Af: Nicolai Ascanius (na@bmf1.dk) d. 04/24 2026 klokken 16:04
Formel 1 har i dag annonceret at Tyrkiets Grand Prix vender tilbage i 2027 som en genganger på Formel 1 kalenderen.
Tyrkiets Grand Prix var første gang på kalenderen i 2005, hvor Kimi Raikkonen vandt for McLaren. Sidenhen blev der kørt løb indtil 2011. Derefter var der en pause, og løbet vendte tilbage i 2020 og 2021.
De senere år har man set en tendens til at landene laver længere aftaler med Formel 1 arrangørerne omkring løbene, for at retfærdiggøre den kæmpe investering som det kræves for at afholdet et løb nu.
Sidst der blev kørt løb i 2021, var der 100.000 tilskuere (iflg. wikipediea) men et typisk løb i 2026 har over 350.000 tilskuere over en løbsweekend. Dette vil stille store krav til tilskuerområder, parkering, hoteller og logistik, som Tyrkiets Ministerie for Ungdom og Sport skal investere i.
Banen i Tyrkiets største by er kendt for at være udfordrende for kørerne, og samtidig meget kuperet. Den er 5,34 km lang og har 14 sving, herunder nogle tekniske meget svære kombinationer omkring sving 8. Banen er designet af den legendariske bane-designer Hermann Tilke.