Tom K fik bank af tidligere F1-kører

Tom Kristensen tabte endnu en gang i Race of Champions-finalen og denne gang var det til en tidligere Formel 1-kører, som havde banket nogle nuværende Formel 1-kørere på sin vej til finalen.

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 22/1 2017 klokken 10:01

I går blev årets, eller rettere sagt sidste års udgave af det traditionsrige Race of Champions-event kørt i Miami. ROC bliver normalt kørt i December, men denne gang valgte man så, at køre det i januar, hvilket betød at der ikke var noget rigtigt ROC-event i 2016. Det faktum at ROC bliver kørt denne weekend havde så den betydning, at der ikke var nogle World Rally Championship-kørere med, fordi de kørere i Monaco i denne weekend, men så var det jo godt at feltet var fyldt med en dansker, samt både nuværende og tidligere Formel 1-kørere.

Af folk med Formel 1-erfaring var der kørere som Juan Pablo Montoya, Scott Speed, Alexander Rossi, David Coulthard og Jenson Button. Udover dem var der også nuværende Formel 1-kørere som Pascal Wehrlein, Felipe Massa og den forsvarende ROC-mester Sebastian Vettel. Udover folkene med Formel 1-erfaring var der vores egen Tom Kristensen, samt en masse kørere som Helio Castroneves, Ryan Hunter-Reay, Busch-brødrene og andre som har gjort det godt på de amerikanske baner i mange år.

Sebastian Vettel vandt årets Race of Champions foran Tom Kristensen og Petter Solberg
Copyright Race of Champions


Med hensyn til favoritter, så var den forsvarende mester og ROC-legende, Sebastian Vettel den store favorit, men han kunne ikke udnytte sin favoritværdighed til noget. Vettel røg ud i den indledende gruppe, da ham ikke formåede at slå hverken Helio Castroneves, eller ekstremsports-legenden Travis Pastrana. Tyskeren var dog ikke den eneste nuværende Formel 1-kører som røg ud efter indledende runde, fordi det gjorde hans landsmand, Pascal Wehrlein også.

Den kommende Sauber-kørere sørgede dog for aftenens mest dramatiske højdepunkt, da hans trehjulede racer ramte Felipe Massas-racer og dermed sendte Pascal Wehrlein med VIP-gæst ud på en stor flyvetur, som de heldigvis slap uskadt fra. Dermed var det kun brasilianske Massa af de nuværende Formel 1-kørere som kom videre, men han fik selskab af nogle af de gamle kørere. Montoya, Coulthard og Button gik nemlig også videre til kvartfinalerne.

DC i pitten som kommentator
Copyright Allan Haslund


I kvartfinalerne lagde Juan Pablo Montoya ud med et slå Travis Pastrana ud, hvilket betød at colombianeren blev den første kører som blev klar til semifinalen. Her fik han selskab af Felipe Massa, som slog landsmanden Helio Castroneves ud, så brasilianeren kunne møde sin tidligere Formel 1-kollega i semifinalen. I den tredje kvartfinale slog Tom Kristensen, Jenson Button ud og sidst men ikke mindst, så slog David Coulthard, Kyle Busch ud i den sidste kvartfinale.

Dermed endte man med to semifinaler, hvor der var tre med Formel 1-erfaring, samt vores egen Le Mans-konge. I den første semifinale slog Montoya, Felipe Massa ud, ved at slå ham to gange i træk. Dermed blev colombianeren klar til finalen for første gang i lige så mange forsøg. Den anden semifinale stod mellem David Coulthard og Tom Kristensen og her blev det danskeren, som snuppede sejren, ved ligeledes at vinde to heat i træk.

Fernando Alonso og Juan Pablo Montoya.
Copyright McLaren Media


Det betød at finalen stod mellem Juan Pablo Montoya og Tom Kristensen og her blev det den tidligere Williams og McLaren-kører som snuppede sejren. Montoya vandt finalen 2-0 over danskeren, hvilket betød at colombianeren nu kan kalde sig "champion of champions". Med hensyn til Tom Kristensen så var det i øvrigt femte gang, at han slutter som nummer to i champion of champions-evented, et event som han aldrig har vundet.

Danskeren har dog vundet ROC-Nations Cup et par gange og det event bliver kørt i dag. Her kommer man til at se David Coulthard og Jenson Button danne Team GB, Sebastian Vettel og Pascal Wehrlein som danner Team Tyskland, Petter Solberg og Tom Kristensen som Team Nordic, samt mange andre. ROC Nations-cuppen kan i øvrigt følges live på den officielle ROC-hjemmeside, hvis man følger dette link. Det starter muligvis ved 18:00 tiden, men det er kun et bud, så hold hellere øje med linket i løbet af dagen.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Massa: Bilen er min! Vettel tog hævn »