Ferrari klar med kørerannoncering på Monza

Det forlyder, at Ferrari vil komme med en større annoncering om deres kører line-up for de kommende år, når Formel 1 feltet sidst på måneden, kommer til Italien for at køre det italienske Formel 1 Grand Prix på Monza.

Frankrigs Grand Prix 2018 . Copyright Ferrari

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 13/8 2018 klokken 08:08

Der har længe været mange rygter fremme om, at Charles Leclerc vil erstatte Kimi Räikkönen hos Ferrari efter denne sæson, men Ferrari Præsident Sergio Marchionnes pludselige død, ser ud til at have ændret på dette.

Det forlyder, at Kimi Räikkönen har skrevet under på en ny kontrakt med Ferrari.
Den skulle løbe over de næste to år, hvoraf andet år er udformet således, at Ferrari kan sætte en ny mand ind.

Sebastian Vettel har flere gange meldt ud, at Kimi Räikkönen er den bedste holdkammerat han har haft, hvorfor han helst ser at han fortsætter, samtidig med at han har understreget, at Charles Leclerc, trods sit store talent, ikke er klar til at rykke op i Ferrari.

Mens Marchionne herskede hos Ferrari, var det ellers klart, at det nærmest kun kunne gå for langsomt med at få den hurtige Leclerc forfremmet til et Ferrari sæde, men som følge af hans pludselige død, og den efterfølgende ledelsesrokade, tyder det på, at man vælger det sikre.

Kimi Räikkönen var den yngste til at komme i Formel 1, dengang han startede, og kan med en toårig kontrakt, ende med at blive en af de ældste i nyere tid, kun overgået af Rubens Barichello.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vandoorne færdig i Formel 1? IndyCar teaser »