Hamilton: Intet ”vi” hos Ferrari

Støvet har knapt nok lagt sig efter et hæsblæsende F1-grandprix på Monza, men efter løbet slog det alligevel gnister mellem de to Ferrari-kørere Lewis Hamilton og Charles Leclerc.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1.dk Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

15 sekunder - mere skulle der ikke til for at ødelægge stemning hos Ferrari på Monza.

Lewis Hamilton og Charles Leclerc kæmpede lige efter starten om placeringerne og kom for tæt på hinanden. Plads 3 og 4 var efter få meter forvandlet til plads 3 og 10.

Og det er bare ikke godt nok, hvis man spørger Hamilton.

Ferrari SF-26 med F310 bemaling. Speciel bemaling til Italiens Grand Prix på Monza, hyldest til Michael SchumacherFerrari SF-26 med F310 bemaling. Speciel bemaling til Italiens Grand Prix på Monza, hyldest til Michael Schumacher
Copyright Ferrari

Efter løbet udtalte Leclerc også, at det ikke var godt nok med ordene: „Det er rigtigt nok, her gik vi lidt for vidt.“

Leclerc kvitterede så med at sende sin Ferrari i barrieren på anden omgang.

Men forspillet og Leclercs kommentar efter løbet fik Hamilton til at se rødt:

I henhold til autosport.com udtalte Hamilton efter løbet: ”Der er ikke noget vi: Jeg var foran i sving 2 [sammenlignet med Leclerc]. Jeg var foran senest ved ideallinjen. Der findes ikke noget „vi“ i sådan en situation.”

Generelt er Hamiltons frustration skal se i lyset af, at der bliver brugt for mange kræfter på at kæmpe mod hinanden internt i teamet, mens de forankørende forsvinder ude i horisonten og Ferrari igen mister vigtige point.

Spaniens Grand Prix 2026. Sejr til Lewis Hamilton for FerrariSpaniens Grand Prix 2026. Sejr til Lewis Hamilton for Ferrari
Copyright Ferrari

Sådanne interne kampe skal styres af teamchefen, i dette tilfælde Frederic Vasseur. Hamilton kender sådanne kampe fra sin tid med Nico Rosberg hos Mercedes, og hos McLaren har man indført de såkaldte papaya-regler.

Ferrari har ingen regler – og det kan skade teamet.

Hamilton udtaler også, at han aldrig har kørt beskidt, så der behøver ikke blive lavet sådanne regner for hans skyld – hvilket selvfølgelig er en klar hentydning til Leclercs kørsel.

Nu er det op til Vasseur at se, om han kan få styr på sine to kørere, før striden måske eskalerer endnu mere i næste F1-grandprix.