu hurtigste mand med Verstappen P2. Magnussen har lige sat sin første tid, og den sender ham P11.

Der bliver hele tiden sat tider i øjeblikket, og det betyder også, at placeringerne skifter hele tiden.

Russel siger på radioen, at det nu regner over hele banen.

Albon har fået slettet sin hurtigste tid, hvilket sender ham ned som nummer 20. Regnen begynder at tage til, så det begynder at se svært ud for ham.

Magnussen holder stille på banen. Han melder på radioen, at alt bare slukkede.

Det betyder, at der nu er rødt flag.

Magnussen er ude af bilen, og hans kvalifikation er desværre slut.

Der forventes ikke mere regn i Q1. Kørerne har altså én omgang til at sikre sig videre til Q2, og det kan blive dramatisk.

Begge Williams-biler, som ellers har vist rigtig god fart indtil videre i denne weekend, er lige nu henholdsvis P20 og P18. Det vil være en stor skuffelse for dem, hvis de ikke formår at komme videre fra Q1.

Der er grønt flag igen, og nu gælder det afgørelsen på Q1.

Perez er ude af Q1! Kæmpe skuffelse for mexicaneren.

Hold da op en afslutning på Q1. Perez er ude, mens Alonso lige akkurat klarer sig videre. Begge Williams-kørere er videre til Q2 og Norris er P1.

Inden Q2 starter tager vi lige et overblik over de kørere, som er ude efter Q1:
16. Perez
17. Tsunoda
18. Zhou
19. De Vries
20. Magnussen

Q2
Q2 er startet.

Det er stadig tørt på Silverstone, men nogle teams melder om regn, mens andre melder, at det forbliver tørt.

Bottas sluttede i øvrigt Q1 med et problem, og han er dermed ikke med i Q2.


Alonso i øjeblikket forrest med hurtigste tid. Lige bag ham ligger Albon mens Leclerc er P3. Verstappen er lige nu helt nede som P7.

Banen forbedrer sig meget i øjeblikket. Norris er lige nu P1 0,5 sekund foran Hamilton.

Verstappen med hurtigste tid til sidst i Q2. McLaren får begge biler med i Q3, mens Albon slutter P4 i Q2.

Q2 er ovre, og disse kørere klarede sig ikke videre:
11. Hülkenberg
12. Stroll
13. Ocon
14. Sargeant
15. Bottas



Q3
Q3 er startet, og DRS er netop blevet tilgængeligt for kørerne.

De første tider i Q3 er blevet sat. Verstappen er forrest og Hamilton er P2. Verstappen er over et halvt sekund foran Hamilton. Piastri med en god omgang, der sender ham op som P3 i øjeblikket.

Små fem minutter tilbage af Q3, og top fem ser sådan ud:

Med to minutter tilbage kommer kørerne ud til deres sidste omgang i Q3. Pole ser svært ud, medmindre man hedder Verstappen, men de andre positioner er der stor kamp om.

Verstappen tager pole, men den helt store historie er Norris P2 og Piastri P3. Det blev tættere end forventet. I et kort øjeblik var Norris på pole, men Verstappen tog den til sidst.

Der er selvfølgelig stor glæde i McLaren-garagen. Stærkt arbejde af McLaren som med deres nye opgraderinger viser god fart. Det bliver spændende at se, hvad de kan levere i morgen.

Alt i alt blev dette en rigtig spændende kvalifikation, med et overraskende resultat i form af McLaren. Vejret blev ikke den afgørende faktor, som man måske havde forventet. Det blev igen en ærgerlig kvalifikation for Magnussen, der med en teknisk defekt på bilen ikke formåede at komme videre fra Q1, og han skal starte sidst i morgen.

Med det lukker vi ned for kvalifikationen til Englands Grand Prix. Forhåbentlig venter der os et spændende løb i morgen. Løbet kan som altid følges på TV3+, Viaplay og F1 TV med start kl. 16:00.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Max Verstappen Red Bull Racing
S
1:26.720 26
2. Lando Norris McLaren
S
1:26.961 26
3. Oscar Piastri McLaren
S
1:27.092 26
4. Charles Leclerc Ferrari
S
1:27.136 25
5. Carlos Sainz Jr. Ferrari
S
1:27.148 26
6. George Russell Mercedes AMG
S
1:27.155 24
7. Lewis Hamilton Mercedes AMG
S
1:27.211 25
8. Alexander Albon Williams
S
1:27.530 25
9. Fernando Alonso Aston Martin F1 Team
S
1:27.659 24
10. Pierre Gasly Alpine F1
S
1:27.689 24
Udelukket efter perioden
11. Nico Hülkenberg Haas F1 Team
S
1:28.896 17
12. Lance Stroll Aston Martin F1 Team
S
1:28.935 19
13. Esteban Ocon Alpine F1
S
1:28.956 18
14. Logan Sargeant Williams
S
1:29.031 19
16. Sergio Perez Red Bull Racing
S
1:29.968 11
17. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
S
1:30.025 11
19. Nyck de Vries Scuderia AlphaTauri
S
1:30.513 11
20. Kevin Magnussen Haas F1 Team
S
1:32.378 7
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Andreas fra BMF1 Andreas er studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Englands GP: 3. frie træning - Leclerc forrest Englands Grand Prix; løbsresumé: Verstappen vinder »