Szafnauer giver status på teamet

Hele Formel 1-verdenen er påvirket af den igangværende pandemi, som hærger det meste af kloden. Racing Point giver derfor status på teamet.

Racing Point . Copyright Racing Point

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 26/3 2020 klokken 18:03

BWT Racing Point havde store ambitioner, da de afslørede den nye racer i februar.

Med deres “Pink-Mercedes” var teamet opsat på, at de ville være i stand til at kæmpe med om podieplaceringer i år.

Desværre har teamet ikke haft mulighed for at vise deres fulde potentiale (endnu).

Coronavirus har lammet det meste af verdenen, og onsdag aften blev det Racing Points tur til at lukke og slukke fabrikken i tre uger.

Derfor giver teamchef Otmar Szafnauer nu status på teamets situation i en pressemeddelse sendt ud af teamet i dag.

Til trods for at Racing Point er et canadisk-team, så ligger fabrikken i England. Og den gode nyhed er, at alle medarbejderne er kommet tilbage til England igen.

Szafnauer er selvfølgelig skuffet over, at de ikke kan køre løb indtil videre. Men han har fuld forståelse og opbakning til de beslutninger som er taget.

Til trods for at pandemien raser, og at fabrikken først lukkede i går, så har de seneste uger gået med at indrette hjemmearbejdspladser, til de der har mulighed for det.

Otmar SzafnauerOtmar Szafnauer
Copyright Bil Magasinet BMF1


Noget andet der har fyldt meget i medierne er, at 2021-regulativet er rykket et år, så det først gælder fra 2022. En idé som Szafnauer er glad for.

“Fra både et logistik- og betalingsperspektiv, giver det god mening” siger Otmar Szafnauer i pressemeddelsen.

“På vegne af alle i teamet vil jeg gerne takke vores fans for deres opbakning i denne svære tid.”

“Jeg vil også gerne anerkende engagementet og positiviteten hos vores kommercielle partnere.”

Det eneste Formel 1-fans kan gøre nu, er at følge med i Formels 1’s nye Esports-serie, hvor også Racing Point-kørerne vil deltage.

Og til sidst kommer han med en vigtig kommentar til regeringens råd og vejledning angående Coronavirus.

“Jo mere vi allesammen følger retningslinjerne, jo hurtigere er vi tilbage og køre løb.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Corona-krisen ekstra hård for Williams Ecclestone: Aflys Formel 1 helt i 2020! »