Sirotkin erstatter Magnussen

Renault Sport F1 har tegnet kontrakt med GP2-køreren Sergey Serotkin, og køreren får sin debut op til Formel 1-løbet i den olympiske by i Sochi, Rusland.

Sergey Sirotkin . Copyright Sauber Motorsport

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 26/4 2016 klokken 11:04

Foruden Red Bulls Daniil Kvyat kan de russiske tilskuere glæde sig over at se endnu en landsmand, GP2-køreren Sergey Sirotkin, på banen i forbindelse med Ruslands Grand Prix i den vinterolympiske by i Sochi. Det skriver Renault Sport i dag i en pressemeddelelse.

Sirotkin træder ind som ny testkører hos Renault, en rolle han har haft tidligere hos Sauber F1 i 2014 og i øvrigt på samme bane. Russeren får 90 minutter i raceren og skal afløse Kevin Magnussen under den første træning om fredagen.

”Det er en fantastisk mulighed for mig, især fordi det hele er kommet på plads så hurtigt. Jeg kan næsten ikke tro det,” udtaler en begejsret Sirotkin.

Sergey Sirotkin er en glad mand. Billeder fra Sochi 2014
Copyright Sauber Motorsport


"Det er et øjeblik alle unge racerkørere arbejder hen imod, og jeg er fast besluttet på at lære så meget jeg kan, og så hurtigt jeg kan, og at gøre den bedst mulige job for teamet under den første frie træning.”

"Renault Sport, som jeg gerne vil takke, har vist mange gange, at det er det bedste sted for en kører at starte sin Formel 1-karriere, og jeg agter at få det optimale ud af denne mulighed.”

"Mit motivation til at udfordre GP2-titlen vil blive styrket ved sådan en stor chance, og jeg vil gerne takke SMP Racing for denne store støtte til min karriere, der begynder i Sochi, foran mine landsmænd."

Renaults Sports teamchef og direktør, Frederic Vasseur, er overbevist om at Sirotkin har talentet til at levere med det samme på trods af, hvor hurtigt aftalen kom på plads.

Sergey Sirotkin i Sauber. Bahrain-test 2014.
Copyright Sauber Motorsport


"Sergey er en af de mest lovende kørere fra juniorkategorierne, så det er fantastisk for os, at han slutter sig til Renault Sport," siger Vasseur.

"Vi så, at han var den mest lovende rookie i GP2-serien sidste sæson, hvor han opnåede en sejr og podieplaceringer, og i 2016 er han godt placeret til at kæmpe med om titlen. Han har tidligere kørt på Sochi-banen i en GP2-bil, så vi har tillid til, at han vil gøre det godt for os denne weekend.”

"For Renault Rusland er det en god mulighed for at udnytte russisk motorsports stigende popularitet og som starter denne weekend med den russiske grand prix og senere Moskva ePrix, som igen vil blive afholdt nær Kremls mure den 4. juni," slutter Vasseur.

Som nævnt kører 21-årige Sirotkin for GP2-teamet SMP Racing, der ejes af et russisk firma, som udvikler unge russiske kørere med sigte på motorsportens top.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Toto Wolf vil gerne beholde Rosberg International racerbane på Lolland »