Bottas er i tvivl. Ferrari eller Williams?

Kimi Räikkönens fremtid hos Ferrari afhænger nok mere af landsmandens Valtteri Bottas’ valg end af Kimis egne resultater. Ferrari er kommet med et tilbud til Valtteri, men finnen er i tvivl om, hvorvidt Ferrari er det rigtige valg.

F1 test Østrig den 24. juni 2015 . Copyright Williams F1 Team

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 29/6 2015 klokken 09:06

I et interview med tyske ’Bild’ udtaler Bottas:

”Jeg føler mig stærk nok, selv om jeg lærer noget fra alle de holdkammerater, jeg har haft.”

”For mig er Williams blandt de tre tophold i Formel 1.”

”Hvis man ønsker at blive verdensmester indenfor de næste år, skal man køre for et af de tre hold (Williams, Ferrari og Mercedes, red.).”

”Mit mål er titlen. Hvis det er muligt hos Williams, så vil jeg være glad. Men på et tidspunkt i livet er man nødt til at rykke videre, og man er nødt til at tænke på sig selv.”

Det bliver spændende at se, hvad fremtiden byder. Williams vil i hvert fald gerne beholde Valtteri Bottas.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kørerne stoler på FIA Ferrari bør overveje at trække sig »