Formel 1-eksperten: Hamiltons straf var i orden

Kollisionen på første omgang mellem Lewis Hamilton og Max Verstappen har affødt skarpe reaktioner fra Red Bull. Formel 1-eksperten samler trådene.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1.dk Peter har været en del af BMF1.dk næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

KATEGORIER

Formel 1
“It came home” - altså dramatikken på første omgang af Englands Grand Prix. Og her refererer jeg til situationen på den højdramatiske første omgang, hvor Lewis Hamilton ramte højre baghjul på Max Verstappens Red Bull-racer, som med ca. 250 km/t blev sendt sidelæns i barrieren i Copse-svinget.

Hvad er op og ned på denne hændelse? Var det en ‘racing incident’? Var Verstappen for aggressiv i sit forsvar af førerpositionen og gav for lidt plads til verdensmesteren? Havde Verstappen sin ‘racing line’ og skulle Hamilton derfor have trukket sig ved indgangen til Copse?

Ja, spørgsmål og meninger er mange, så lad os tage fat på nogle af dem.

Var det en ‘racing incident’?

Det kan der bestemt argumenteres for, når kampen om førerpositionen står mellem to så dygtige racerkørere som Hamilton og Verstappen.

Hollænderen forsvarede sin position meget hårdt forinden, og verdensmesteren vidste, at han var nødt til at komme på forbi på første omgang, da Verstappen har den bedste bil gennem svingene, mens Mercedesen på Silverstone var bedst på langsiderne. Til forskel fra tidligere løb trak Hamilton sig bare ikke denne gang, og Verstappen satsede voldsomt, selv om han vidste, at verdensmesteren lå på Red Bull-racerens inderside.

Max VerstappenMax Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool


Bundlinjen er, at begge kørere gav alt, hvad de havde, og ingen af dem ønskede at trække sig. Og Hamilton løb en kæmpe risiko ved ikke at være foran på vej ind i Copse, men kun side om side med sin konkurrent.

Kunne Verstappen selv have undgået sammenstødet? Sikkert. Han er foran Hamilton hele vejen igennem, og ved, at Mercedes-køreren er lige ved siden af ham. Hvis man ser situationen fra Red Bull-kørerens onboard-kamera, fremgår det, at Verstappen først drejer ind mod skæringspunktet for så at stoppe med at dreje, da han ser Hamilton i spejlet. Derefter vælger han at dreje igen og satser dermed på, at verdensmesteren trækker sig. Men, som nævnt tidligere, valgte Mercedes-køreren denne gang at holde sin position.

Siden sæsonstarten har det ligget i luften, at uheldet måtte komme. Ingen af de to kamphaner ville trække sig, hvilket ville være det samme som at opgive mesterskabet. Uheldet var derfor uundgåeligt.

Englands Grand Prix 2021. Lewis Hamilton på pole position til sprintløbetEnglands Grand Prix 2021. Lewis Hamilton på pole position til sprintløbet
Copyright Mercedes AMG


Onboard- og helikopteroptagelser viser altså tydeligt, at Verstappen havde ‘racing-line’, og efter min mening burde Hamilton derfor have lettet lidt på gassen, så han kunne tage den mere snævre linje ind i banen, som videoerne viser, at Red Bull-køreren efterlod til ham.

I min optik var det derfor 100% Hamiltons skyld, så straffen er i orden.

Man skal dig stadig huske at sætte sig i verdensmesterens sted. For havde han ikke valgt at holde på, i håb om at de begge ville komme igennem, ville han have tabt både fighten, selve løbet og dermed kommet endnu længere bagud i mesterskabskampen.

Jeg er overbevist om, at Hamilton ikke havde til hensigt at køre Verstappen af, men at han (lidt for naivt) forventede, at Red Bull-køreren ville trække sig. Verstappen var sig fuldt ud bevidst om sin sårbarhed på indersiden men følte sig overbevist om, at Hamilton ville lette på gassen, så de begge kunne komme gennem svinget og at han således ville få en bedre udgang og dermed den afstand ned til Mercedesen, som han ikke var lykkedes med i de første sving.

Bundlinjen er, at hændelsen var et resultat af en hård kamp mellem de bedste kørere i de bedste biler i et tæt mesterskab. Uheldet kunne have været udgået, men i denne sæson bliver der kæmpet benhårdt blandt de forreste. Det er hjul mod hjul, og nogle gange ender det med et brag, men når alt kommer til alt, er det disse benhårde kampe, vi vil se, og som vi alle har savnet.

Christian Horner og Toto Wolff. Fronterne er trukket skarpt op mellem de toChristian Horner og Toto Wolff. Fronterne er trukket skarpt op mellem de to
Copyright Red Bull Contentpool


Hvis hårde kampe skal ende med hylen, skrigen og F1-politisk skandale, har Formel 1 fuldstændigt mistet sin værdi. Så hellere sætte sig på en campingstol ved Køge Bugt-motorvejen, som snart er mindre reguleret end Formel 1.

I betragtning af ulykkens voldsomhed var straffen på 10 sekunder i orden. Ikke mindst når man ser på de konsekvenser det havde for Red Bull, som mistede en mulig sejr efter kun ni sving.

