- Forside
Legender: Jacques Villeneuve
Verdensmester 1997. Han nåede at tilbringe elleve sæsoner i motorsportens kongeklasse, i en karriere der startede på toppen og endte på bunden. Han vandt næsten titlen i sin debut sæson, kørte sig til mesterskabet året efter, og derefter gik det støt ned ad bakke, til han droppede ud af sporten, næsten uden at nogen opdagede det.
Af: (@bmf1.dk) d. 28/12 2007 klokken 12:12
Statistikker er én ting, men de fortæller ikke om hans ufattelige talent og om den store kører han rettelig er.
Som søn af en af de største racing legender, var byrden allerede tung at bære, men hans umiskendelige stil, hans enkle glæde ved bare at køre, samt hans indflydelse som en af de mest omdisukterede kørere nogensinde, gjorde ham til en af de mest farvestrålende, åbenmundede, flamboyante og paradoksale personligheder i sportens historie.
Jacques Joseph Charles Villeneuve blev født den 9. april 1971, i St. Jean-sur-Richelieu, en forstad godt 50 kilometer fra Montréal i Canadas fransk-talende provins, Quebéc. Det var herfra, at Gilles Villeneuve, Jacques´ far, tog sportsverdenen med storm. Familien rejste rundt som moderne nomader, de pakkede stort set alt sammen og rejste fra løb til løb.
Jacques Villenueve debuterede i Formel 1 med en andenplads
Alle var med, når far Gilles kørte racerløb. Joann, Gilles´ hustru og børnene Jacques og Melanie. De boede i et motorhome og turnerede rundt i Nordamerika, da Gilles kørte i Formel Atlantic serien.
Den slidte camper, blev også fragtet med over, da Gilles skiftede til Ferrari, så han kunne have sin familie tæt på sig.
Ligesom Damon Hill, voksede Jacques op i et mandsdomineret og barskt miljø. Vennerne var faderens kolleger og rivaler fra andre teams, og Jacques blev en indadvendt lille dreng. Han kendte stort set alle i paddocken og området var hans helt egen legeplads.
Jacques´ verden blev revet itu den 8. maj 1982. Gilles Villeneuve var blevet dræbt på Zolder-banen i Belgien, i en træningssession op til søndagens løb. Jacques nåede dårligt nok at fatte hvad der var sket, før hans mor sendte ham på privatskole i Schweiz.
Jacques Villeneuve, Williams. Silverstone, England 1997
Den unge Jacques blev endnu mere uafhængig, endnu mere indadvendt og han udviklede en stærk barriere, der skulle holde folk tre fod fra livet af ham. Han kastede sig over ekstrem skisport, en sport han var ganske dygtig til, men snart stod det klart, at Jacques skulle følge i faderens fodspor.
13 år gammel, kom Jacques til sin mor og spurgte om lov til at blive racerkører. Joann lovede, at han kunne få lov til at starte en karriere indenfor motorsport, hvis han fik gode karakterer i sit svageste fag, matematik.
Jacques læste dag og nat og scorede en solid præstation ved den endelige eksamen. Mor Joann holdt ord.
Næsten et år senere, i september 1985, gav hun Jacques lov til at køre en 100 cc gokart rundt på gokart-banen ved Imola. Ejerne af gokarten, Luigi og Massimo Burrati, var så begejstrede for den unge mand, at de straks tilbød ham at prøve en 135 cc gokart.
Den famøse hændelse, hvor Michael Schumacher vædrer Jacques Villeneuve´s Williams. Jerez, Spanien 1997
Også her imponerede Jacques og til sidst synes alle, at Jacques skulle køre en Formel 4 racer. Alt dette på den samme dag!
Villeneuve var blevet smittet af racing-virusset. Hans onkel Jacques, der skam også havde været professionel Formel 1 kører, vandt Formel Atlantic mesterskabet i 1980 og 1981, samt CanAm-titlen i 1983.
Han var nysgerrig for at se, om knægten havde samme talent som de andre mænd i familien, så den unge Jacques blev af den ældre Jacques sendt på Jim Russell driving School i Mont Tremblant, Quebec. Et sted hvor også Emerson Fittipaldi, Jenson Button og Jacques egen far havde trådt deres første skridt indenfor racing.
Kurset varede blot tre dage, men chef-instruktøren Gilbert Pednault udtalte, at han sjældent havde set så høj en koncentrationsevne, noget ganske sjældent for en femten-årig.
