Canadas GP: Løbsresumé

Canadas Formel 1 Grand Prix, var uden tvivl, årets hidtil mest spændende løb, hvor de forreste 5 alle kunne have vundet løbet. Et uheld på de døende omgange, endte spændingen lidt for tidligt.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/6 2025 klokken 08:06

Formel 1 løbet i Canada, har det med at give os fantastiske løb, hvor det ofte er regn, der er med til at påføre det lidt ekstra spænding, men I år var det de meget tætte biler og dygtige kørere, der sørgede for at give os årets bedste løb.

George Russell havde i sin Mercedes, sikret sig Pole, for andet år i træk, med Max Verstappen i Red Bull på P2.

Selvom Verstappen startede på den rene side af banen, var det Russell, der med en super start, sikrede sig at han kom væk fra de andre.

Det var dog i næste startrække, at vi skulle se den første action, da Antonelli i den anden Mercedes kæmpede sig forbi Piastri og således op på P3, som også var der han endte løbet.

Tidligt i løbet, pressede Verstappen hårdt på at komme forbi Russell, men han måtte indse at pladsen ikke var der og lod sig derfor falde lidt tilbage, for at skåne dækkene.

Dækkene var udset til at være Mercedes akilleshæl, især fordi temperaturen var steget en anelse. Men det viste sig ikke at holde stik, da de faktisk havde bedre styr på dækkene end Red Bull.

I den midterste del af løbet, var løbet noget statisk, som følge af strategi, men da vi nærmere os slutningen af løbet, blev underholdningsknappen sat på max.

Russell lå, efter hans sidste stop, ca. 2-3 sekunder foran Verstappen, der stille og roligt, kom tættere på, mens Antonelli også nærmede sig Verstappen.

Antonellis fokus skulle dog hurtigt skifte fra at kikke frem, til at kikke bagud, da Oscar Piastri kom op og lagde pres på den unge italiener.

Duellen mellem de to, betød at tempoet faldt, hvilket lukkede Lando Norris, på friskere dæk, ind i kampen.

Det betød at der med 10 omgange tilbage af løbet, var 3 biler der kæmpede om 3. pladsen.

Her var der ingen tvivl om, at Norris var den hurtigste, på hans friskere dæk, men da Piastri også havde DRS på Antonelli, kom han tæt på, men ikke helt tæt nok.

Norris var dog klog og fandt en anden indgangsvinkel til hårnålen, som betød at han faktisk kom forbi Piastri, men Piastri formåede at slå igen med det samme, så de to nu lå side om side, hen mod banens sidste sving.

Her var Norris igen skarp, da han gav Piastri pladsen, for selv at komme ud af svinget med højere hastighed.

Men Norris valgte at gå på ydersiden af Piastri, hvor der ikke var plads, hvorfor han først ramte Piastri og herefter muren.

Norris erkendte straks, at det var hans egen fejl og undskyldte til holdet.

Med en smadret bil på start/mål langsiden, blev der sendt Saftycar ud, hvilket holdt hele vejen til mål, så Russell, kunne slutte foran Verstappen og Antonelli, der sikrede sig sin førest podieplacering i Formel 1.

Den tætte kamp i fronten af feltet, tog al fokus fra de andre tætte kampe, der var længere nede i feltet. Dog skal vi fremhæve Nico Hülkenberg, der endnu engang viste, at han virkelig formår at få det bedste ud af Sauber raceren, mens Colapinto i Alpine, kørte langt mere sikkert og formåede at slå Gasly i den anden Alpine.

Hjemmebane helten, Lance Stroll, havde en dag, som han nok helst vil glemme og sluttede langt tilbage i den tunge ende af feltet.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 1. George Russell Mercedes-AMG Petronas
M
H
H
1T31:52.688 2 25
2. 2. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
M
H
H
1T31:52.916 2 18
3. 4. Kimi Antonelli Mercedes-AMG Petronas
M
H
H
1T31:53.702 2 15
4. 3. Oscar Piastri McLaren Formula 1 Team
M
H
H
S
1T31:54.797 2 12
5. 8. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
P
1T31:56.130 2 10
6. 5. Lewis Hamilton Scuderia Ferrari
P
1T32:03.401 2 8
7. 6. Fernando Alonso Aston Martin Aramco F1
P
1T32:03.660 2 6
8. 13. Nico Hülkenberg Stake F1 Team Kick Sauber
P
1T32:08.052 2 4
9. 15. Esteban Ocon Moneygram Haas F1 Team
P
69 omg. 2 2
10. 17. Carlos Sainz Jr. Williams Racing
P
69 omg. 2 1
11. 14. Oliver Bearman Moneygram Haas F1 Team
P
69 omg. 2 0
12. 11. Yuki Tsunoda Oracle Red Bull Racing
P
69 omg. 2 0
13. 12. Franco Colapinto BWT Alpine F1 Team
P
69 omg. 2 0
14. 16. Gabriel Bortoleto Stake F1 Team Kick Sauber
P
69 omg. 2 0
15. 20. Pierre Gasly BWT Alpine F1 Team
P
69 omg. 2 0
16. 9. Isack Hadjar Racing Bulls
P
69 omg. 2 0
17. 18. Lance Stroll Aston Martin Aramco F1
P
69 omg. 2 0
18. 7. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
P
66 omg. 2 0
DNF / Ikke-fuldførte
19. 19. Liam Lawson Racing Bulls
P
53 omg. 2 0
20. 10. Alexander Albon Williams Racing
P
46 omg. 2 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk siden og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER