Kørerne stoler på FIA

Sikkerheden omkring de åbne cockpits er igen kommet på dagsordenen oven på Alonsos og Räikkönens uheld i Østrig.

Canadas GP 2015 . Copyright Copyright Ferrari Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 27/6 2015 klokken 12:06

Efter uheldet mellem Kimi Räikkönen og Fernando Alonso under Østrigs Grand Prix har der igen været debat omkring sikkerheden. Bunden af Alonsos McLaren var nemlig tæt på at ramme Räikkönen i hovedet.

Kimi Raikkonen
Copyright Copyright Ferrari Media


Derfor er debatten omkring de åbne cockpits nu blusset op igen. Blandt andet har Nico Rosberg har været ude og kommentere på sagen.

”Det åbne cockpit er selvfølgelig et punkt, der stadigvæk skaber bekymring, så der bliver selvfølgelig fokuseret meget på, hvordan man kan gøre sikkerheden bedre omkring cockpittet,” siger Rosberg.

Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG


På trods af bekymringen omkring de åbne cockpits, så har kørernes egen organisation, GPDA, fuld tiltro til, at FIA kan løse problemet.

”Der forgår en masse debat og research omkring øget sikkerhed for kørernes hoveder. Det bakker vi fuldt op om, så der ikke bliver taget nogle alt for hurtige beslutninger. Alle muligheder bliver undersøgt, og vi stoler på, at FIA finder den bedste løsning,” siger Alexander Wurz, der er chairman for GPDA og til daglig kører WEC for Toyota.

Alexander Wurz på podiet for første gang i karrieren. Canada 2007
Copyright Williams F1


En af de løsningsmuligheder, der bliver undersøgt, er lukkede cockpits, men skal den løsning i brug, så skal man være sikker på, at kørerne kan komme ud af bilen, og at det ikke gør mere skade end gavn.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Mere hjælp til dækleverandøren Bottas er i tvivl. Ferrari eller Williams? »