Sebastian Vettel mangler at betale sin regning

Ferrari-køreren Sebastian Vettel har endnu ikke fået regningen for den vægt, han ødelagde under kvalifikationen på Interlagos. Det kan gå hen og blive en dyr omgang for tyskeren

Brasiliens Grand Prix 2018 . Copyright Ferrari

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 11/12 2018 klokken 11:12

Sebastian Vettel har endnu ikke betalt for den FIA-vægt, som han ødelagde under kvalifikationen på Interlagos. "Jeg har ikke fået regningen endnu, men jeg er ret sikker på, at den nok skal komme", siger Vettel til det schweiziske blad ”Blick”. Han regner med at må slippe godt 190.000 danske kroner.

Hvordan er FIA nået frem til det beløb? "FIA siger, at selve materialerne koster ca. 165.000 danske kroner", forklarer Vettel. "Og så har man bare rundet op, fordi man også skal bruge et par kabler..."

Rent faktisk vidste ikke engang løbsleder Charlie Whiting, hvor meget en sådan Formel 1-vægt koster til vejning af bilerne og kørerne under kvalifikationen koster. Han var nødt til at spørge den teknisk ansvarlige Jo Bauer.

Brasiliens Grand Prix 2018. Sebastian Vettel under kvalifikationenBrasiliens Grand Prix 2018. Sebastian Vettel under kvalifikationen
Copyright Ferrari


Vettel var uheldig under kvalifikationen på Interlagos og var under Q2 kaldt til vejning på trods truende regnvejr og en afbrudt omgang. Tyskeren blev sur og var tydeligt utilfreds med, at de ansvarlige hos FIA var for langsomme om at blive færdige.

Vettel undgik en endnu højere straf, fordi han slukkede motoren på vægten. Men bagefter satte han alligevel i gang og kørte ned fra vægten i sin Ferrari i stedet for at vente på at trille ned fra vægten efter instruktion fra de ansvarlige hos FIA. Som følge af accelerationskræfterne fra hans Ferrari blev vægten skubbet flere meter bagud og derfor beskadiget.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Intern uro hos Ferrari De bedste billeder fra 2018 - Del 3/3 »