Jacques Villeneuve, Williams FW20, Spanien 1998
Jacques kom på en anden skole, denne startet af en tidligere instruktør fra Jim Russell´s skole, Richard Spenard. Han tilbød lærerne at de kunne lære ham alt om racing, hvis han til gengæld hjalp til og sørgede for, at bilerne var tanket op og garagen var fejet.
Spenard måtte ligesom Pednault indrømme, at drengens evne til at koncentrere sig, var forbløffende, selvom det dog kneb for Jacques at koncentrere sig om at holde garagen ren.
Jacques var en viljestærk ung mand, der ummidelbart vidste, at han ville være racerkører. Men også hans anden store passion, skiløb, trak i ham. Spenard var overbevist om, at fik Jacques chancen, så ville han blive den bedste i verden, uanset hvad han satte sig for. Han havde farten, men manglede disciplinen.
Som bare 17-årig, var det racing der var den største attraktion for Jacques. Han forsøgte uden held at få en racing licens i både Canada og Italien, men ved at være lidt snu og opfindsom, ansøgte han om en licens i Andorra. Og fik den.
Jacques Villeneuve fejrer sin tredjeplads i Ungarns Grand Prix 1998
Imens led Jacques karakterer stort. Han var ved at blive et navn, trods det at han aldrig havde kørt et professionelt løb endnu. Han fik et tilbud om at deltage i det italienske F3 mesterskab i en fuld sæson. Et tilbud han ikke kunne sige nej til.
Problemet blev senere i sæsonen 1989, at han nu måtte tage et valg. Universitetet eller race. Et valg, der efter hans eget udsagn var det sværeste han nogensinde havde taget.
Han strøg gennem tre sæsoner i sin Alfa Romeo 33 i F3 i Italien, F3 i Europa og Japan, FAtlantic og IndyCar i Nord-Amerika. I 1995, blot 24 år gammel, blev han den yngste der nogensinde har vundet både det berømte Indy 500 løb og IndyCar mesterskabet.
Marts, 1996. Melbourne. Jacques var blevet headhuntet af Williams F1, og han var allerede en sensation uden at have kørt en eneste meter. Han kvalificerede sig på pole i sit første Formel 1 løb nogensinde, førte hele løbet - og satte effektivt den forsvarende verdensmester, Damon Hill på plads imens - men på grund af en olie lækage, måtte han sætte farten drastisk ned. Hill smuttede forbi, men havde han vundet løbet, var han blevet blot en af tre kørere, der vandt deres første GP.
Jacques Villeneuve, British American Racing Honda, Canada GP 2002
Alligevel var det stort det han havde opnået. Han var nu kun en af fire kørere, der havde startet fra pole i deres første løb. Farina, Andretti og Reutemann var de tre andre. Han fik pole i sit første løb, point i sit første løb og hurtigste omgang i sit første løb.
1996 var en duel mellem to kørere. Hill og Villeneuve. Den aldrende mester, mod den nye opkomling. Hill ville vinde i 1996, ingen tvivl om det. Og hans nye andenkører skulle ikke tage titlen fra ham. Gennem hele året, sloges de to om titlen.
Da Villeneuve satte sig på pole i årets sidste løb på Suzuka, var der stadig en chance. Han havde 78 point, Hill havde 87. Alle der tvivlede på ham, satte sig op og tænkte: Kan han virkelig gøre det? Kan han virkelig vinde sit første mesterskab, første gang han prøver?
Det kunne han dog ikke. Hill vandt otte løb, Villeneuve 4, men havde flere andenpladser.
Podiet, Tyskland 2001. Rybens Barrichello, Ralf Schumacher og Jacques Villeneuve
1997 blev Jacques andet år i Formel 1 og han var fast besluttet på at vise, at det var ham der skulle være verdensmester. Hill var stopppet hos Williams og som teamkollega, fik Villeneuve den tyske kører Heinz-Harald Frentzen.
Klasseforskellen var tydelig. Frentzen blev slet ikke den kører Williams havde håbet på, så Villeneuve var klart førstemanden i teamet.
Sæsonen var endnu en duel, denne gang med Michael Schumacher. Kampen var udmattende, bitter og nådesløs. Begge kørere gav alt hvad de havde i sig, og ingen gav sig en tomme.
Med to løb tilbage, var stillingen 77 til Villeneuve og 68 til Schumacher. Under træningen til Suzuka´s GP, blev Villeneuve beskyldt for at have overset et gult flag, i forbindelse med en tidligere episode.
Jacques Villeneuve i Tyrkiet. Det blev ikke den forventede succes for hverken Sauber eller Villeneuve.
Han fik at vide, at han ville blive eksluderet fra løbet, men Williams satte sine folk på sagen og Villeneuve fik lov at køre "under appel." Desværre opnåede canadieren kun en femteplads, mens Schumacher tog sejren og ti meget vigtige point.
For at føje spot til skade, blev Jacques diskvalificeret og mistede de to point en femteplads gav. Stillingen var nu 78 til Schumacher, og 77 til Villeneuve.
Det sidste løb i sæsonen, blev kørt på Jerez. En god måde at illustrere hvor tæt kampen var, er ved at se på kvalifikationstiderne til løbet. Jacques, Schumacher og Frentzen satte alle identiske tider, ned til én eneste tusindedel. Schumacher førte, men Villeneuve nægtede at give op.
Schumacher tog føringen fra starten, mens Villeneuve klarede sig godt fra sin tredjeplads. Han rykkede op på en andenplads og på 47. omgang, skete det der er betegnet som et af de sorteste øjeblikke i sportens hisorie.
Jacques Villeneuve BMW Sauber F1.06, Frankrig 2006
Villeneuve bremser senere end Schumacher, der svarer igen ved at køre lige ind i canadierens Williams racer. Jacques´ sidepod bliver beskadiget, mens Schumacher må udgå. Senere bliver Schumacher straffet af FIA og diskvalificeret fra hele mesterskabet, selvom hans point ikke bliver annulleret.
Villeneuve ved at hans bil er skadet og kan ikke køre fuldt ud. Han ved at han ikke behøver at vinde løbet, så han lader Hakkinen komme forbi. Dette er finnens første sejr, og da han kan se det ternede flag, lader han også Coulthard komme forbi.
Historien er fantastisk og dramatisk. Den tapre søn af en legende, der kæmpede mod - og vandt over - en bølle der gjorde alt for at blive verdensmester for tredje gang.
Jacques Villeneuve har fightervilje, lysten til at sejre og at køre, en naturlig hang til at tage risici og en eventyrlig måde at gå ind i tætte situationer. Han elskede at køre på grænsen, og nød at skubbe sig selv frem, for at slå sig selv igen og igen. Når løbet var slut, krøb han ud af bilen og grinede som en lille dreng.
Jacques Villeneuve BMW Sauber F1.06, USA 2006
Fantastisk exentrisk, stædig, påståelig, udfordrende. Han hader det konventionelle og afskyr autoriteter. Han siger hvad han mener og var et frisk pust i en tid, hvor kørere helst skal tie stille og bare gøre som sponsorerne siger.
Han har kaldt sine kolleger og rivaler i Formel 1 for robotter for forretningsverdenen, og siger, at fans vil have rigtige personligheder, som de kan identificere sig med.
Rebellen, for det var han, levede op til sine ord og trådte ofte op til løb med endnu en ny hårfarve, eller iført tøj, der mindede om det en rock-stjerne ville gå i.
Kvinderne elsker den idiosynkratiske, brillebærende, intellektuelle med skægstubbene, selvom han gennem store dele af sin Formel 1 karriere havde en fast kæreste. En tid var han sammen med Dannii Minogue. Senere blev han gift med Johanna, en pariserinde han mødte i en restaurant.
Jacques Villeneuve med sin nye BMW K1200R motorcykel
Hans uforudsigelige opførsel blev ikke altid set på med venlige øjne af FIA, og mere en et par gange blev han bedt om at gøre noget ved sin personlighed, for man beskyldte ham for at bringe sporten i miskredit.
Da Jacques offentligt bekendtgjorde, at han synes nogle forslåede regelændringer var noget lort, truede FIA med at suspendere ham. Senere, da han ikke længere var helt fremme på gridden, sagde Max Mosley, at man kunne opnå meget hvis man havde flere som Jacques Villeneuve i sporten.
I 1998 betød et dyk i præstationen for Williams, at Jacques kiggede mere og mere til manageren Craig Pollocks forberedelser, for at få British American Racing op at køre. Valget faldt naturligt for den unge verdensmester, der dog blev beskyldt for at køre for pengenes skyld.
Det var dog ingen hemmelighed, at han på det tidspunkt tjente omtrent det samme som Michael Schumacher, den højest betalte stjerne på det tidspunkt. Villeneuve afviste spekulationerne og sagde, at nogle gange bør man følge sine drømme og tage chancer.
BAR teamet kom ingen vegne hurtigt, og Villeneuve´s rygte fik store pletter. Hans motivation styrtdykkede ligeledes, men alligevel kunne han sætte godt $20 millioner ind på bankbogen årligt. I de fem år han blev hos teamet, blev han gradvist langsommere og det var tydeligt for enhver, at Villeneuve burde stoppe.
Jacques Villeneuve BMW Sauber F1.06, Monaco 2006
I 2002 blev Pollock skiftet ud med David Richards, og Jacques´ kontrakt, der løb til slutningen af 2003, blev ikke fornyet. Han vidste at han stadig kunne være hurtig i en god bil, så han blev hyret af Renault for tre løb i 2004, og i 2005 skrev han under på en to-årig kontrakt med Sauber.
Hans magre resultater hos det lille schweiziske team, var en reflektion af teamets kapacitet. Da Sauber blev til BMW-Sauber i 2006, fortsatte Villeneuve hos teamet. Halvvejs gennem sæsonen blev han bedt om at sidde over et løb, så en ung polak, Robert Kubica, kunne blive evalueret.
Beskeden var krystal klar for den 35-årige Villeneuve. Han så kort på oplevelsen som et varsel om fremtiden og pakkede øjeblikkeligt sine ting.
"Screw this, it´s time to get on with the rest of my life," var det eneste han sagde til BMW-Sauber.
Jacques Villeneuve i et af sine sidste løb for BMW
Hans Formel 1 karriere er slut, men Villeneuve elsker stadig at køre race. I januar 2007 meddelte han, at han stillede op for Peugeot Sports Le Mans team, i deres 908´er. Selvom bilen længe lå toer i sin klasse, endte den dog med ikke at fuldføre.
Villeneuve har siden da erklæret, at han vil fortsætte med at køre Le Mans indtil han vinder det. Hvis det sker, bliver han den første nogensinde, der både har vundet et Formel 1 mesterskab, Champ Car mesterskabet, indianapolis 500 og Le Mans.
I 2007 deltog han i Craftsman Truck Series, samt debuterede i NASCAR Nextel Cup. Derudover er Jacques Villeneuve udkommet på CD med albummet Private Paradise.
Jacques ejer desuden en meget succesfuld natklub, Newtown, som klart kan anbefales hvis man er ude og muntre sig i Montreal´s natteliv.
I november 2006 blev han far til sønnen Jules og han og hustruen Johanna købte i januar 2007 et $3 millioner dyrt hus i Montreal.
Jacques Villeneuve vil for altid være definitionen på en racerkører. Hans indædte vilje, umiskendelige racergen som ingen kan forklare med ord, hans personlighed der var større end de fleste og hans ukuelighed gør, at Jacques Villeneuve for altid vil have en stor plads i manges hjerter.
Som søn af en af de største racing legender, var byrden allerede tung at bære, men hans umiskendelige stil, hans enkle glæde ved bare at køre, samt hans indflydelse som en af de mest omdisukterede kørere nogensinde, gjorde ham til en af de mest farvestrålende, åbenmundede, flamboyante og paradoksale personligheder i sportens historie.
Jacques Joseph Charles Villeneuve blev født den 9. april 1971, i St. Jean-sur-Richelieu, en forstad godt 50 kilometer fra Montréal i Canadas fransk-talende provins, Quebéc. Det var herfra, at Gilles Villeneuve, Jacques´ far, tog sportsverdenen med storm. Familien rejste rundt som moderne nomader, de pakkede stort set alt sammen og rejste fra løb til løb.
Alle var med, når far Gilles kørte racerløb. Joann, Gilles´ hustru og børnene Jacques og Melanie. De boede i et motorhome og turnerede rundt i Nordamerika, da Gilles kørte i Formel Atlantic serien.
Den slidte camper, blev også fragtet med over, da Gilles skiftede til Ferrari, så han kunne have sin familie tæt på sig.
Ligesom Damon Hill, voksede Jacques op i et mandsdomineret og barskt miljø. Vennerne var faderens kolleger og rivaler fra andre teams, og Jacques blev en indadvendt lille dreng. Han kendte stort set alle i paddocken og området var hans helt egen legeplads.
Jacques´ verden blev revet itu den 8. maj 1982. Gilles Villeneuve var blevet dræbt på Zolder-banen i Belgien, i en træningssession op til søndagens løb. Jacques nåede dårligt nok at fatte hvad der var sket, før hans mor sendte ham på privatskole i Schweiz.
Den unge Jacques blev endnu mere uafhængig, endnu mere indadvendt og han udviklede en stærk barriere, der skulle holde folk tre fod fra livet af ham. Han kastede sig over ekstrem skisport, en sport han var ganske dygtig til, men snart stod det klart, at Jacques skulle følge i faderens fodspor.
13 år gammel, kom Jacques til sin mor og spurgte om lov til at blive racerkører. Joann lovede, at han kunne få lov til at starte en karriere indenfor motorsport, hvis han fik gode karakterer i sit svageste fag, matematik.
Jacques læste dag og nat og scorede en solid præstation ved den endelige eksamen. Mor Joann holdt ord.
Næsten et år senere, i september 1985, gav hun Jacques lov til at køre en 100 cc gokart rundt på gokart-banen ved Imola. Ejerne af gokarten, Luigi og Massimo Burrati, var så begejstrede for den unge mand, at de straks tilbød ham at prøve en 135 cc gokart.
Også her imponerede Jacques og til sidst synes alle, at Jacques skulle køre en Formel 4 racer. Alt dette på den samme dag!
Villeneuve var blevet smittet af racing-virusset. Hans onkel Jacques, der skam også havde været professionel Formel 1 kører, vandt Formel Atlantic mesterskabet i 1980 og 1981, samt CanAm-titlen i 1983.
Han var nysgerrig for at se, om knægten havde samme talent som de andre mænd i familien, så den unge Jacques blev af den ældre Jacques sendt på Jim Russell driving School i Mont Tremblant, Quebec. Et sted hvor også Emerson Fittipaldi, Jenson Button og Jacques egen far havde trådt deres første skridt indenfor racing.
Kurset varede blot tre dage, men chef-instruktøren Gilbert Pednault udtalte, at han sjældent havde set så høj en koncentrationsevne, noget ganske sjældent for en femten-årig.
Jacques kom på en anden skole, denne startet af en tidligere instruktør fra Jim Russell´s skole, Richard Spenard. Han tilbød lærerne at de kunne lære ham alt om racing, hvis han til gengæld hjalp til og sørgede for, at bilerne var tanket op og garagen var fejet.
Spenard måtte ligesom Pednault indrømme, at drengens evne til at koncentrere sig, var forbløffende, selvom det dog kneb for Jacques at koncentrere sig om at holde garagen ren.
Jacques var en viljestærk ung mand, der ummidelbart vidste, at han ville være racerkører. Men også hans anden store passion, skiløb, trak i ham. Spenard var overbevist om, at fik Jacques chancen, så ville han blive den bedste i verden, uanset hvad han satte sig for. Han havde farten, men manglede disciplinen.
Som bare 17-årig, var det racing der var den største attraktion for Jacques. Han forsøgte uden held at få en racing licens i både Canada og Italien, men ved at være lidt snu og opfindsom, ansøgte han om en licens i Andorra. Og fik den.
Imens led Jacques karakterer stort. Han var ved at blive et navn, trods det at han aldrig havde kørt et professionelt løb endnu. Han fik et tilbud om at deltage i det italienske F3 mesterskab i en fuld sæson. Et tilbud han ikke kunne sige nej til.
Problemet blev senere i sæsonen 1989, at han nu måtte tage et valg. Universitetet eller race. Et valg, der efter hans eget udsagn var det sværeste han nogensinde havde taget.
Han strøg gennem tre sæsoner i sin Alfa Romeo 33 i F3 i Italien, F3 i Europa og Japan, FAtlantic og IndyCar i Nord-Amerika. I 1995, blot 24 år gammel, blev han den yngste der nogensinde har vundet både det berømte Indy 500 løb og IndyCar mesterskabet.
Marts, 1996. Melbourne. Jacques var blevet headhuntet af Williams F1, og han var allerede en sensation uden at have kørt en eneste meter. Han kvalificerede sig på pole i sit første Formel 1 løb nogensinde, førte hele løbet - og satte effektivt den forsvarende verdensmester, Damon Hill på plads imens - men på grund af en olie lækage, måtte han sætte farten drastisk ned. Hill smuttede forbi, men havde han vundet løbet, var han blevet blot en af tre kørere, der vandt deres første GP.
Alligevel var det stort det han havde opnået. Han var nu kun en af fire kørere, der havde startet fra pole i deres første løb. Farina, Andretti og Reutemann var de tre andre. Han fik pole i sit første løb, point i sit første løb og hurtigste omgang i sit første løb.
1996 var en duel mellem to kørere. Hill og Villeneuve. Den aldrende mester, mod den nye opkomling. Hill ville vinde i 1996, ingen tvivl om det. Og hans nye andenkører skulle ikke tage titlen fra ham. Gennem hele året, sloges de to om titlen.
Da Villeneuve satte sig på pole i årets sidste løb på Suzuka, var der stadig en chance. Han havde 78 point, Hill havde 87. Alle der tvivlede på ham, satte sig op og tænkte: Kan han virkelig gøre det? Kan han virkelig vinde sit første mesterskab, første gang han prøver?
Det kunne han dog ikke. Hill vandt otte løb, Villeneuve 4, men havde flere andenpladser.
1997 blev Jacques andet år i Formel 1 og han var fast besluttet på at vise, at det var ham der skulle være verdensmester. Hill var stopppet hos Williams og som teamkollega, fik Villeneuve den tyske kører Heinz-Harald Frentzen.
Klasseforskellen var tydelig. Frentzen blev slet ikke den kører Williams havde håbet på, så Villeneuve var klart førstemanden i teamet.
Sæsonen var endnu en duel, denne gang med Michael Schumacher. Kampen var udmattende, bitter og nådesløs. Begge kørere gav alt hvad de havde i sig, og ingen gav sig en tomme.
Med to løb tilbage, var stillingen 77 til Villeneuve og 68 til Schumacher. Under træningen til Suzuka´s GP, blev Villeneuve beskyldt for at have overset et gult flag, i forbindelse med en tidligere episode.
Han fik at vide, at han ville blive eksluderet fra løbet, men Williams satte sine folk på sagen og Villeneuve fik lov at køre "under appel." Desværre opnåede canadieren kun en femteplads, mens Schumacher tog sejren og ti meget vigtige point.
For at føje spot til skade, blev Jacques diskvalificeret og mistede de to point en femteplads gav. Stillingen var nu 78 til Schumacher, og 77 til Villeneuve.
Det sidste løb i sæsonen, blev kørt på Jerez. En god måde at illustrere hvor tæt kampen var, er ved at se på kvalifikationstiderne til løbet. Jacques, Schumacher og Frentzen satte alle identiske tider, ned til én eneste tusindedel. Schumacher førte, men Villeneuve nægtede at give op.
Schumacher tog føringen fra starten, mens Villeneuve klarede sig godt fra sin tredjeplads. Han rykkede op på en andenplads og på 47. omgang, skete det der er betegnet som et af de sorteste øjeblikke i sportens hisorie.
Villeneuve bremser senere end Schumacher, der svarer igen ved at køre lige ind i canadierens Williams racer. Jacques´ sidepod bliver beskadiget, mens Schumacher må udgå. Senere bliver Schumacher straffet af FIA og diskvalificeret fra hele mesterskabet, selvom hans point ikke bliver annulleret.
Villeneuve ved at hans bil er skadet og kan ikke køre fuldt ud. Han ved at han ikke behøver at vinde løbet, så han lader Hakkinen komme forbi. Dette er finnens første sejr, og da han kan se det ternede flag, lader han også Coulthard komme forbi.
Historien er fantastisk og dramatisk. Den tapre søn af en legende, der kæmpede mod - og vandt over - en bølle der gjorde alt for at blive verdensmester for tredje gang.
Jacques Villeneuve har fightervilje, lysten til at sejre og at køre, en naturlig hang til at tage risici og en eventyrlig måde at gå ind i tætte situationer. Han elskede at køre på grænsen, og nød at skubbe sig selv frem, for at slå sig selv igen og igen. Når løbet var slut, krøb han ud af bilen og grinede som en lille dreng.
Fantastisk exentrisk, stædig, påståelig, udfordrende. Han hader det konventionelle og afskyr autoriteter. Han siger hvad han mener og var et frisk pust i en tid, hvor kørere helst skal tie stille og bare gøre som sponsorerne siger.
