Belgiens GP: løbsoptakt

Pausen er forbi, og Formel 1 er tilbage. Denne weekend gælder det Belgiens Grand Prix, og derfor varmer BMF1.dk op til et brag af en Spa-weekend.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1.dk Nicki har været en del af BMF1.dk siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

KATEGORIER

Formel 1
Formel 1 er tilbage. Kørere og teams har haft mulighed for at strække benene og nyde solens stråler de seneste uger, så alle er friske og veludhvilede til Spa-weekenden i Belgien.

Formel 1 er nemlig ankommet til en af stjernerne på kalenderen – den legendariske mastodont af en racerbane: Circuit de Spa-Francorchamps.

Første gang, der blev kørt et officielt F1-verdensmesterskabsløb på Spa, var tilbage i 1950, da mesterskabet så dagens lys. Spa var en af de oprindelige syv baner, der lagde asfalt til det første officielle verdensmesterskab i Formel 1. Det er altså en gammel og legendarisk kending, som kørerne skal genbesøge i weekenden. Løbet blev dengang vundet af den legendariske racerkører Juan Manuel Fangio i hans Alfa Romeo. Faktisk blev det til en 1-2 for Alfa Romeo, da Nino Farina sluttede lige bagved.

Banens oprindelige layout, designet af Jules de Thier og Henri Langlois van Ophem, blev bygget tilbage i 1921. Dengang var banen mere end dobbelt så lang som det nuværende setup – hele 14,9 km.

I 1924 blev der for første gang kørt et uofficielt Formel 1-løb på banen, og i 1979 blev den ombygget til det nuværende og kortere layout på 7 km.

Banen er smukt beliggende i Ardennerne, i kuperet terræn og omgivet af storslået natur. Grundet beliggenheden er det nærmere reglen end undtagelsen, at regnen kigger forbi i løbet af weekenden. Det interessante er, at på grund af banens størrelse kan det regne i den ene ende, mens det forbliver tørt i den anden.

Spa er 7,004 km lang, har 19 sving og to DRS-zoner. Grundet længden er banen kendt for sine lange langsider og gode overhalingsmuligheder.

Mest kendt er nok svingsektionen op ad bakken – Eau Rouge og Raidillon – som giver sug i maven, selv hos de mest rutinerede racerkørere.

Belgiens Grand Prix 2022Belgiens Grand Prix 2022
Copyright Red Bull Contentpool


Da banen er så lang, skal kørerne kun tilbagelægge 44 omgange, før de møder det ternede flag på søndag. Fansene bliver dog ikke snydt for underholdning, da løbets samlede distance ender på 308,052 km.

Denne weekend er en såkaldt sprintweekend. Der køres én enkelt fri træning, hvorefter kørerne går direkte videre til sprintkvalifikation fredag eftermiddag. Lørdag står den på sprintløb og kvalifikation til hovedløbet. Søndag køres løbet som sædvanligt.

Pirelli har valgt at give weekenden et lille twist. De har nemlig sprunget et helt compound over i udvalget af dæk, som de har stillet til rådighed for holdene.

Pirelli har taget de hårde C1-dæk med (de hårdeste i sortimentet), medium C3-dæk og de bløde C4-dæk. Dette spring i rækken er ikke set siden Australien i 2022, hvor Pirelli gik i den blødere retning – fra C3 til C5. Om det giver ekstra spænding i weekenden, må tiden vise.

Sidste år var C3- og C4-dækket også i spil, så det nye i denne weekend er introduktionen af det hårde C1-dæk. Formålet fra Pirellis side er at gøre en to-stop-strategi mere konkurrencedygtig og dermed øge spændingen.

Da det er en sprintweekend, har Pirelli kun stillet 12 sæt dæk til rådighed pr. bil: to sæt hårde, fire sæt medium og seks sæt soft-dæk.

Der er yderligere restriktioner på dækbrug. Kørerne må kun bruge medium-dæk i Sprint Q1 og Q2, mens de kun må bruge soft-dæk i Sprint Q3.

Dæktrykket er fastsat af Pirelli til minimum 26,5 psi foran og 24,5 psi bagpå – højere end på mange andre baner.

Samtidig må cambervinklen ikke overstige -2,75 grader foran og -1,50 grader bagpå, hvilket er relativt lavt.

En af de største udfordringer på Spa er at sætte bilen op til at præstere optimalt på hele omgangen. De tre sektorer er så forskellige, at god performance i én sektor kan være en ulempe i en anden. Det hjælper ikke, at der kun er én træning til at finde den rette opsætning – men det øger spændingen for fansene.

Red Bull har skabt lidt røre i andedammen for nylig med en større rokade på teamchef-gangen, som til sidst sendte Christian Horner ud i kulden. Det bliver interessant at se, om det får indflydelse på weekendens præstation.

På papiret burde McLaren stå stærkest denne weekend, da deres evne til at passe på dækkene har vist sig at være en fordel i de seneste sæsoner.

Husk, at BMF1.dk dækker alle sessionerne hele weekenden her på siden.

BMF1.dk debat

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.

Kommentarer er lukket for artikler ældre end en måned.

Seneste nyheder

USA’s GP: 2. frie træning

USA’s GP: 2. frie træning

F1 Nyheder 2026-10-24 11:40:00
Formel 1-feltet er tilbage i USA for at køre på en af kalenderens fedeste baner. Nu gælder det løbet i Austin. Her er højdepunkterne fra den anden frie træning.
[Læs mere]

USA’s GP: 1. frie træning

USA’s GP: 1. frie træning

F1 Nyheder 2026-10-24 10:15:00
Formel 1-feltet er tilbage i USA for at køre på en af kalenderens fedeste baner. Nu gælder det løbet i Austin. Her er højdepunkterne fra den første frie træning.
[Læs mere]

Tom K's personlige gadgets på auktion

Tom K's personlige gadgets på auktion

F1 Nyheder 2026-10-22 18:41:00
To armbåndsure, en ATV fra Le Mans og et signeret kunsttryk kommer under hammeren på Bruun Rasmussens Liveauktion After Hours den 27. oktober. Alle fire emner har en direkte forbindelse til den danske racerkører Tom Kristensen og til konkrete øjeblikke i hans karriere.
[Læs mere]

Slater får F1-debut hos Audi

Slater får F1-debut hos Audi

F1 Nyheder 2026-10-22 15:56:00
Han er 18 år, nybagt F3-vicemester og på vej til Formel 2. Nu får Freddie Slater også lov at lege med de store drenges legetøj. Audi sender briten ud i første træning ved både Mexico Citys og São Paulos Grand Prix.
[Læs mere]

USA's GP: Optakt

USA's GP: Optakt

F1 Nyheder 2026-10-22 11:29:00
Kimi Antonelli kan i den kommende weekend sikre sit titlen som Formel 1 verdensmester, hvis alt flasker sig for ham, men det er Max Verstappen der kommer til Circuit of The Americas med momentum, efter sejre i de seneste to løb
[Læs mere]

USA's GP: Vejrudsigten

USA's GP: Vejrudsigten

F1 Nyheder 2026-10-20 12:32:00
Formel 1 feltet indtager banen i Austin, Texas, i den kommende weekend for at afvikle USA's Formel 1 Grand Prix. Her kan du se hvordan vejret ser ud til at blive.
[Læs mere]

USA's GP: TV-tiderne

USA's GP: TV-tiderne

F1 Nyheder 2026-10-19 08:02:00
Formel 1 feltet rykker i den kommende weekend til USA, hvor der skal afvikles endnu et løb, på den efterhånden etablerede bane i Austin, Texas. Her kan du se hvornår det kan følges LIVE i dit TV.
[Læs mere]

Camara til Haas

Camara til Haas

F1 Nyheder 2026-10-15 18:45:00
Haas har sagt farvel til Ocon, og ind kommer et af sportens mest lovende motorsportstalenter fra Brasilien.
[Læs mere]

Colapinto til sine fans:

Colapinto til sine fans: "I hjælper mig ikke – tværtimod"

F1 Nyheder 2026-10-15 12:21:00
Franco Colapinto har nogle af de mest lidenskabelige fans i hele Formel 1-feltet. Nu beder argentineren dem om at skrue ned for blusset – og helt stoppe angrebene på kørere, teams og personale på sociale medier.
[Læs mere]

Mekies får nøglerne til Milton Keynes frem til 2031

Mekies får nøglerne til Milton Keynes frem til 2031

F1 Nyheder 2026-10-15 11:49:00
To sejre i træk, og så kommer kontrakten. Red Bull har forlænget med teamchef Laurent Mekies helt frem til 2031, og dermed er den franske ingeniør nu bundet længere til holdet end selveste Max Verstappen.
[Læs mere]

F1 vender tilbage til Afrika – Rwanda får Grand Prix

F1 vender tilbage til Afrika – Rwanda får Grand Prix

F1 Nyheder 2026-10-13 10:45:00
Efter mere end 30 års fravær skal Formel 1 igen køre på afrikansk jord. Formel 1 har indgået en 10-årig aftale med Rwanda om et African Grand Prix på en helt ny bane nær hovedstaden Kigali.
[Læs mere]

Noah Strømsted rykker op i Formel 2

Noah Strømsted rykker op i Formel 2

F1 Nyheder 2026-10-13 09:56:00
Den danske F3-kører tager springet til Formel 2 i 2027. Og han gør det ikke hos hvem som helst.
[Læs mere]

Se alle nyheder »