I kølvandet på den dramatiske hændelse har både kørerne, Red Bull og Mercedes luftet sine holdninger på mere eller mindre elegant facon. Dertil kommer de sædvanlige tastaturkrigere, som på de sociale medier har vist sig fra sine værst tænkelige sider ved at trække racismekortet og andre svinere.

Den del af historien vil vi bruge spalteplads på i en anden artikel.

Hvad er din mening om begivenhederne under første omgang på Silverstone? Skriv dem gerne herunder eller på vores Facebook-side.

BMF1.dk debat

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.

Kommentarer er lukket for artikler ældre end en måned.

Seneste nyheder

USA's GP: Vejrudsigten

USA's GP: Vejrudsigten

F1 Nyheder 2026-10-20 12:32:00
Formel 1 feltet indtager banen i Austin, Texas, i den kommende weekend for at afvikle USA's Formel 1 Grand Prix. Her kan du se hvordan vejret ser ud til at blive.
[Læs mere]

USA's GP: TV-tiderne

USA's GP: TV-tiderne

F1 Nyheder 2026-10-19 08:02:00
Formel 1 feltet rykker i den kommende weekend til USA, hvor der skal afvikles endnu et løb, på den efterhånden etablerede bane i Austin, Texas. Her kan du se hvornår det kan følges LIVE i dit TV.
[Læs mere]

Camara til Haas

Camara til Haas

F1 Nyheder 2026-10-15 18:45:00
Haas har sagt farvel til Ocon, og ind kommer et af sportens mest lovende motorsportstalenter fra Brasilien.
[Læs mere]

Colapinto til sine fans:

Colapinto til sine fans: "I hjælper mig ikke – tværtimod"

F1 Nyheder 2026-10-15 12:21:00
Franco Colapinto har nogle af de mest lidenskabelige fans i hele Formel 1-feltet. Nu beder argentineren dem om at skrue ned for blusset – og helt stoppe angrebene på kørere, teams og personale på sociale medier.
[Læs mere]

Mekies får nøglerne til Milton Keynes frem til 2031

Mekies får nøglerne til Milton Keynes frem til 2031

F1 Nyheder 2026-10-15 11:49:00
To sejre i træk, og så kommer kontrakten. Red Bull har forlænget med teamchef Laurent Mekies helt frem til 2031, og dermed er den franske ingeniør nu bundet længere til holdet end selveste Max Verstappen.
[Læs mere]

F1 vender tilbage til Afrika – Rwanda får Grand Prix

F1 vender tilbage til Afrika – Rwanda får Grand Prix

F1 Nyheder 2026-10-13 10:45:00
Efter mere end 30 års fravær skal Formel 1 igen køre på afrikansk jord. Formel 1 har indgået en 10-årig aftale med Rwanda om et African Grand Prix på en helt ny bane nær hovedstaden Kigali.
[Læs mere]

Noah Strømsted rykker op i Formel 2

Noah Strømsted rykker op i Formel 2

F1 Nyheder 2026-10-13 09:56:00
Den danske F3-kører tager springet til Formel 2 i 2027. Og han gør det ikke hos hvem som helst.
[Læs mere]

Antonelli kan sikre sig titlen i Austin

Antonelli kan sikre sig titlen i Austin

F1 Nyheder 2026-10-13 08:32:00
Andrea Kimi Antonelli kan blive den yngste Formel 1 verdensmester, hvis alt falder i hak for ham, når Formel 1 feltet kører næste løb i Austin, Texas. Men rent matematisk er der fortsat 5 andre der kan tage det fra ham.
[Læs mere]

BMF1.dk's Power Rating: Singapores GP

BMF1.dk's Power Rating: Singapores GP

F1 Nyheder 2026-10-12 13:26:00
Max Verstappen kunne endelig krydse Singapore af på sin to do-liste, mens Liam Lawson kørte sit livs weekend. George Russell fik en lektion i våd maling, og Lando Norris lærte, at holdkammerater ikke nødvendigvis bremser for en. Her redaktionens bedømmelser af kørernes indsatser i Singapore.
[Læs mere]

Singapore Dagen Derpå: Max’ revanche, Hamiltons egotrip

Singapore Dagen Derpå: Max’ revanche, Hamiltons egotrip

F1 Nyheder 2026-10-12 07:07:00
Singapores Formel 1-grandprix bød på meget få virkelige overraskelser og mindre action end sprintløbet. Men Red Bull har vendt skuden og har nu den bedste pakke. Ferrari fejler igen på strategien.
[Læs mere]

Singapores GP: Sejr til Verstappen, men Antonelli nærmer sig titlen

Singapores GP: Sejr til Verstappen, men Antonelli nærmer sig titlen

F1 Nyheder 2026-10-12 06:36:00
Max Verstappen vandt Singapores Grand Prix fra start til slut, men det var Kimi Antonellis tredjeplads, der tegner det store billede i mesterskabet.
[Læs mere]

Singapores GP: Optakt

Singapores GP: Optakt

F1 Nyheder 2026-10-09 11:20:00
Formel 1 feltet indtager gaderne i Singapore. Her er vores forventninger til weekendens action på den snævre bybane, hvor der tilmed er et varsel for regn.
[Læs mere]

Se alle nyheder »