Den regerende verdensmester, Lando Norris udnyttede sin poleposition til søndagens grandprix på Hungaroring i Ungarn til at vinde løbet, mens Max Verstappen, Red Bull, blev nummer to og Kimi Antonelli fra Mercedes nummer tre.
Under vores sædvanlige tre præstationskategorier kan du læse nogle nedslag på bemærkelsesværdige kørere og teams. Negative som positive.
Lando Norris (McLaren) – P1: Norris var weekendens ubestridte stjerne. Han tog pole med kun 0,012 sekunders margin til Hamilton, og selvom han blev overhalet af holdkammeraten Piastri på første omgang, forblev han rolig og dominerede resten af løbet med det, han selv kaldte "sit bedste nogensinde". Han sluttede over 15 sekunder foran Verstappen.
Max Verstappen (Red Bull) – P2: Verstappen imponerede med at nå podiet i det, der reelt var det fjerdehurtigste bil på Hungaroring. Trods et spin i Q3, der kostede en bedre startposition, kørte han efter en fremragende strategi, for Red Bull var de eneste, der så muligheden for at køre 29 omgange på soft-dækkene til sidst. Hans overhaling af Hamilton må beskrives som intet mindre end imponerende.
Ungarns Grand Prix 2026. Lewis Hamilton på Hungaroring
Copyright Ferrari
Kimi Antonelli (Mercedes) – P3: Podie nummer to for den unge italiener. Mercedes-kørerens rejse op igennem feltet, fra P7 til P3, skyldtes dog delvist holdkammeraten George Russells katastrofale start (hvor bilen gik i anti stall), samt Ferraris problemer og Piastris DNF. Men alligevel fint.
Liam Lawson (Racing Bulls) – P8: Lawson skal fremhæves for at redde en dårlig kvalifikation med en fantastisk start om søndagen, hvor englænderen håndterede en uventet to-stops strategi og en sen duel med holdkammeraten Lindblad. Resultatet rykkede Racing Bulls forbi Alpine F1 i konstruktørmesterskabet.
Lewis Hamilton (Ferrari) – P5: Den syvdobbelte verdensmester sikrede sig P2 i kvalifikationen, kun slået af Norris og udnyttede Ferraris fart på den ungarske Micky Mouse-bane. Dog blev han efterfølgende ramt af en 3-pladsers straf for at have blokeret Oscar Piastri under kvalifikationen. I grandprixet kæmpede han sig op fra P5 og leverede en solid præstation, trods udfordringer med (endnu) en straf for speeding in the pitlane samt bilens balance og strategi.
Ungarns Grand Prix 2026. Max Verstappen på Hungaroring
Copyright Red Bull Contentpool
Nico Hülkenberg (Audi) – P9: Endelig, fristes man til at sige. Hülkenberg scorede sine første point i 2026-sæsonen, noget han selv kaldte "overpræsterende". Tyskeren var den stærkeste af Audis to kørere hele weekenden og det i et (næsten) "nyt" F1-team med ringe på næsen. Her er noget for Haas F1 at lære af.
Isack Hadjar (Red Bull) – P6: Hadjar leverede en udmærket præstation i søndagens grandprix, hvor det blev til P6, og man må bare sige, at franskmanden udnyttede Red Bulls opgraderinger til fulde. Manglende konsistens er nok Red Bull-kørerens største udfordring.
Ungarns Grand Prix 2026. Lance Stroll på Hungaroring
Copyright Aston Martin Aramco F1 Team
Aston Martin: Det engelske team ankom til Hungaroring med tocifrede opgraderinger, og det kunne tydeligt ses. Således sluttede på Lance Stroll og Fernando Alonso på henholdvis P13 og P14. Tiden vil vise, om selerne holder.
Carlos Sainz (Williams) – P17: Sainz kaldte det potentielt den værste weekend i sæsonen, og det har han ret i. Williams sad fast i bageste geled og var tættere på Cadillac end på Haas. Spanierens pinlige blue flag-episode med Piastri gjorde det ikke bedre.
Alex Albon (Williams) – P18 : Ligesom Sainz var Albon fundamentalt begrænset af den ustabile bil. Han blev tvunget til at underdrive, som han selv kaldte det efter løbet, og på grund af bilens sære "opførsel" kunne han intet stille op. Williams er virkelig langt fra fordums storhed.
Ungarns Grand Prix 2026. George Russell på Hungaroring
Copyright Mercedes AMG
Haas F1 Team: Med Esteban Ocon og Oliver Bearman hele to omgange efter podiet, må Haas F1 kåres som weekendens ubestridte taber. En inkonsekvent weekend med de sædvanlige megalange pitstop, hvor det amerikanske hold bekræftede for os alle, at det nærmest vil kræve overmenneskelige evner at få skabt en bare nogenlunde konkurrencedygtige bil i 2026.
Pointene i vores Power Rating er et subjektivt skøn fra samtlige skribenter og baseret på præstationerne under kvalifikation (20%), sprint- og grandprix med hovedvægten på det sidste. 10 point er maksimum og kolonnen til højre viser standardafvigelsen mellem skribenternes bedømmelser, hvor 0,0 viser fuld enighed.
Placering | Kører | Rating | Std.afvigelse |
1. | Lando Norris | 9,9 | 0,20 |
2. | Max Verstappen | 9,8 | 0,24 |
3. | Kimi Antonelli | 9,8 | 0,39 |
4. | Oscar Piastri | 9,0 | 0,58 |
5. | Charles Leclerc | 8,8 | 0,43 |
6. | Liam Lawson | 8,8 | 0,45 |
7. | Isack Hadjar | 8,6 | 1,03 |
8. | Lewis Hamilton | 8,5 | 0,74 |
9. | Arvid Lindblad | 8,3 | 0,26 |
10. | George Russell | 7,8 | 0,40 |
11. | Nico Hülkenberg | 7,7 | 0,71 |
12. | Gabriel Bortoleto | 7,3 | 0,24 |
13. | Lance Stroll | 6,9 | 0,68 |
14. | Fernando Alonso | 6,9 | 0,42 |
15. | Pierre Gasly | 6,3 | 0,23 |
16. | Franco Colapinto | 5,6 | 0,40 |
17. | Sergio Perez | 5,6 | 0,49 |
18. | Esteban Ocon | 5,4 | 0,59 |
19. | Oliver Bearman | 5,3 | 0,95 |
20. | Alex Albon | 5,0 | 0,57 |
21. | Valtteri Bottas | 4,7 | 0,61 |
22. | Carlos Sainz | 3,4 | 0,49 |
Giv din egen mening til kende på vores Facebook-side.