Saudi Arabiens GP: 1. frie træning

Lewis Hamilton var hurtigste mand efter den 1. træning, lige foran Max Verstappen, på det der ligner en meget underholdende og ekstremt hurtig bane. Det lover godt for en god weekend.

Saudi Arabien . Copyright Red Bull

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/12 2021 klokken 17:12

Med en tidsforskel på blot 0,056 sekund mellem Hamilton og Verstappen, er der ingen, der kan påstå, at den ene eller anden har en fordel i denne weekend.

Hamiltons styrke kom dog først til syne, da de gik over på softdækkene, mens han var mere end et halvt sekund efter Verstappen, da der blev testet på de hårde dæk.

De hævede sving hjalp kørerne til at kunne hive bilerne hurtigt gennem svingene, men viste sig også udfordrende, når der var langsommere biler foran.

Sandstøv var en udfordring, men slet ikke lige så stor en udfordring som de store indersidekantsten, der var lagt ud for at kørerne ikke skulle skære svingene for meget.

Mens Valtteri Bottas så ud til at være med fremme med en P3, som hjælper til Mercedes og Hamilton. Det så mere skidt ud for Sergio Perez, der endte helt nede på P11, mere end 1,1 sekund langsommere end Hamilton og Verstappen.

Pierre Gasly i AlphaTauri viste igen stor styrke, da han placerede sin racer oppe på P4, lige efter Bottas og lige foran dagens nok største overraskelse, Antonio Giovinazzi i Alfa Romeo.

I Qatar lykkedes det for den aldrende Fernando Alonso at få Alpine-raceren på podiet, hvilket han absolut ikke så ud til at skulle gentage i denne weekend, da han placerede sig ind på P9.

Sebastian Vettel i Aston Martin, viste god styrke fra starten af træningen, men dumpede ned på P10 mod slutningen.

Daniel Ricciardo, der havde en mærkelig weekend i Qatar med softwareproblemer, var hurtigste hos McLaren, men desværre for teamet, ikke hurtigere end Ferrari.

Hos Ferrari var det igen Carlos Sainz der var den hurtigste, dog kun lige foran Leclerc i den anden Ferrari, med en tidsforskel på blot 4 hundrededele sekund.

Nikita Mazepin sluttede, som det mest naturlige, sidst af alle.

Efter denne træning er det svært at konkludere andet, end at det virker til at være en underholdende bane.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Lewis Hamilton Mercedes AMG
S
1:29.786 + 0.000 21
2. Max Verstappen Red Bull Racing
S
1:29.842 + 0.056 22
3. Valtteri Bottas Mercedes AMG
S
1:30.009 + 0.223 24
4. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
S
1:30.263 + 0.477 28
6. Carlos Sainz Jr. Ferrari
S
1:30.564 + 0.778 26
7. Charles Leclerc Ferrari
S
1:30.600 + 0.814 26
8. Daniel Ricciardo McLaren
S
1:30.608 + 0.822 25
9. Fernando Alonso Alpine F1
H
1:30.842 + 1.056 27
10. Sebastian Vettel Aston Martin F1 Team
S
1:30.886 + 1.100 25
11. Sergio Perez Red Bull Racing
S
1:30.960 + 1.174 27
12. Esteban Ocon Alpine F1
H
1:31.023 + 1.237 28
13. Lando Norris McLaren
S
1:31.029 + 1.243 23
14. Lance Stroll Aston Martin F1 Team
S
1:31.044 + 1.258 25
15. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
S
1:31.099 + 1.313 26
17. George Russell Williams
S
1:31.343 + 1.557 28
18. Mick Schumacher Haas F1 Team
S
1:31.525 + 1.739 24
19. Nicholas Latifi Williams
S
1:31.821 + 2.035 27
20. Nikita Mazepin Haas F1 Team
S
1:33.464 + 3.678 23
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Lundgaard vil slutte i F2 med topresultat Saudi Arabiens GP: 2. frie træning »