Malaysias GP: 2. frie træning. Vettel hurtigst

Dagens anden træning, blev langt mere begivenhedsrig, end den første. Red Bull’s fordel i første træning, blev overtaget af Ferrari, der viste stor styrke, mens Mercedes haltede langt efter.

Englands Grand Prix 2017 . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 29/9 2017 klokken 11:09

Dagens anden træning blev markant anderledes end den første, da vejret skiftede over til at vise sig fra sin bedre side.

Tørvejret viste sig, at være rigtigt godt for Ferrari, der sluttede med at have de to hurtigste biler. Markant hurtigere end Mercedes, hvor Hamilton igen var den hurtigste af de to, men næsten 1,5 sekund langsommere end Vettel.

Romain Grosjean fik ambulancen på banen, da han kørte af med høj hastighed i sving 13, hvor han ramte en åben regnvandsrist.
Et meget voldsomt uheld, som franskmanden heldigvis slap uskadt fra.

HAAS raceren var dog slemt tilredt, så der er et stort stykke arbejde for mekanikerne forud for den tredje træning i morgen.

Kevin Magnussen havde fået sin racer tilbage, men fik desværre ikke så meget ud af den og sluttede nede som nummer 18, med kun de to Sauber racere bag sig.

Den nye mand hos Toro Rosso, Pierre Gasly, viste gode tegn, ved at være hurtigere end Sainz, med 15. hurtigste tid.

Mercedes havde en skidt dag, hvor de slet ikke formåede at følge med de hurtigste. Selv Alonso i McLaren, var hurtigere rundt end begge Mercedes kørere.

Hvis det holder weekenden igennem, kan Vettel måske igen se mulighed for at sikre sig mesterskabet i år. Om alt, så vil det give mere spænding for os Formel 1 fans.

Dagens underholdning kom fra Ferrari, der havde sendt Kimi Räikkönen ud, med plastikmarkering på det ene hjul. Ferrari mekanikerne forventede at det bare ville ryge af, men det røg ind på bilens ophæng i stedet, så han måtte ind og få det fjernet.

Over radioen fik Kimi en officiel undskyldning fra holdet, der lød lidt pinlig berørt.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Sebastian Vettel Ferrari
SS
1:31.261 + 0.000 23
2. Kimi Räikkönen Ferrari
SS
1:31.865 + 0.604 19
3. Daniel Ricciardo Red Bull Racing
SS
1:32.099 + 0.838 19
4. Max Verstappen Red Bull Racing
SS
1:32.109 + 0.848 11
5. Fernando Alonso McLaren
SS
1:32.564 + 1.303 14
6. Lewis Hamilton Mercedes AMG
SS
1:32.677 + 1.416 15
7. Valtteri Bottas Mercedes AMG
SS
1:32.720 + 1.459 21
12. Felipe Massa Williams
SS
1:33.394 + 2.133 20
13. Stoffel Vandoorne McLaren
SS
1:33.673 + 2.412 15
14. Lance Stroll Williams
SS
1:33.818 + 2.557 16
15. Pierre Gasly Red Bull Racing
SS
1:34.043 + 2.782 22
17. Romain Grosjean Haas F1 Team
SS
1:34.118 + 2.857 18
18. Kevin Magnussen Haas F1 Team
SS
1:34.343 + 3.082 17
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Malaysias GP: 1. frie træning. Max hurtigst Malaysias GP: 3. frie træning. Rød front »