Kinas GP: 1. frie træning

Årets andet løb skal vise os, om styrkeforholdet er som Melbourne viste os. Det er et markant anderledes løb, hvor materiel vil blive udfordret på en anden måde og hvor kørernes fysik kommer på prøve for alvor.

Kinas GP 2015 . Copyright Red Bull Photofiles

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/4 2017 klokken 05:04

Vejrudsigten forud for denne weekend, sagde at dagen i dag, med stor sandsynlighed ville være tør og solrig, mens lørdag ville være skyet og søndag, nærmest helt sikkert ville være regnfyldt.

Men en sjælden gang imellem tager meteorologerne fejl, hvilket fredagens første træning led under, da det var en regnvåd bane, der bød kørerne velkommen.

Faktisk var det blot en våd bane, hvor som regnen ikke faldt over, men sigtbarheden over banen var i den første halvdel af sessionen så dårlig, at ambulancehelikopteren ikke kunne flyve, hvilket betød at der ikke måtte køres.

Men så er det godt, at man kan nyde morgenfreden med at gå ind på Unibet på https://www.unibet.dk/promotions/sportsbook-promotions/f1 og foretage et lille spil, på hvordan resultatet i weekenden bliver, tilmed helt uden risiko.

Som vi her på BMF1 skrev forleden her, har vi i samarbejde med Unibet, fået mulighed for at give vores læsere denne chance, hvilket man jo lige så godt kan gøre.

Da sæsonen endelig kom i gang, var det med Kevin Magnussen som den første mand ude, på de grønne intermediate-dæk.

Her viste unge Magnussen os, at banen er udfordrende, da han laver et spin i sving 9, hvor det så ud til at der lå en lille vandpyt.

Vandoorne og Bottas forsøgte sig på de blå regnvejrsdæk, men det hørte vi hurtigt Vandoorne melde tilbage, at det var for bløde dæk, så de to kørere formåede ikke engang at sætte en enkelt hurtig omgang.

Hvis man skal se på det positive ved, at træningstiden blev halveret, så var det at der var action på banen, hele tiden.

En der dog ikke fik mulighed for at være så aktiv, var Renault-kører Nico Hülkenberg, der spandt af og endte i gruset, hvilket udløste en virtual safetycar.

Med 24 minutter igen, efter blot 20 minutters aktivitet, kom det røde flag ud igen. Sessionen blev igen stoppet, som følge af for dårlige vejrforhold til at ambulancehelikopteren kunne lande i Shanghai.

Verstappen er den, der har formået at sætte hurtigste tid i det våde føre, med en ikke imponerende tid på 1.50.491, mens Kevin Magnussen var noget mere forsigtig i han tilgang til den udfordrende bane, hvilket betød at hans bedste tid på dette tidspunkt var på 1.55.004, som trods gappet på 4,6 sekunder op til Verstappen, var god nok til en 10. bedste tid.

Grosjean i den anden Haas racer, var noget hurtigere igen, med en tid der blot var 2,5 sekund efter Verstappen, på 5. pladsen.

I pausetiden, var der tid til at se nærmere på racerne. Her kunne vi så se, at der er store ændringer på alle bilerne, i forhold til sidste weekend i Melbourne.

Især omkring delen lige bag forhjulene, det der kaldes ”barge board”, er der blevet rykket godt rundt på. Men der var meget stor forskel, på den måde holdene havde lavet løsningerne på.

Hos McLaren, ligner den del nærmest en skulptur, mens Red Bull, der er kendt for at være utroligt stærke på netop aerodynamiske tiltag, havde en lille smal vinge.

Mens nogle kørere, valgte at relativt tidligt at gå til frokost, var der flere andre, der stædigt blev i bilerne, i håb om blot at få et par minutter mere på banen.
Men med 5 minutter tilbage, blev det åbenlyst at træningen ikke ville komme i gang igen.

Så første træning, gav kun kørerne 20 minutter. Kun 14 kørere fik sat en tid.

Vi håber på, at se mere action i den anden frie træning.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Max Verstappen Red Bull Racing
P
1:50.491 + 0.000 4
2. Felipe Massa Williams
P
1:52.086 + 1.595 7
3. Lance Stroll Williams
P
1:52.507 + 2.016 7
5. Romain Grosjean Haas F1 Team
P
1:53.039 + 2.548 6
7. Fernando Alonso McLaren
P
1:53.520 + 3.029 5
8. Daniel Ricciardo Red Bull Racing
P
1:54.038 + 3.547 7
9. Valtteri Bottas Mercedes AMG
P
1:54.664 + 4.173 4
10. Kevin Magnussen Haas F1 Team
P
1:55.104 + 4.613 8
12. Stoffel Vandoorne McLaren
P
1:57.445 + 6.954 4
16. Sebastian Vettel Ferrari
P
0:00.000 - 2
17. Kimi Räikkönen Ferrari
P
0:00.000 - 1
20. Lewis Hamilton Mercedes AMG
P
0:00.000 - 2
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kevin: Jeg har ikke undskyldt Kinas GP: 2. frie træning AFLYST »