Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 14/9 2018 klokken 09:09
Som tiden dog går, når man har det sjovt!
Kevin Magnussen vil i denne weekend stille til start for 75. gang i Formel 1, hvilket selvfølgelig er dansk rekord, men mest af alt, en milepæl der ikke så ud til at han ville opnå, efter sit første år med McLaren.
Under FIA pressemødet, torsdag, blev Kevin spurgt ind til, hvordan han havde det med at være blandt de etablerede kørere nu hvor han rundede sit løb nummer 75.
”Det ved jeg egentlig ikke, Jeg har ikke tænkt på det på den måde. Jeg vidste faktisk ikke, at dette vil være mit løb nummer 75,” kom det fra Kevin som svar.
”Jeg nyder det og lige nu, er den bedste tid jeg har haft i Formel 1. Det er virkelig sjovt, så må vi se hvordan det går i weekenden, hvor vi forhåbentlig får et godt løb,” tilføjede han.
Han blev også spurgt ind til hans desput med Alonso på Monza, og om det er noget han vil gøre noget ved.
”Jeg vil forsøge at holde mig så langt væk fra Fernando, som muligt. Jeg tror det var meget ekstraordinært det der skete og noget der ikke vil ske så ofte, tror jeg,” sluttede han.
Der er ingen tvivl om, at Kevin Magnussen ikke er en af Alonsos fans.