Abiteboul: Ocon giver Renault ny energi og mindre pres

Med ansættelsen af Esteban Ocon håber Renaults teamchef Cyril Abiteboul på frisk vind i teamet. Ansættelsen af Ricciardo forrige år førte til et meget stort forventningspres, som Renault havde svært ved at leve op til.

Ocons garage . Copyright Lea Anna Petersen

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 12/1 2020 klokken 17:01

Efter et år som reserve- og simulatorkører for Mercedes, kunne franske Ocon få en plads i denne sæson hos det franske team på bekostning af Nico Hülkenberg.

Ocons Formel 1-karriere begyndte da også som en ung Renault-kører, selv om han i 2018 kørte for Racing Point/Force India. Og Abiteboul har store forventninger til Ocon. "Det skaber en anden dynamik", udtaler Abiteboul.

"Han kommer til at motivere os på en anden måde. Han bringer ny energi og en ny aggressivitet til teamet – og det er positivt ment. Takket være hans samarbejde med Mercedes har han nu også mere erfaring. Det er også godt, men når alt kommer til alt, bliver vi nødt til at bygge en bedre bil til ham", indrømmer Abiteboul.

Der er forskelle fra dengang Daniel Ricciardo i 2019 skiftede fra Red Bull til Renault og til nu. Dengang valgte australieren bevidst en vinderbil fra for i stedet at køre for Renault, men det vakte også forventninger om, at Renault ville forbedre sig gevaldigt – hvilket ikke rigtigt skete.

"Jeg har kun ros tilovers for det, som Daniel [Ricciardo] har bidraget til teamet med. Men da han valgte os, opstod der en stort forventningspres i medierne, og det satte os under pres. Det var det, som vi ville, men rent faktisk skabte han for høje forventninger, der lå langt over det, som vi havde lovet", siger den franske teamchef.

Canada GP, Daniel Ricciardo og Cybil AbiteboulCanada GP, Daniel Ricciardo og Cybil Abiteboul
Copyright Renault Motorsportmedia


"Og rent faktisk førte det til en reaktion i teamet, da vi så, at vi ikke havde på det niveau, der skulle til."

Abiteboul er dog sikker på, at det bliver anderledes med Ocon, og at han kan bidrage med at få trække teamet i den rigtige retning, mens forventningerne bliver på et realistisk niveau.

"Han [Ocon] befinder sig endnu i en opbygningsfase. For det første vender han tilbage til motorsporten som aktiv kører, hvilket er en god ting. Og for det andet får han forhåbentligt en bedre bil, end den han kørte i sidst [Force India]."

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Øget overophedning af dæk i 2020 Nu eller aldrig for Bottas »