• Forside

Alonso ligeglad med McLaren

Den forsvarende dobbelte verdensmester, spanieren Fernando Alonso udtaler efter hans sejr på Monza, at han er mere interesseret i sin egen titel, end konstruktørernes. ”Jeg fokuserer kun på at vinde min tredje titel.”

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/9 2007 klokken 13:09

Kun 3 point adskiller Fernando Alonso og den førende i kampen om årets verdensmesterskab Lewis Hamilton. Så mesterskabskampen er så åben som nogensinde før.

At de er de to McLaren piloter der er på toppen, betyder selvfølgelig også, at Mclaren er det hold der klart fører kampen om konstruktørernes mesterskab, et mesterskab alle piloter, af loyale årsager, fremhæver som det vigtigste, selvom alle ved, at det er den individuelle alle går efter.

Men nu melder Fernando Alonso ud, at han kun går efter den individuelle titel og at han faktisk er fuldstændig ligeglad med om McLaren bliver mestre eller ej.

”Vi er utroligt heldige med at have en så hurtig bil, hvilket også betyder at vi ligger godt til i konstruktørernes mesterskab, men for mig betyder den titel intet, slet ikke med de problemer der er i og omkring holdet,” kom det meget åbenhjertigt fra spanieren.

Klimaet hos McLaern er nok næppe blevet bedre, efter det er kommet frem, at det var netop Fernando Alonso der er manden, der har sørget for at FIA har fået nye beviser i spionsagen mellem McLaren og Ferrari.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER