Williams
Robert Kubica vender tilbage som F1-kører. Den 33-årige polak kørte sit sidste F1-løb i 2010, da en alvorlig rally-ulykke i 2011 satte hans karriere på pause. Kubica er nu tilbage for at lede Williams’-teamet, og vise verden, at han stadigvæk er en af sportens store talenter.
Kubica i Williams klæder
Copyright Williams F1
Den unge nykårede F2-mester George Russell, skal køre sin første sæson i Motorsportens kongeklasse. Den lynende hurtige mercedes-junior har imponeret i F2-sæsonen, og derfor var det naturligt at Williams’-teamet valgte unge Russell, da de var på udkig efter et talent.
Ruslands Grand Prix 2018. Mercedes-køreren George Russel fejret F2 sejren
Copyright Mercedes AMG
Racing Point F1
Mexicaneren Sergio Perez skal køre sin sjette-sæson for det britiske team, når han i 2019-sæsonen sætter sig bag rattet af sin Racing Point F1-racer. Den 28-årige mexicaner er blevet valgt pga. sin hurtighed, erfaring, og ikke mindst de mange millioner han medbringer til teamet.
Aserbajdsjans Grand Prix 2018. Sergio Perez på podiet
Copyright Force Inda
Lance Stroll skal køre sin tredje-sæson i F1 i 2019, og sin første for Racing Point F1-teamet. Til trods for en enkelt podie-placering, samt at have startet på forreste række ved Italiens-GP i 2017, så er Stroll ofte blevet kritiseret for at være mindre talentfuld, have svingende præstationer, og kun at have fået sædet fordi hans far er medejer af teamet.
Lance Stroll i Italien
Copyright Lea Anna Petersen
McLaren
Carlos Sainz jr. har taget afsked med Red Bull-koncernen, og satser på en fremtid hos det kriseramte McLaren team. Sainz’s flotte præstationer i Toro Rosso og Renault, gjorde at han var et oplagt valg for McLaren, til at overtage sædet efter Fernando Alonso.
Carlos Sainz til interview, Monaco 2018
Copyright Bil Magasinet BMF1
Det lynende hurtige McLaren-talent Lando Norris, får sin F1-debut for det tidligere mesterskabsvindende team i 2019. En imponerende sæson i F2-serien, medførte at McLaren sagde farvel til talentfulde Stoffel Vandoorne, og satsede på at bygge videre på unge Norris.
Belgiens Grand Prix 2018. Lando Norris låne raceren fra Fernando Alonso i 1. frie træning
Copyright McLaren
Haas
Danske Kevin Magnussen føler sig hjemme hos det amerikanske team, og derfor virkede det som et naturligt valg for begge parter, da de tidligere på året underskrev en ny toårig kontrakt med hinanden.
Det årlige interview mellem BMF1 og Kevin Magnussen, Monza 2018
Copyright BMF1
Romain Grosjean skal køre sin fjerde-sæson for det amerikanske team. Grosjean havde en svær første halvdel af F1-sæsonen 2018, og derfor havde de fleste indstillet sig på at sige farvel til franskmanden, men en flot afslutning på sæsonen, sikrede Grosjean en ny kontrakt for 2019-sæsonen.
Østrigs Grand Prix 2018. Haas fejrer 4. og 5. pladsen til Romain Grosjean og Kevin Magnussen
Copyright Haas F1
Mercedes
Den nykårede verdensmester Lewis Hamilton, underskrev tidligere på året en toårig kontrakt med dette års konstruktørmestre. Hamilton og Mercedes har tilsammen skabt imponerende resultater, og derfor er det kun naturligt at de fortsætter samarbejdet med hinanden.
Singapores Grand Prix 2018. Lewis Hamilton på pole position
Copyright Mercedes AMG
Valtteri Bottas har været en presset mand i 2018-sæsonen. Til trods for, at han kunne have vundet flere løb i sæsonen, så har uheld (og team-ordrer i Tyskland og Rusland), spillet en stor rolle i sæsonen. Han skal i hvert fald have en stærk 2019-sæson, for ikke at miste sædet til Ocon i 2020.
Billeder fra Ruslands Grand Prix 2017. Valtteri Bottas vinder
Copyright Mercedes AMG
Ferrari
Den tidligere verdensmester Sebastian Vettel, skal køre sin femte sæson for Ferrari i 2019. Til trods for fire tidligere verdensmesterskaber, så har den talentfulde tysker ikke formået at skabe de resultater, som teamet havde håbet på, og derfor bliver der ekstra pres på tyskeren i 2019-sæsonen.
Brasiliens Grand Prix 2018. Sebastian Vettel under fredagens frie træninger
Copyright Ferrari
Det unge og lynende hurtige Ferrari-talent Charles Leclerc, får sin debut for ’den stejlende hingst i 2019. En fantastisk sæson for Alfa Romeo Sauber i 2018, gør at den unge monegasker overtager sædet for Kimi Räikkönen.
Charles Leclerc
Copyright Ferrari
Sauber
Den populære finne Kimi Räikkönen er – til trods for sin ’høje F1-alder’ – slet ikke færdig med at køre i motorsportens kongeklasse. I 2019 vender han tilbage til det hold, hvor det hele startede tilbage i 2001.
USAs Grand Prix 2018. Kimi Raikkonen vinder løbet. Kimi på podiet
Copyright Ferrari
Den hurtige italiener imponerede i sin GP2-sæson i 2016, og har været en vigtig brik for Ferrari-teamet de seneste par år, da han har fungeret som simulator-/udviklingskører for teamet, og hjulpet dem med opsætning af bilen til løbsweekender.
Derfor virkede han som den oplagte erstatning for Leclerc.
Tyskland Grand Prix 2018. Antonio Giovinazzi som kørte 1. frie træning i stedet for Marcus Ericsson
Copyright Sauber
Renault
Tyskeren Nico Hülkenberg skal køre sidste sæson af sin nuværende kontrakt for det franske team i 2019. Med sin ny vundne titel som ’best of the rest’ i 2018-sæsonen, var det kun naturligt at Renault valgte at indløse optionen på tyskeren for 2019-sæsonen.
Australiens Grand Prix 2018. Renault F1. Nico Hülkenberg
Copyright Renault F1
Den storsmilende australier Daniel Ricciardo, tog fusen på hele F1-verdenen, da han blev præsenteret som ny kører for Renault. Til trods for hans store succes i Red Bull-teamet, valgte han udfordringen med at bygge Renault-teamet op.
En meget glad Ricciardo
Copyright Red Bull
Red Bull
Max Verstappen er på en langtidskontrakt med Red Bull-teamet frem til slutningen af 2020-sæsonen. Derfor var der heller ikke den store tvivl om, at han skulle køre for teamet i 2019.
Japans Grand Prix 2018. Red Bull billeder fra søndag. Max Verstappen på 3. pladsen
Copyright Red Bull Contentpool
Pierre Gasly har efter lidt mere end én sæson hos Toro Rosso, formået at imponerede cheferne hos Red Bull, og derfor skal han forsøge at kæmpe med om mesterskabet i 2019-sæsonen, med hans Honda-motoriserede Red Bull-racer.
Gasly interviewes i Monaco 2018
Copyright Bil Magasinet BMF1
Toro Rosso
Daniil Kvyat vender i 2019-sæsonen tilbage til det team han forlod, efter at han blev droppet i slutningen af 2017-sæsonen, og har tilbragt det seneste år som udviklingskører for Ferraris F1-team.
Red Bull-cheferne mener, at et år på sidelinjen har skabt ro hos den unge russer, og håber at det betyder, at den ’gamle’ hurtige Kvyat vender tilbage.
Daniil Kvyat
Copyright Red Bull Contentpool
Det tidligere medlem af Red Bulls-juniorprogram, Alexander Albon, får sin debut for det italienske team i 2019. Den unge englænder (som kører under thailandsk flag), har haft en imponerende sæson i F2-serien, hvilket har gjort, at han har kørt sig til et sæde hos Toro Rosso i 2019.
Alexander Albon
Copyright Red Bull Contentpool