Villeneuve: Leclerc lavede en Magnussen

I kampen for at holde den angribende Lewis Hamilton bag sig kørte Charles Lerclerc en kontant forsvarende linje. Jacques Villeneuve mener, at Ferrarikøreren lavede en ren Magnussen.

Charles Leclerc. Monza 2019. . Copyright Ferrari Media

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 11/9 2019 klokken 21:09

Vinderen af søndagens begivenhedsrige grandprix på Monza, Charles Leclerc i Ferrari, forsvarede sig massivt i 40 hårde omgange mod en konstant angribende Lewis Hamilton i Mercedes, som aldrig fandt overskuddet til at passere monargaskeren.

Kørte Ferrarikøreren for aggressivt? Det mener den tidligere F1-verdensmester Jacques Villeneuve.

Canadieren synes, at Leclerc forsvarede sig over grænsen hvilket især var tydeligt, da hans manøvre på et tidspunkt tvang Hamilton en tur i gruset i Sving 4. Forsvarslinjen mindede Villeneuve om en nulevende dansk Formel 1-kører.

“Det er svært at sige sin mening om den slags, for helt ærligt, så er der altid nogen, der siger ‘åh, du er en idiot! Hvorfor siger du sådan noget. Vi elsker det det,’” udtalte Villeneuve til Motorsport-Magazin.

Jacque Villenuve og Franchesca fra Sky ItalyJacque Villenuve og Franchesca fra Sky Italy.
Copyright BMF1


“Man bliver nødt til at bedømme ham (Leclerc, red.) på samme måde, som en hvilken som helst anden kører, og denne søndag lavede han en Magnussen. Og det er sandheden,” lød det videre fra canadieren.

“Han sendte Lewis lige ud i gruset,”

Villeneuve havde også andet i posen vedrørende vinderen af Italiens Grand Prix. Således mente den 48-årige tidligere Williamskører, at Leclerc skar chikaner selv om han allerede lå langt foran og dermed fik yderligere fordele.

“Han skar den anden chikane og var længere foran ved udgangen end ved indgangen til svinget… alligevel blev dette ikke undersøgt at stewards,” lød det fra en undrende Villeneuve.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Bliver Sebastian Vettel hos Ferrari? Grosjeans fejl eller Hülkenbergs negativitet? »