Folk tager fejl af Massa

Det mener Rob Smedley i hvert fald. Han langer nu efter brasilianerens kritikere.

Felipe Massa og Rob Smedley . Copyright Williams F1

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 29/6 2015 klokken 21:06

Felipe Massa nappede årets første podieplacering under det østrigske Grand Prix. Det faktum får nu Massas gode ven og kollega Rob Smedley til at lange ud efter de folk, der tit kritiserer brasilianeren.

Massa og Smedley i Ungarn 2014
Copyright Jens Hvas


Ifølge Smedley får Massa nemlig ikke samme anderkendelse som Valtteri Bottas, og det mener englænderen, er helt forkert.

”Jeg har arbejdet med Felipe i mere end ti år, og jeg syntes ikke, I (medierne) giver ham den credit, han fortjener. Mange af jer mener ikke, han er en topkører, men han var alligevel kun ét point fra at vinde VM i 2008. Ja, han har haft nogle dårlige år, men han har fundet sig selv efter sit skifte til Williams. Mange teams har én topkører, men her hos Williams er vi så heldige, at vi har to,” siger Rob Smedley således.

Felipe Massa
Copyright Williams F1 Team


Nu skal man jo passe på, at man ikke bliver for subjektiv i disse artikler. Dog vil undertegnede gerne give Rob Smedley ret. Ja, Massa siger nogle dumme ting engang imellem, men han var lige ved at vinde VM tilbage i 2008, og han er den eneste ikke-Mercedes-kører, som har taget pole position inden for de sidste to sæsoner. Så nogen dårlig kører er han altså ikke.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettel: Kimi skal blive Pirelli vil mere »