Han har kaldt sine kolleger og rivaler i Formel 1 for robotter for forretningsverdenen, og siger, at fans vil have rigtige personligheder, som de kan identificere sig med.
Rebellen, for det var han, levede op til sine ord og trådte ofte op til løb med endnu en ny hårfarve, eller iført tøj, der mindede om det en rock-stjerne ville gå i.
Kvinderne elsker den idiosynkratiske, brillebærende, intellektuelle med skægstubbene, selvom han gennem store dele af sin Formel 1 karriere havde en fast kæreste. En tid var han sammen med Dannii Minogue. Senere blev han gift med Johanna, en pariserinde han mødte i en restaurant.
Hans uforudsigelige opførsel blev ikke altid set på med venlige øjne af FIA, og mere en et par gange blev han bedt om at gøre noget ved sin personlighed, for man beskyldte ham for at bringe sporten i miskredit.
Da Jacques offentligt bekendtgjorde, at han synes nogle forslåede regelændringer var noget lort, truede FIA med at suspendere ham. Senere, da han ikke længere var helt fremme på gridden, sagde Max Mosley, at man kunne opnå meget hvis man havde flere som Jacques Villeneuve i sporten.
I 1998 betød et dyk i præstationen for Williams, at Jacques kiggede mere og mere til manageren Craig Pollocks forberedelser, for at få British American Racing op at køre. Valget faldt naturligt for den unge verdensmester, der dog blev beskyldt for at køre for pengenes skyld.
Det var dog ingen hemmelighed, at han på det tidspunkt tjente omtrent det samme som Michael Schumacher, den højest betalte stjerne på det tidspunkt. Villeneuve afviste spekulationerne og sagde, at nogle gange bør man følge sine drømme og tage chancer.
BAR teamet kom ingen vegne hurtigt, og Villeneuve´s rygte fik store pletter. Hans motivation styrtdykkede ligeledes, men alligevel kunne han sætte godt $20 millioner ind på bankbogen årligt. I de fem år han blev hos teamet, blev han gradvist langsommere og det var tydeligt for enhver, at Villeneuve burde stoppe.
I 2002 blev Pollock skiftet ud med David Richards, og Jacques´ kontrakt, der løb til slutningen af 2003, blev ikke fornyet. Han vidste at han stadig kunne være hurtig i en god bil, så han blev hyret af Renault for tre løb i 2004, og i 2005 skrev han under på en to-årig kontrakt med Sauber.
Hans magre resultater hos det lille schweiziske team, var en reflektion af teamets kapacitet. Da Sauber blev til BMW-Sauber i 2006, fortsatte Villeneuve hos teamet. Halvvejs gennem sæsonen blev han bedt om at sidde over et løb, så en ung polak, Robert Kubica, kunne blive evalueret.
Beskeden var krystal klar for den 35-årige Villeneuve. Han så kort på oplevelsen som et varsel om fremtiden og pakkede øjeblikkeligt sine ting.
"Screw this, it´s time to get on with the rest of my life," var det eneste han sagde til BMW-Sauber.
Hans Formel 1 karriere er slut, men Villeneuve elsker stadig at køre race. I januar 2007 meddelte han, at han stillede op for Peugeot Sports Le Mans team, i deres 908´er. Selvom bilen længe lå toer i sin klasse, endte den dog med ikke at fuldføre.
Villeneuve har siden da erklæret, at han vil fortsætte med at køre Le Mans indtil han vinder det. Hvis det sker, bliver han den første nogensinde, der både har vundet et Formel 1 mesterskab, Champ Car mesterskabet, indianapolis 500 og Le Mans.
I 2007 deltog han i Craftsman Truck Series, samt debuterede i NASCAR Nextel Cup. Derudover er Jacques Villeneuve udkommet på CD med albummet Private Paradise.
Jacques ejer desuden en meget succesfuld natklub, Newtown, som klart kan anbefales hvis man er ude og muntre sig i Montreal´s natteliv.
I november 2006 blev han far til sønnen Jules og han og hustruen Johanna købte i januar 2007 et $3 millioner dyrt hus i Montreal.
Jacques Villeneuve vil for altid være definitionen på en racerkører. Hans indædte vilje, umiskendelige racergen som ingen kan forklare med ord, hans personlighed der var større end de fleste og hans ukuelighed gør, at Jacques Villeneuve for altid vil have en stor plads i manges hjerter.